Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Sådan bruger du god gæld til at øge formuen

Hans Peter Christensen
Hans Peter Christensen fra Uvildige.dk fortæller om fornuftig brug af gæld i denne uges afsnit af »Dine Penge«. Foto:

Det kan ifølge et finansielt rådgivningsfirma i flere tilfælde betale sig at gældsætte sig. Så længe man gør sig risikoen klar.

Det er ifølge Hans Peter Christensen en ganske simpel ligning, der afgør, om der er tale om god gæld eller dårlig gæld. Og netop gæld er omdrejningspunktet for denne uges afsnit af Berlingske Business’ podcast »Dine Penge«.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Hvis afkastet eller udbyttet, man får ud af at have gælden, overstiger den omkostning, der er ved at have gælden, så er det god gæld. Og det er der flere eksempler på ifølge Hans Peter Christensen, der er direktør og medejer af Uvildige.dk - et landsdækkende, uafhængigt finansielt rådgivningsfirma.

»Det mest klassiske eksempel er boligkøb. Man kan eksempelvis opnå en månedlig ydelse ved et boligkøb, som muligvis er lavere, end hvis man boede til leje. Det kan også godt være, at ydelsen er højere, hvis man afdrager på sin boliggæld, men så sparer man jo til gengæld op i sin bolig. Som i øvrigt også for de fleste med et langsigtet perspektiv vil stige i værdi,« forklarer han.

Dyre uddannelser kan betale sig

Et andet eksempel er videreuddannelse. Her får man måske nogle år, hvor man ikke har så høj en indkomst, og derfor vælger at supplere med SU-lån. Det er en udgift, som skal betales tilbage, og selv om renten er lav, så er der er en rente.

»Men hvis den videreuddannelse fører til et bedre job med en højere indkomst, så kan det vise sig at blive en rigtig god investering. Får man i 30 eller 40 år 5.000 eller 10.000 kroner mere i løn om måneden, så er den SU-gæld betalt tilbage hundredvis af gange.«

Det samme gør sig ifølge Hans Peter Christensen gældende for folk senere i arbejdslivet, der vælger at tage en MBA.

»Den koster sandsynligvis mellem en halv og en hel million kroner. Men får man et job med en væsentlig højere løn, så kan den MBA for manges vedkommende være tilbagebetalt på 5-10 år.«

Men Hans Peter Christensen påpeger også, at der selvfølgelig er risici ved en række aspekter af at forsøge at udnytte gæld til at tjene penge. Det kan du høre mere om i denne uges afsnit af »Dine Penge«.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen