Berlingske Business
12:20Rentefald har bidt sig fast

Sådan afslører du en fupbutik på nettet

it-kriminalitet, hacking, phis
Betal altid med kort frem for andre betalingsmuligheder, så du har mulighed for at gøre indsigelse, hvis din konto pludselig lænses, eller varen aldrig dukker op. Free/Erwin Wodicka

Ubehjælpelige oversættelser, skæve beløb og mistænkelige anbefalinger - tegnene er mange, og du kan være med til at stoppe fup-sider online.

Falske hjemmesider med dansk internetadresse har længe været et stigende problem. Men du kan faktisk selv være med til at anmelde siderne, så de kriminelle bagmænd ikke kan udnytte intetanende danskere. Det kræver dog, at du holder øje.

Der er tale om hjemmesider, der slutter med ".dk" og som er købt helt lovligt af ofte kinesiske kriminelle, oplyser e-mærket.

Her samler man anmeldelser af hjemmesiderne og videregiver dem til politiet, der allerede har lukket over 100 af den slags sider på baggrund af e-mærkets indberetninger. Fup-hjemmesiderne kan også ende på ".org", ".net" eller ".com", men disse har dansk politi ikke hjemmel til at gøre noget ved.

»Problemet med mange af de her sider er, at internetadressen ender på ".dk", som mange danskere er trygge ved at handle på, samtidig med at bagmændene kan lukrere en god placering i Google-søgningen«, fortæller Toke Mølgaard, som er e-mærkets kommunikationschef.

I 2015 fandt man 507 fupbutikker på danske hjemmesider, og nu dukker de så hyppigt op, at Bagmandspolitiet får månedlige henvendelser fra e-mærket om nye mulige fup-hjemmesider, der skal lukkes.

Blandt de tegn, du skal være opmærksom på, når du kommer ind på en webshop, er, om beløbet, varen koster, er ukurant, fortæller Toke Mølgaard:

»Hvis varen koster et meget skævt beløb, som eksempelvis 548,17 kroner for et par kondisko i stedet for at runde op eller ned til et helt beløb, kan det være et tegn på, at der er brugt en valutaomregner, og at bagmændene ikke har begreb om den danske krone«, forklarer han.

flybilletter, lufthavn, flyrej

Samtidig skal man også være opmærksom på, om varerne er usandsynligt billige, lyder det fra Henrik Larsen, der er chef for DK-Cert, der overvåger netsikkerheden for en lang række institutioner.

Oplever man også, at der er mange stavefejl på siden, sandsynligvis takket være Google Translate, og at flere handelssider ligner hinanden enormt meget i udseende, bør det også vække mistanke.

Henrik Larsen oplever ofte, at det er sportssko og solbriller, der er udgangspunktet for de kriminelle phishing-sider.

»Jeg vil klart anbefale, at man melder en side, som ser mistænkelig ud, til e-mærket eller politiet. Også selv om man ikke har handlet der og har endeligt bevis for, at det er fup, bør man anmelde en side med åbenlyse tegn på, at der foregår noget kriminelt«, siger han.

pix: shoppingbag

Man kan anmelde en mistænkelig hjemmeside til sin lokale politikreds eller finde et link til indberetning på emaerket.dk. Her får man hver dag henvendelser fra danskere med netop denne slags mistanker, fortæller Toke Mølgaard.

Selv hvis hjemmesiden, du er inde på, har et ikon med eksempelvis Visa, som de fleste har tillid til, kan siden stadig godt være fup.

Ved at holde musen hen over ikonet uden at klikke kan du først og fremmest se, om der dukker en dialogboks op, som viser, at ikonet er et link til en anden hjemmeside og ikke bare et billede, der er sat ind for at snyde dig.

I dialogboksen kan du læse, om du ved at klikke på linket bliver sendt videre til Visa eller en helt tredje hjemmeside. Henrik Larsen anbefaler, at man også bruger denne metode til afgøre, om hjemmesiden er legitim.

Person shopping making Mobile Payment with Telephone

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen