Berlingske Business

Rentefald er startskud til ny boligfest

Minister vil fjerne husejernes klageadgang Vurdering
At flere får råd til mere end før, vil ganske givet drive priserne i vejret, men lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet vurderer dog, at der kun bliver tale om en mindre positiv effekt på det danske boligmarked som følge af den seneste tids rentedyk. Foto:

De seneste dages store rentefald betyder, at mange kan købe en langt større og dyrere bolig end før uden at betale mere i ydelse. Det kan være med til at drive priserne opad, vurderer flere økonomer.

Rentens dramatiske nedtur, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har forstærket betydeligt med sin gigantiske stimulanspakke, sætter tusindvis af danskere i stand til at købe en langt dyrere bolig end før – uden at betale én krone mere i ydelse.

Realkreditten kræver typisk, at en familie med to børn skal have et rådighedsbeløb på omkring 15.000 kroner om måneden, når alle faste udgifter er betalt.

Det sætter i dag en familie med en indkomst på 770.000 kroner i stand til at købe en bolig til to millioner kroner med et af de nye toprocentlån.

ECB-POLICY/QE

Men for ét år siden, hvor de fleste optog 3,5-procentlån, kunne samme familie kun købe hus for 1.886.000 kroner, og går man endnu længere tilbage i tid, hvor renten var oppe i nærheden af fem procent, var der kun råd til et hus eller en lejlighed til 1.715.000 kroner, hvilket er 14 procent mindre end de aktuelle to millioner kroner.

Det viser en beregning fra Realkredit Danmark, og hos konkurrenten Nordea Kredit er boligøkonom Lise Nytoft Bergmann helt enig.

Råd til mere

»I København eller omegn koster et typisk hus på 140 kvadratmeter i dag 3.143.000 kroner. Skulle det hus finansieres 100 procent tilbage i august 2014, ville den månedlige ydelse have lydt på 12.700 kroner. Har privatøkonomien ikke ændret sig, kan man i dag for samme ydelse få et hus, der koster 3.282.000 kroner. Det er 139.000 kroner mere end for blot et halvt år siden,« siger hun.

24BUSGrundskyld-stiger-for-.jpg

At flere får råd til mere end før, vil ganske givet drive priserne i vejret, men lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet vurderer dog, at der kun bliver tale om en mindre positiv effekt på det danske boligmarked som følge af den seneste tids rentedyk.

»Renten er i forvejen meget lav, og yderligere rentefald vil derfor kun betyde ganske lidt. Det vigtige ved meldingen fra ECB er, at der nu kommer sikkerhed for, at renten bliver ved med at være lav i hvert fald et år frem i tid. Det kan godt have en positiv indflydelse på boligpriserne og få dem til at stige. Men renten kan godt stige tidligere, end de fleste måske lige tror, hvis det begynder at gå bedre med økonomien,« siger Morten Skak.

Flere forældrekøb

Om den ultralave og fortsat faldende rente så sætter gang i en vild jagt på afkast og skaber prisbobler, er også usikkert, vurderer Morten Skak.

»Det kan måske godt føre til flere forældrekøb, større interesse for sommerhuse og den slags. Men det kan også føre til, at pen- sionskasser og andre investerer mere i byggeri af boliger, hvilket får udbuddet til at stige. Og så er det ikke kun efterspørgslen, men også udbuddet, der går op,« siger han.

Selv om det bliver billigere at låne penge, og realkreditten giver grønt lys til flere, er det langtfra alle, der automatisk køber bolig helt op til den maksimale grænse af, hvad de får lov til, og bare ønsker sig mere og mere bolig, jo mere renten falder.

Villakvarter

Tværtimod kan en del godt vælge at sætte sig mindre hårdt på grund af rentefaldet, så der bliver bedre råd til rejser, rødvin og restauranter. En del prioriterer måske også et lån med en kort løbetid, så de betaler deres gæld hurtigt tilbage og kan blive gældfri inden for de næste måske ti eller tyve år.

Det bedste bud på en langsigtet sammenhæng mellem renten og boligprisen findes måske i de økonomiske modeller, der bruges af vismændene, Finansministeriet og mange andre.

De viser, at et rentefald på ét procentpoint løfter boligpriserne med otte til ti procent. Men det er kun, hvis »alt andet er ufor- andret«, som økonomerne siger. Men alt andet er stort set aldrig uforandret.

23BUSdraghi.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen