Berlingske Business

Sådan blev vinhandlerne overbevist

Af Karsten Søndergaard AMKA Vinimport

I 1986 havde vi - i AMKA Vinimport - en ide om, at vi ville smage vin fra hele

verden for at se, om der var nye lande, som producerede gode vine, vi ikke kendte noget til. Vi gik systematisk i gang med at få

fat i prøver, informationer o.s.v.



Efter indsamling af diverse prøver, delte vi dem op i firmaer, lande og kontinenter,

og lavede smagninger én aften hver uge. Det meste var en hård prøvelse for smagerne, men en aften, hvor vi kom

til vinene fra Chile, så vi pludselig alle på hinanden. Her var noget helt anderledes, end hvad vi indtil da havde smagt,

og vi syntes alle godt om det. Men vi syntes også, at Chile var langt væk og Pinochet var ved magten. Det var svært

at overskue, og hvad ville vores kunder sige?



Vi satte propperne i flaskerne, tog dem med ud til nogle af vores bedste kunder,

og lod dem smage. Alle var enige, og der var stor begejstring for vinene, men...Chile og Pinochet..glem det...det er usælgeligt.

Vi diskuterede det lidt internt. Vi solgte jo ikke politik, men den bedste vin til prisen, uanset hvilket land det kom fra. Der var

særlig to firmaer, vi var varme på. Santa Rita var det ene.

Af Hans Christian Ipland, indkøbschef Irma

Er der

nogen der er tro imod deres i øvrigt ret nye principper om vinproduktion, så er det sydamerikanerne. Praktisk talt alle

bodegaer i Chile og Argentina har sat sig for, at de skal producere varietals og kun til nød lave blends af de sidste sjatter

vin, til brug i den lokale landarbejdervin!



Sydamerikanske varietals er der ikke noget galt med, og der sælges mange af

dem i Danmark. Det er alligevel synd, at de ikke ret ofte bruger disse glimrende "råvarer" til noget større,

nemlig superblends.



Da jeg sidste forår var på besøg i Argentina, benyttede jeg chancen til at udfordre Rodolfo

Sadler, som er Winemaker i Mendoza, til at gøre forsøget med at lave et blend efter forbillederne i Bordeaux. Vinbønderne

i Mendoza dyrker druer fra hele verdenen, inklusive de fleste europæiske. Fuldt udstyret med vinfadprøver fra traditionelle

franske druer, dyrket i hele Maipodalen, gik vi i gang med den spændende øvelse. Grundmaterialet var i topform, nemlig

håndplukkede druer fra sandrige jorde, i den flotte årgang 2001.



Missionen lykkedes, men først efter at vi

havde varieret druesammensætningen op imod 50 gange, fandt vi den optimale fusion af smagsnuancer. Et klassisk blend af Cabernet

Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc druer der giver en ren og elegant vin, med tydelig reference til de store Bordeauxvine.

Af

Fritz Paustian, Taster Wine A/S

Da jeg med min broder Ole og vore koner besøgte Cape Town i februar 2003, havde vi booket os

ind på Steenberg Hotel, der som sidegevinst har en 18 hullers golfbane og en vingård.



Om aftenen under middagen,

blev vi overbeviste om, at vingården var i en klasse for sig selv. Vi smagte 2002 Steenberg, Sauvignon Blanc Reserve og 2001

Steenberg, Premium Merlot. De var så overraskende gode, at vi dtraks lavede en aftale. Og nu er det første parti netop

kommet til Danmark.



Vi er på bagsiden af det mægtige Taffelbjerg og i det berømte Constantia. Der har været

produceret vin på Steenberg siden 1695, men man taler om en genfødsel i 1990, hvor kapitalstærke kræfter

omdannede stedet til mønsterbrug og ansatte Herman Hanekom som "viticulturist".



Han har kun succes at henvise

til. Han har lavet vin stort set overalt i verden, fra Californien til Spanien, fra Taiwan til Australien. Herman Hanekom blev overbevist

om beliggenheden, jordens og klimates ideelle betingelser, men ikke med vinstokkene. Alt blev ryddet, og nye førsteklasses

vinstokke blev plantet, så vidt muligt i nord-sydvendte retninger.

Af vinhandler Kaare Selvejer, Vinens Verden

Som de fleste

andre, der beskæftiger sig med vin, har jeg forskellige "milepæle" undervejs. Som de fleste, der kaster sig

ud i vinens verden, så startede jeg helt klassisk med Bordeaux, der jo for 20 år siden var omdrejnings- og fokuspunkt

for al snak om fin vin. De første mange vinsmagninger var typisk en rundtur i de klassiske Bordeaux-distrikter - og jo, måske

sneg der sig lige en enkelt Rhne-vin eller lignende ind til allersidst.



Når vi talte om den nye årgang, var det underforstået

altid den nye årgang i Bordeaux. Når vi talte om, hvad vi havde smagt, var det altid den ene eller den anden årgang

af château dit eller dat.



Men et er alle de berømte slottes vine. Et andet er, hvad der kan sælges. Hvis man

som vinhandler ikke har bare lidt fornemmelse for det, så er man ikke vinhandler ret længe.



I mine unge dage i vinbranchen

var billedet ganske enkelt: De berømte slotsvine var det, vi interesserede os for, smagte og snakkede om. De mere almindelige

Bordeaux-vine var det, der blev solgt.



En professionel smagning omfatter som regel 20 - 30 vine. I dag husker jeg med gru tilbage

på smagninger med 20-30 eller måske 40 Petits Châteaux vine. Det har været i begyndelsen og midten af 80''''erne.





Det endte altid med, at vi måtte vælge den vin, der i det mindste ikke smagte grimt og bare var nogenlunde drikkelig,

eller som vi havde en formodning om ville blive det engang.



Se det var engang efter en af disse smagninger - og lige inden jeg

kastede mig over et frelsende stykke chokolade - at jeg fik stukket endnu et glas vin i hånden. Åh nej - ikke én

mere tænkte jeg. Men OK, ingen kny herfra. Det er arbejde det her. Hårdt arbejde.



Til min forbløffelse duftede

det, der var i glasset, godt. Farven var dybrød og glansfuld. Duften indbydende, og sagde "solbær" = Cabernet.

Men solmodne solbær. Jeg fik jo ligefrem lyst til at smage.



Smagen var fyldig og koncentreret, tanninerne af den gode

solmodne slags. Jeg fik jo lyst til at synke det. Rart med et glas vin oven på den smagning, greb jeg mig selv i at tænke.

Med de foregående 33 vine havde det ligefrem været en fornøjelse at sende dem ned i spyttespanden.



Det var

ikke Bordeaux, der var i glasset, derom ingen tvivl. Hvor den var fra, vidste jeg ikke. Men det måtte da være en kostbar

vin, tænkte jeg. Men nej. Samme pris - eller lidt billigere end alt, hvad vi lige havde smagt. Nu blev jeg nysgerrig og måtte

have et kig. Der stod ganske rigtigt Cabernet Sauvignon. Og så stod der Maipo Valley, Chile og Carmen.

Af Christian Philipson,

Philipson Wine

Jeg er vokset op med klassiske, franske vine. Min oldefar ejede Royal Vinhandel over for Christianborg, og min farfar

blev vinuddannet i Bordeaux på bl.a. Château Margaux og Château Ausone.



Jeg har selv tilbragt fem år

i Bourgogne og Bordeaux, så min indfaldsvinkel til vinbranchen var forståeligt nok meget frankofil. Jeg var ganske reserveret

over for de oversøiske vine, som jeg ofte fandt uelegante og endimensionelle - "distanceblændere", man hurtigt

blev trætte af.



Jeg husker tydeligt det øjeblik, hvor jeg "så lyset"; det var da jeg smagte Nicolas

Catenas argentinske vine for første gang, for godt et årti siden.



Da indså jeg, at jeg måtte gøre

op med mine fordomme og overgive mig fuldstændigt til det faktum, at her var der vine fra den nye verden, som kunne give de

klassiske vindistrikter kamp til stregen, tilmed i en meget seriøs stil, som ikke bare var et kopi af andre originaler.



Her

var både velsmagende hverdagsvine og eksklusive luksuskvaliteter, som alle havde elegance og kompleksitet som fællesnævner.

Alle vinene bar vidnesbyrd om en urokkelig kvalitetsbevidsthed, og de nærmest mistænkeligt lave priser skyldtes alene

landets håbløse økonomiske situation.



Desværre havde Catena ikke nok vin til det danske marked på

det tidspunkt, og vi måtte tålmodigt vente i syv lange år. Da vi endelig lancerede vinene i 2000 blev de til gengæld

en kolossal succes blandt vores kunder, så det var al ventetiden værd.

Af Kristian Andreasen, SuperGros a/s VinDivisionen

Er

"New World Wines" kommet for at blive,eller er det kun et modefænomen?. Det er et spørgsmål, som ofte

stilles.



- Folk må da blive trætte af den frugt og tæthed, som du typisk finder i oversøiske vin. Folk

må da savne den finesse, elegance, lethed og udfordring til smagssansen, som man blandt andet finder i Bordeaux og Bourgogne,

lyder det.



Jeg er nødt til at sige, begynd forfra og smag, hvad lande som Californien, New Zealand, Australien, Sydafrika,

Argentina og Chile kan byde på netop nu. Man vil blive overrasket.



Det er rigtigt, at disse lande er velsignet med masser

af sol og rigeligt med vand til kunstvanding. Sammen giver det perfekte betingelser for at skabe modne druer, som giver frugtrige

og smagsfulde vine.



Kommercielt har det selvfølgelig været interessant at arbejde med disse fordele for producenterne.

Det har været nemt at sælge. I Europa (læs Bordeaux) har man kun været i stand til at skabe lignende vine

i vejrmæssigt ekstraordinært gode år. Resultatet har været masser af god oversøisk vin, som vi vinnydere

har fået til en "slik" i forhold til det, vi er vant til at betale for en god Bordeaux.



Ikke mindst en vin som

vores Comte del Mar Carménre fra Chile, der sælges i SuperBest og Spar, viser at selv i vin for under 25 kr., at man

får smag for alle pengene. Det, som overbeviser mig om, at vine fra "den nye verden" er kommet for at blive, er de

vinmagere, som nu er i gang med at tage det næste skridt i udviklingen af deres vinmarker.

Af Preben Mikkelsen, Sigurd

Müller Vinhandel

Ingen havde kunnet forudse, at de oversøiske vinlande nogen sinde skulle komme op på den markedsandel,

de har i dag. For bare tredive år siden, var der ingen i vinbranchen, som kendte mulighederne. Gennem navnkundige Børge Olsen

fra Irma havde vi mødt Chilevinen, men politiske grunde satte en stopper for det.



Det er egentlig forunderligt at tænke

sig, at det indirekte er Frankrig, der har sat skub i interessen for de nye vinlande med deres atomprøvesprængninger

for små ti år siden. Ophævelsen af handelsboycoten mod Sydafrika har naturligvis også en stor virkning.



Mine

vinfølelser har altid være tro over for de gamle, klassiske vinlande, og at jeg altid har været skeptisk overfor

alle de "nye". Jeg husker fx de første sydafrikanske vine som røget, brændt og underligt sødlige.

Det var slet ikke mig.



Men det har ændret sig med lynets hast. Jeg har lige være tre uger i det sydafrikanske, og

det har overbevist mig. Vinproducenterne har helt styr på sagerne, og man får en mængde gode oplevelser. Især

er jeg imponeret over de hvide vines fine balance mellem frugt og syre. De røde vine er store og flotte, men de mangler nok

lige det sidste, før jeg overgiver mig helt.

Af Lars Bo Henriksen, H.J.Hansen Vin

Vina Errazuriz nævnes blandt Chiles

fornemste vinhuse. Den karismatiske og visionære ejer, Eduardo Chawick er ikke i tvivl om, at hans vine hører til blandt

de bedste i verden.



For at bevise det, inviterede han til en særlig smagning i Berlin i januar i år. Temaet var

"Three Terroirs", nemlig Toscana, Bordeaux og Chile. Terroir betyder direkte oversat jord, men er i praktis et udtryk for

det samlede indtryk af druen, jorden, klimaet og manden, som har lavet vinen. Formålet med smagningen var at se, hvordan de

bedste chilenske vine placerede sig i en blindsmagning i forhold til, hvad der er generelt kendt som de bedste Toscana og Bordeaux

vine.



Sidste år afholdtes en lignende smagning i München, hvor de chilenske vine klarede sig ekstremt flot, men efterfølgende

lød kritikken på, at de vine, som var repræsentanter fra Bordeaux (1. Cru), var årgang 1999, som ikke er en

topårgang. Derfor var der til smagningen her i januar 2004 skruet helt op for varmen, og følgende vine skulle smages

blindt af ikke mindre end 51 journalister og sommelieres fra hele Europa. Fra Danmark mig som indkøber fra H.J. Hansen og Peter

Vinding fra Vinbladet.



Følgende vine blev smagt:



1. 2000 Margaux (100 points af Parker)



2. 2001 Lafite



3.

2000 Tignanello



4. 2000 Don Maximiano



5. 2000 Latour



6. 2001 Don Maximiano



7. 2001 Margaux



8. 2000 Gaudo

Al Tasso



9. 2000 Sena



10. 2001 Latour



11. 2001 Sena



12. 2000 Sassicaia



13. 2000 Vinedo Chadwick



14.

2000 Lafite (100 points af Parker)



15. 2000 Solaia og 16. 2001 Vinedo Chadwick



Der var sat et professionelt bureau på

til kontrol og udskænkning af vinene, så ingen havde mulighed for at vide, hvilke vine der var skænket op i hvilke

glas, ligesom det heller ikke blev afsløret præcis, hvilke vine i hvilke årgange - kun at der bl.a. var tale om

1. Cru Bordeaux 2000 og Supertoscana 2000. Vi fik en time til at smage vinene. Der måtte ikke tales, og vi skulle på et

anonymt papir angive hvilken vin, vi fandt henholdsvis bedst, andenbedst og tredjebedst.



Smagepanelets resultat blev:



1.

Vinedo Chadwick 2000 - ca. 500,- kr. 2. Sena 2001 ca. 500,-kr. 3. Lafite 2000 ca. 4.990, kr.



For godt til at være sandt....?



Da

jeg hjemvendt til Danmark fortalte resultatet til to venner, som jeg årene har drukket mange glas vin med, og hvis smag jeg

deler, blev nyheden modtaget med dyb mistro. Folk er til bidt fast i, at franske vine er verdens bedste.

Af Peter Jac Olsen,

marketingchef Kjær & Sommerfeldt

Det er vel sådan ca. 10-12 år siden, at jeg var ude og hjælpe en af vores større

privatkunder med at rydde op og vurdere hans vinkælder i forbindelse med hans forestående flytning til Skotland. Der var

mange gode flasker imellem, som han kunne sælge på auktion, andre tog han med sig - og til sidst en stribe vine, som jeg

hårdhændet påstod var udrikkelige.



Et par af dem var en 1940 rødvin fra Chile med den mystiske betegnelse Margaux.

Som tak for hjælpen fik jeg overladt dem, jeg kasserede. Det kunne jo være, at jeg havde taget fejl, så jeg smagte

på dem, inden de blev hældt ud i den hjemlige vask. Alle var kassable på nær den mystiske "Margauxvin"

fra Chile - den var så frisk, livlig og velsmagende, at jeg næsten fik dårlig samvittighed. Så den anden flaske

tog jeg med ind på arbejdet og lagde den ned i vores Paradis-kælder.



Det var kort efter Pinochets fald. Jeg begyndte

at tage de chilenske vine alvorligt og har lige siden nydt både de små og let tilgængelige vine - både smags-

og prismæssigt! - samt når lejlighed bød sig de store som f.eks. Sena og Almaviva. I dag har vi i Kjær &

Sommerfeldt over 30 vine fra Chile.

Af Henrik Lind Hansen, vinindkøber Fakta

Jeg er tilbage i slutningen af 1980érne.

Jeg smagte de første dråber af chilensk rødvin.



Det var Cabernet Sauvignon. Vinen var importeret på

en liter brikker. Med den sædvanlige rynken på næsen over "papvin" dengang, tog jeg de første slurke,

og allerede der blev jeg forundret over vinens kvalitet og sammenlignede med langt dyrere flaskeaftapninger fra Europa. Her startede en

spirede kærlighedsaffære med landets vine, som senere, altså i dag, er blevet en alvorlig og langvarig lovestory.



Det

skulle vise sig, at jo mere man kommer til at kende landets kultur, menneskene og deres engagement, jo mere kommer man til at holde

af Chile. Det har været en berigende oplevelse for en kølig nordeuropæer. Jeg kom senere til at arbejde med den

nyligt ansatte eksportdirektør hos Vina San Pedro, Wilfred Leigh Nielsen, som skulle vise sig at have danske aner, men så

langt tilbage, at han ingen familie kender i Danmark, men deraf navnet.



Han skulle vise sig at blive en vigtig person for udviklingen

af chilensk vin for San Pedro, men også for San Pedro''''s vine i Danmark og Fakta, Gato Negro, 35 South og Castillo de Molina.

Her blev jeg mødt med åbenhed og villighed til at tage udgangspunkt i tilfredse kunder. Ikke bare noget, man taler om,

men også noget der konsekvent føres ud i livet, hele tiden med kvalitet for øje. Her er der kun et splitsekund

fra ord til handling. En luksus, når det kunne tage måneder at få gennemført små beslutninger i nogle

europæiske vinhuse.

Af Jens Peter Lund, vinindkøber Dansk Supermarked

Det har varet overraskende længe, inden

det rigtige gennembrud for oversøiske vine er slået igennem. Chilevin har været i vores sortiment siden 1988. Men

der skulle en speciel flaske til, før vores kunder for alvor fik øjnene op for mulighederne. "Caramayola"

kaldes flasken, eller som den hurtigt blev døbt i folkemunde "den lille buttede". Vinen i flasken er fra det store,

gamle vinhus Undurraga, og den vandt med det samme mange danske hjerter. Det var en umiddelbar salgssucces, og den er stadig blandt

vores bedst sælgende vine. Dybest set var det vel nok den vin, der allerede ved mit første besøg i Chile overbeviste

mig om, at den nye vinverden var med helt fremme.



Senere, i 1992, kom introduktionen af sydafrikanske vine og de blev også godt

modtaget. Embargoen blev ophævet en fredag. Mandag morgen var der sydafrikansk vin i Bilka, Føtex og Netto. Australierne

fulgte kort efter, og så var der for alvor konkurrence til fransk vin.



Men årerne gik og i ret mange år var

det som om, at den magiske markedsandel på 20 pct. til oversøisk vin ikke kunne overskrides. Når Sydafrika gik

lidt frem, gik Chile lidt tilbage. Og så fremdeles. I begyndelsen af det nye århundrede, kom der for alvor endelig skred

i markedsandelene.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen