Berlingske Business

Privatforbruget står i stampe - og sommerhusene holder prisen

11BUSv-d-sommer-112321.jpg
Den rekordvåde sommer lagde en dæmper på danskernes privatforbrug. Foto: Mads Claus Rasmussen

Danskerne svingede Dankortet en smule mere i oktober sammenlignet med september, men set over de seneste tre måneder står privat­forbruget i stampe. Det fremkalder panderynker hos cheføkonom Signe Roed-Frederiksen fra Arbejdernes Landsbank.

I forhold til september steg Dankort-omsætningen med 0,4 procent i oktober, når man renser tallene for sæsonudsving. Det viser netop offentlig­gjorte tal fra Nets. Det samlede billede af privatforbruget i tredje kvartal er dog, at der stort set ikke har været nogen vækst, påpeger Signe Roed-Frederiksen i en kommentar.

»Det er fortsat privatforbruget, der udgør hjørnestenen i opsvinget, og det giver anledning til panderynker, når forbrugsfremgangen står i stampe. Vores bud er dog, at svagheden er forbigående og dagens mere positive tal for Dankort-omsætningen i oktober peger også i den retning,« skriver hun.

Ifølge cheføkonomen skal en del af årsagen til den svage forbrugs­udvikling i tredje kvartal formentlig findes i det sløje sommervejr, der lagde en dæmper på forbrugslysten i juli, samt kollapset i bilsalget i august og september, inden den endelige aftale om registreringsafgiften kom i hus.

495349627.jpg

»Der er medvind til privatforbruget fra næsten alle fronter: Beskæftigelsen fortsætter opad, og samtidig stiger lønningerne mere end priserne – det giver plads til at hæve forbruget. Vi kan desuden glæde os over et meget lavt renteniveau og en fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier til stadig flere boligejere. Vi forventer derfor, at privat­forbruget vil genvinde styrken i årets sidste kvartal og vil være en væsentlig vækstmotor i dansk økonomi næste år,« lyder det fra Signe Roed-Frederiksen.

Også Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, påpeger, at danskere ikke er »overivrige med penge­pungen«, men at der trods alt er en smule fremgang at spore.

Artiklen fortsætter under billedet
11BUSSommerhussalg-Sommerhu.jpg
Foto: Henning Bagger

Prisnedslagene er blevet mindre på sommerhuskøb

Det er blevet sværere at forhandle priserne ned på sommerhuse, oplyser ejendomsmæglerkæden Nybolig med henvisning til tal fra Boligsiden.

Ifølge tallene er størrelsen på prisnedslagene blevet 30 procent mindre de seneste tre år. Hvor en sommerhusejer med et sommerhus på 80 kvadratmeter i 2014 i gennemsnit måtte acceptere et prisnedslag på 93.920 kroner, er det i dag skrumpet med godt 25.000 kroner. Relationschef Thomas Hovgaard peger på de politiske indgreb på sommerhusmarkedet i foråret som en væsentlig del af forklaringen – ikke mindst muligheden for billigere lån.

Skilsmisse

Stærke kurser satte skub i konverteringer

En attraktiv kurs på især det populære 30-årige fastforrentede realkreditlån til to procent har givet højere konverteringsaktivitet end ventet. Ved den seneste frist ultimo oktober for at indfri fastforrentede lån til kurs 100 blev der opsagt lån for godt 34 mia. kroner, skriver seniorøkonom Jeppe Borre fra realkreditkoncernen Nykredit i en kommentar.

»Nedkonvertering er således fortsat et tema hos boligejere, omend der ikke er tale om konverterings­bølger. Særligt treprocenterne trækker læsset blandt indfrielserne, hvor der er indfriet lån for 11 mia. kroner. En del boligejere med treprocentlån har med andre ord blikket rettet mod konverteringsmuligheder. Desto højere en rente boligejeren nedkonverterer fra, jo større er gevinsten,« skriver han.

Toprocentlånet, som bolig­ejerne typisk nedkonverterer til, har vist sig fra sin meget stærke side i oktober med en kurs i intervallet 98,5-99.

Samtidig har fastforrentede lån med kortere løbetider og endnu lavere renter også handlet i et pænt kursniveau omkring 99.

Artiklen fortsætter under billedet
11BUSejerlejligheder-112808.jpg
Ejerlejligheder stiger mere end normalt BV.: ARKIVFOTO 2015 af Huse og lejligheder til salg hos ejendomsmægler i København- - se RB 6/4 2015 12.05. Drømmen om at være ejer fremfor lejer kan have svære fremtidsudsigter. Private investorer er ifølge flere ejendomsmæglere begyndt at købe lejligheder for næsen af førstegangskøberne. Det fortæller DR P4 Nordjylland. (Foto: Mathias Løvgreen/Scanpix 2015)

Ugens tal 40.000

kroner koster det nu i gennemsnit pr. kvadratmeter at erhverve sig en ejerlejlighed i København. Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne fra september til oktober i år steg med 1,2 procent (sæsonkorrigeret) fra 39.719 kroner til 40.189 kroner.

252881845.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen