Berlingske Business
17:42

Sådan vælger du cyklen, der holder længst

Hvis du vil have mest holdbarhed for pengene på din hverdagscykel, skal du gå efter aluminiumstel og indvendige gear og undgå nylondæk.

København: For de fleste danskere er en hverdagscykel ikke til at undvære, og det vrimler med billige cykler til få tusinde kroner i supermarkeder og netbutikker. Senest har IKEA nu også lanceret deres første cykel.

Men det kan være en god idé at se grundigt på cyklens holdbarhed, før man køber. Og hvordan gør man så det?

Først er der stellet. Langt de fleste hverdagscykler har rammer af aluminium, men der findes også cykler i stål, siger Andreas Otto fra Cyklistforbundet.

- En aluminiumramme er mest holdbart. Aluminium ruster ikke og lader sig ikke påvirke af det danske vind og vejr og salt på vejene, siger Andreas Otto.

Han mener dog også, man kan have mange gode år på en cykel i stål - det kræver bare mere vedligeholdelse.

- En stålcykel kræver, at man er god til at tørre den af og rengøre den, så saltet ikke får lov at sidde på stellet, siger Andreas Otto.

Dernæst er der dækkene.

Nogle billige cykler har nylondæk, men dem skal man holde sig helt fra, råder Torben Finn Laursen. Han driver den uafhængige side Cykelportalen.dk og har en fortid som teknisk redaktør for Dansk Cykel Unions magasin.

- Nylondæk revner lynhurtigt, fordi de bliver møre, når de udsættes for varme og kulde. Man kan kende nylondæk ved, at de typisk er blege og gullige på siden af dækket, siger Torben Finn Laursen.

Man kan også spørge sin cykelhandler om punkterfri dæk med indlæg i. Hvis dæk er punkterfri, betyder det typisk, at dækkene indeholder et kevlarlignende materiale.

- Det gør dækket næsten hundrede procent punkterfrit, siger Andreas Otto fra Cyklistforbundet.

Han påpeger også vigtigheden af at købe dæk, hvor rillerne i dækmønstret er dybe.

- Vi har meget regn i Danmark, og man står bedre fast på vejen med et godt dækmønster, så man kan køre hele året rundt på det, siger Andreas Otto.

Kæden er også vigtig at have øje på. IKEA's nye cykel kommer med en kæde lavet af gummi og karbonfibre, og det er umiddelbart en meget holdbar løsning, mener Andreas Otto.

- Den type bæltedrev er super vedligeholdelsesfrit og virkelig stærkt. Kæden skal ikke smøres, og den kan ikke ruste. I det lange løb er det en rigtig god investering, siger han.

Man kan også finde andre cykler med samme type bæltedrev, men de er relativt sjældne.

Lige meget, hvilken kæde man har, skal man sørge for at have en kædeskærm, siger Andreas Otto.

Endelig er der gearene. Her anbefaler begge cykeleksperter, at man holder sig til indvendige gear på sin hverdagscykel.

- Indvendige gear er lidt tungere, men de fungerer bedre i længden og passer mere sig selv. Udvendige gear kræver mere vedligeholdelse, siger Torben Finn Laursen.

Når kæden, dækkene, stellet og gearene er tjekket efter, kan man endelig spørge sig selv, om det er holdbart at købe en billig cykel frem for en lidt dyrere.

Spørger man Torben Finn Laursen, kan det meget hurtigt blive dyrt at købe en billig cykel.

- De helt billige cykler kan ofte slet ikke repareres, og de færreste kommer igennem den første vinter. Så bliver man nødt til at smide dem ud. Jeg synes, man skal holde sig fra billige cykler til under 5000 kroner. Hvis man ikke har råd til en dyrere cykel, er det bedre at købe brugt, siger Torben Finn Laursen.

Fakta: De 5 vigtigste tip til cykelvedligeholdelse:

- Sørg for, at dækkene er pumpet godt.

- Tjek en gang om ugen, om der sidder småsten i dækkene. Småsten kan med tiden gnave sig ind i dækkene og give punkteringer.

- Giv jævnligt kæden olie.

- Tjek, om bremseklodserne på bremserne er slidte.

- Giv kablerne olie om vinteren, så der ikke samler sig vand, der kan fryse gearene eller gøre dine bremser svage.

Kilde: Torben Finn Laursen, Cykelportalen.dk

/ritzau/FOKUS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen