Berlingske Business
17:42

Rejsen efter det gode liv

(CAMPANIEN) - Endnu inden man om morgenen har slået skodderne til side fra vinduet, bemærker man havnebyens lyde. Fra den

årle morgenstund begynder mågerne at larme, og de lokale fiskere samles ved havnemolen få hundrede meter fra hotel

Il Porto for at lave småreparationer og ordne deres net.



Vi har slået os ned i den syditalienske fiskerby Marina

di Casal Velino, hvor vi med god hjælp fra lokale beboere skal på jagt efter det gode liv.



Efter landingen i Napoli

lufthavn er vi kørt direkte ud på den nord-syd-gående motorvej, og vi har lagt den kejleformede vulkan Vesuv bag os

og passeret de historiske udgravninger af den gamle romerske by Pompei og kystvejen til de populære feriesteder Amalfi og Positano

på Sorrentinerhavløen.



Fra den store havneby Salerno fortsætter vi længere sydpå, og efter omkring

fire timers kørsel når vi til den lokale markeds- og fiskerby Marina di Casal Velino - fjernt fra moderne hotelkomplekser,

stimer af turistbusser, menneskerhavet omkring femstjernede attraktioner og den vestlige burgerkultur. Her taler man ikke mere engelsk

eller tysk, end at ferierejsen må betegnes som italiensk for øvede.



I de følgende dage danner Marina di Casal

Velino udgangspunkt for en af Syditaliens anderledes og udfordrende turistoplevelser: det store naturreservat Cilento.

Campanien

Nationalparken

ligger i samme region som Napoli, Campanien. I denne sydlige del af Campanien er vi så langt nede, at masseturismen ikke eksisterer.

Her finder man smågrupper af rejsende og individuelle tilrejsende, der søger naturoplevelser og mulighed for at opleve

de lokale beboeres dagligdag.



Økoturisme kalder man denne form for ferie. Turisterne må ikke ødelægge

de lokale beboeres traditioner og omgivelser. På en af dagturene fra kystbyen erfarer vi hurtigt, hvad området har at

byde turisterne.



Cilento nationalparken er et af Italiens største reservater. Det blev etableret i 1991 og blev erklæret

kulturskat af UNESCO i 1997. De kommuner, der ligger i reservatet, har selv taget initiativ til at bevare naturen og landsbyerne,

byggestilen og madtrationerne - og det er sådanne oplevelser, der er dagens højdepunkter.

Nationalparken

I

nationalparken findes der syv bjertoppe over 1700 meters højde og over 2000 grotter, hvor de vigtigste er Castelcivita-grotterne,

som strækker sig over 4000 kvm. Langs reservatets vestlige side strækker sig en tredjedel af Campaniens kyster, hvor man

finder en utrolig variation fra fine sandstrande til dramatiske klipper og maleriske forbjerge.



Kysten bliver mere og mere barsk,

jo længere sydpå man kører. Havet har her gennembrudt mange grotter i klipperne, især omkring Capo Palinuro. Blandt

de mere spektakulære er der den blå grotte, hvor man kan sejle ud (i stille vejr) og opleve lysreflektioner, der farver

vandet i en uforglemmelig blå farve.



Langs hele kysten ses de karakteristiske gamle fyrtårne af sten, hvorfra man

kunne signalere til hinanden, når fjender var i farvandet.



Med nationalpark-projektet søger man at bevare den lokale

livsstil, kultur og de traditionelle madvaner. Man søger tilbage til den sunde mad, hvor tomater og olie og fisk er vægtige

ingredienser, og hvor man bevarer kød og fisk ved at tørre det og bruge salt.

Hyrder på bjerget

Fra

Marina di Casal Velino kører vi en af dagene ind i landet - forbi marker og uopdyrkede enge til byen Vallo della Luciana og

videre til bjergområdet Monte Sacro o Gelbison.



Undervejs lægger man mærke til, at nybyggeri stort set ikke

eksisterer. I nationalparken er nybyggeri stort set ikke tilladt, især ikke uden for de større byer. De eksisterende

huse skal bevares, og det bliver de.



På Monte Sacro o Gelbison finder vi en ældgammel, brolagt vej, der fører op

ad bjerget, og hvor kun gående og hestekærrer færdes. Vejen blev oprindeligt anlagt til religiøse processioner.

Det er en stejl vej, turen udfordrende for benmusklerne, solen er hed, og undervejs må man stoppe op for at lade de fritgående

køer få tid til at gå lidt til side. Er man heldig, kan man træffe en gruppe hyrder, der slapper af ved en

vandpost, mens de nyder en lokal rødvin og flåede tomater overhældt med olivenolie og salt på hårdt

brød, der først må blødes op i vandet.



På toppen af bjerget 1700 meter over havet ligger klostret

Madonna del Monte di Novi Velia, hvor man kan søge et åndeligt fristed ligesom de mange tilrejsende, der i sommerperioden

jævnligt drager hertil på pilgrimstur. Man kan dog også vederkvæge sig med en kølig øl, mens

man nyder den fantastiske udsigt.



Turen ned byder på nye oplevelser. En del af områdets turistoplevelser går ud

på at prøve de gamle madtraditioner.

Det lokale bord

I en skovtykning, omgivet af rindende kilder, har en gruppe

lokale hyder slået et spændende, traditionelt frokostbord op. Her bliver man budt på salami, svinekødspølse,

hjemmelavet pasta, mozarella-ost i strimler, gedeost i olie med chillipeber, runde brød og tortanetto, en kiskeagtig kage med

honning. Især den lokale buffalo-mozarella er en specialitet. Hertil lokal rødvin, skænket op af store femliters

flasker med en hank ved flaskehalsen.



De gamle grækere havde for adskillige årtusinder siden også et godt øje til

områdets rigdomme på fødevarer og skønne natur. Flere lokaliteter vidner om deres tilstedeværelse.



I

nærheden af vores udgangssted finder man ved kysten arkæologiske udgravninger af en stor, græsk by, Velia, og kører

man en times tid mod nord, når man til et af de mest imponerende græske tempelkomplekser udenfor Grækenland, Peastum.

Her nærmer vi også den mere traditionelle turisme med køer ved billetluger, lokale guider med en hale af turister bag

sig og butikker, som falbyder souvenirer.



Storslåede er templerne ikke desto mindre, og en tur i tidsmaskinen tilbage til

den antikke verden er ikke at foragte på rejsen efter det gode liv.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen