Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Sådan nedbringer du bidragssatsen

penge
Der er flere veje til at skære i det udskældte løbende gebyr på realkreditlån, bidraget. Men vejene indebærer ofte en højere rente eller omkostninger til låneomlægning. Arkivfoto. Foto:

Der er flere veje til at skære i det udskældte løbende gebyr på realkreditlån, bidraget. Men vejene indebærer ofte en højere rente eller omkostninger til låneomlægning.

Tusinder af danskere oplever stigende bidragssatser, løbende gebyrer, på deres realkreditlån. Senest satte Totalkredit priserne op, og det har fået mange til at lede efter måder til at nedbringe deres bidragssatser.

Der er kun små forskelle blandt selskabernes satser afhængigt af den valgte lånetype og graden af belåning af ejendommen. Så den oplagte vej er at vælge de lånetyper, der har de laveste omkostninger. Som hovedregel er bidragssatsen lavere, jo længere tid renten på lånet ligger fast. I den billigste ende ligger således fastforrentede 30-årige obligationslån, mens den dyreste lånetype er etårige rentetilpasningslån. Med en belåning på 80 procent af en bolig og afdrag på lånet er der typisk en forskel i bidragssatsen på 0,44 procentpoint svarende til 4.400 kroner årligt per lånte million.

Dertil kommer en merpris for afdrags­frihed, der er næsten lige så stor.

»Det er selvfølgelig oplagt at bruge de ­billigste lånetyper,« siger cheføkonom i ­Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

16BUSDan-Bohmann-141918.jpg

Ønsker løbende justering

Men han efterspørger også, at real­kreditinstitutterne selv begynder at justere bidragssatserne, efterhånden som lånene betales ned, hvilket de let kunne gøre, påpeger han.

»Ifølge loven om SDOR-lån (obligationslån, red.) skal institutterne løbende lave en vurdering af de ejendomme, de har belånt, af hensyn til at beregne deres kapitalbuffer. De kunne dermed løbende tilpasse bidragssatsen, hvis de ville,« siger han.

Men det gør de ikke, viser en rundspørge til de fire realkreditinstitutter med privatkunder. Realkreditlånet beholder som udgangspunkt den bidragssats, det er født med. Realkredit Danmarks cheføkonom henviser til, at bidragssatserne er et solidarisk system – både på tværs af landet trods store forskelle på boligmarkedet og over en boligejers periode med realkreditlån.

»En løbende reduktion af bidragssatsen i takt med afvikling på lånet ville også ­implicere, at dem der kommer ind på boligmarkedet med en høj belåningsgrad, skulle betale en højere bidragssats end i dag. Man ville altså kunne forestille sig et alternativt system, hvor man begynder med en højere bidragssats og løbende får den reduceret i takt med afvikling af sin gæld og slutter under den bidragssats, man har i dag. Her ville de fleste nok foretrække et system, hvor man indleder med en lavere bidragssats og ender lidt højere. Det er trods alt typisk, at man som førstegangskøber er mere presset på sin økonomi end efter mange år i boligen,« vurderer Christian Hilligsøe Heinig.

Nykredit

Man kan dog f. eks. i Totalkredits samarbejdsbanker og Nordea Kredit få genberegnet sin bidragssats, hvis der sker en førtidig indfrielse af en del af lånet på mindst ti procent eller 100.000 kroner, eller hvis man går den modsatte vej og øger lånet.

»Ønsker boligejeren på et senere tidspunkt et tillægslån på minimum 100.000 kroner eller ny afdragsfrihed, besigtiger vi ejendommen, foretager en ny vurdering og beregner på den baggrund en ny bidragssats. Vælger boligejeren at foretage et ekstra­ordinært afdrag på 100.000 kr. eller derover, genberegnes bidragssatsen, men på baggrund af den oprindelige vurdering. Ved konverteringen, hvor der ikke ændres på ­provenuet, fastholdes den oprindelige bidragssats,« oplyser chefanalytiker i ­Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Nykredits og Totalkredits forhøjede bidragssatser.

Prisportal på vej

Forbrugerrådet Tænk er i samarbejde med realkreditbranchen og Erhvervs- og Vækstministeriet i færd med at udarbejde en ny prisportal for realkredit, der angiveligt vil kunne levere en individuel beregning af omkostningen ved det enkelte lån i det enkelte realkreditinstitut.

Portalen er efter planen klar senere i år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen