Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Rødvin der skal flaskelagres

Det burde egentlig være et salgsargument; at nogle vine udvikler sig på flaske og bliver bedre efter et par år.

Men man tør ikke rigtigt bruge argumentet, fordi man ved, at næsten al vin i dag købes for umiddelbart at blive

sat på bordet og nydt. Derfor bruges formuleringen "smager godt nu, men kan tåle at ligge nogle år".



I

denne test er vi lige glade med vin, som kan tåle at ligge. Vi går udelukkende efter de vine, som bliver bedre af at ligge.

Eller sagt på en anden måde; vi går efter de vine, som kræver yderligere modning, før de er udviklet

til det, som man i realiteten har betalt for.



Den slags vine har næsten altid fået forudgående lang lagring

på små nye træfade. De er domineret af saftig frugt og træ, men lige "under" det, er der en forvirrende

blanding af mange forskellige stoffer, der skal bruge tid til at blive rundet af, lære hinanden at kende, for på et tidspunkt

at indgå en lykkelig forening.

Lag med nye sider

Øvelsen går ud på at lade vinen arbejde sig ud

af frugten og ind i et harmonisk samspil mellem alle de tilstedeværende elementer. Den skal udvikle sig fra en frugtbombe med

alkohol til noget med mange dimension, og med flere "lag", som hele tiden åbner sig og afslører nye sider.

Det er sådan de store klassiske vine opfører sig. De bedste af dem i de bedste årgange i alt fald. De ubetalelige.



Kan

man forlange det samme af det udvalg, som er tilgængelig for de fleste af os. Nej, måske ikke. Vinene som tilbydes os

smager forbavsende godt fra starten, og man kan ikke finde den mindste grund til at vente.



Tidligere var det oplagt, for alle

de store vine var rå og afskrækkende de første år. De skulle simpelthen have en rimelig flaskelagring, før

de var tæmmet. Vi ved også, at fx Rioja, de californiske, chilenske og australske (bare for at nævne nogle af mulighederne)

er hurtigt drikkelige, og samtidig temmelig uforanderlige på flaske i mange år. Man synes ikke rigtigt, at ens tålmodighed

gives et rimeligt smageafkast. De er så at sige, sammen med mange andre vine, på toppen når man køber dem.











I

fuld harmoni

På toppen vil sige i fuld harmoni. Øje, næse og gane oplever en ubrudt række af positive indtryk.

Hvornår en vin befinder sig i dette stadie, beror på, hvad den individuelle gane foretrækker og forventer.



Eller

sagt på en anden måde: Når vinen har smidt sin første råhed, og inden den bliver træt og mat,

er der en periode - kort eller lang, alt efter hvilken vin det drejer sig om, hvor man frit kan vælge, hvornår man synes,

vinen er på toppen.



Foretrækker man ungdommens friskhed og frugt eller vinøs modenhed. Bid og styrke eller

moden blidhed og diskretion. Afgørelsen må være helt op til den enkelte.

Voldsom diskussion

Netop fordi

det i stor grad er et subjektivt spørgsmål, kom panelet i en voldsom diskussion om rigtigheden af at lave en test på,

hvilke vine som man med fordel kan lægge hen i et par år.



"Skal vi give den vin, som er hård og garvesyrerig

nu flere stjerne, end den, som fornøjer med blød og lækker velsmag, bare fordi vi må tro på, at den

kun kan smage bedre, om nogle år"?



Spørgsmålet var relevant, alligevel endte det i noget, som i bedste

fald kan kaldes mundhuggeri. To i panelet er vant til at smage vin direkte fra fad. Og altså erfarne i at bedømme lagringspotentialet.

De forklarede, at garvesyren i sig selv ikke er nogen kvalitetsindikator.



Hvis ikke der underliggende er et fyldigt og kompakt

"midterparti", som med årerne kan smelte sammen og udvikle sig sammen med garvesyren, så har vinen ingen fremtid.





Vi begyndte at øse af vores forskellige smagserfaringer. Når man lagde disse erfaringer sammen, gav de ikke nogen

faste retningslinier. Men bare mere "krudt" til den ophedede diskussion.



Jeg havde fx lige smagt en super Pomerol

(2001 Lafleur de Gay) direkte fra fad. Syren var dæmpet til det umærkelige. Smagen var en eksplosion i frugt og chokolade.

Jeg kunne frygte, at man ville tippe den til at være aldeles drikkeklar uden fremtid. Og det ville være en katastrofe,

for jeg ved hvordan sådan noget smager om fem-ti år.



For nylig smagte jeg den berømte Pingus i årgang

2000, som netop var aftappet. Jeg så, hvordan folk, der var sammen med mig, lappede den i sig, som var det fløde. Der

var bestemt ingen, som syntes, at de gjorde noget forkert. Eller at der var nogen grund til at vente på noget som helst.



Kun

jeg vidste, hvad vinhandlerne havde foreslået. Det kunne give mig en retningslinie om, hvad det var for vin, som man anbefalede

til henlægning. Jeg afslørede det ikke over for panelet.

Flest franske

Udvalget, som vi havde overfor os,

var egentlig ikke overraskende. Det var mest franske vine.



Bordeaux var repræsenteret med mere end 20 forskellige vine,

som fordelte sig på både højre- og venstre bred og i årgangene 1996, 1998, 1999 og 2000. Der var 15 Rhnevine.





Vel heller ikke så overraskende, når man ved hvilken succes vinene herfra har haft gennem de sidste ti år.

Der var kun fire flasker Bourgogne. Og de var ikke taget fra hylden med de billigste. Sydfrankrig og nærmeste omegn var repræsenteret

med ti vine.



Italien havde 12 repræsentanter. Ingen fra det sydlige. Og ingen Amarone. Men Toscana og Piemonte havde selvfølgelig

oplagte emner. Der var både Barolo og Brunello di Montalcino i superårgange 1997. Det skulle blive spændende at

se, om deres storhed ville blive afsløret.



Der var udpeget ti spanske vine til testen. Ribera del Douero, Rioja og Penedes.

Blandt andet Torres prestigevin.



Chile, Sydafrika og Australien havde hver et par vine med i testen. Ingen fra Californien og

Argentina.



Vinene blev inddelt i passende grupperinger. Og der blev sat en weekend af til at bedømme dem. Der skulle jo

både være indledende heat, kvartfinale, semifinale og finale.



Panelet blev grundigt orienteret om formålet;

at finde absolut kvalitetsvine, som ikke bare kunne tåle at ligge et par år, men som med stor sandsynlighed vil udvikle

de egenskaber, som gør vin til en særlig oplevelse, som ingen andre drikkevarer bare kommer i nærheden af.



Inden

testen (som selvfølgelig foregik blindt) smagte deltagerne en række vine, som illustrerede, hvor det var, vi ville hen.

Finale-vinene

Man

må sige at alle finalevinene er blevet udpeget, fordi de har et oplagt lagringspotentiale. Nogle af dem selvfølgelig

mere end andre. Et par af dem kom med på dispensation.



En 1996 Fronsac fx fordi en enkelt sagde, at den ville blive meget

bedre om et par år, mens de andre sagde, at den var moden nu. I finalen blev den ikke dømt til henlægning, og er

derfor ikke med. Det samme gjaldt et par Médoc''er fra superårgangen 2000. Flere andre af disse vine var dumpet i det

indledende heat.



Vi diskuterede, om årgangen kunne være inde i en svær periode lige nu, eller om der generelt

bare er sket en overvurdering. Vi husker alle de første 2000''er som mere fede og saftige. Nu var flere af dem magre og ikke særlig

overbevisende. Det er noget, som skal følges nøje i fremtiden.



Her er derfor kun de vine med, som vi næsten

vil udstede en garanti for ikke bare er gode nu, men som om et par år vil have udviklet yderligere kvaliteter.



Konklusion:

Da vi opdagede, at det var en stor Bourgogne 1999, som vi havde dømt til at være moden nu, var der straks et par af smagerne,

som kunne fornemme mange flere år i den. Ingen viskelæder. Sådan er det.



Vindervinen har danske aner. Det er

Peter Sicceks næstbedste vin. Der bliver kælet for den, som for en første grand cru classé vin, og resultatet

er derefter. Det er en supervin, som man køber nu og lægger hen. Mindst et par år. Vi tror, at den vil holde sig

på toppen de næste ti år. Altså en test af vine, som man med fordel kan lægge hen nogle år. En investering

i den gode smag. Ingen af os tror, at der på langt sigt er penge i finalevinene. Kun masser af gode oplevelser.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen