Berlingske Business

Præmie for at skrotte mit mordvåben

07BUSBRAENDEOVNE.jpg
Brændeovnen skal skrottes, for at man kan få 2.000 kr. i skrotpræmie, så den ender ikke på et museum som disse brændeovne. Arkivfoto: Claus Fisker

I nogle konfliktområder har regeringsmagter gennem tiderne tilbudt frit lejde ved aflevering af mordvåben. Den danske stat vil betale mig for at skrotte mit.

Det kan snart være slut med at varme sig ved en tykmavet, lille fætter af støbejern. Der er tale om min gamle brændeovn, der allerede var installeret af en for længst afdød artillerioberst i det sommerhus, som vi for et par år siden købte af boet efter den afdøde oberstinde.

Den tykmavede lille støbejernsovn med et egern præget på siden var klart en del af charmen, vi faldt for, i det sorte træhus fra krigens tid. Men nu kan det være slut. Det er gradvist gået op for mig, at vi ikke alene sætter eget liv og helbred på spil ved at bruge den. Vi tager også nærmest livet af vores naboer. Det har vist sig, at gamle brændeovne overhaler selv min gamle MG-sportsvogn fra 1965, når det gælder om at forpeste luften omkring os. Jeg kan læse på hjemmesiden hos videncenteret Bolius, at 70 procent af den danske partikeludledning kommer fra fyring med brænde, og »tusinder af danskere får årligt astma og bronkitis som følge af forurening fra brændeovne.«

6890

Jeg får næsten trykken for brystet og åndenød, når jeg tænker på, at familien flere gange er gået i seng i sommerhuset med en stopfodret brændeovn, for at den kunne ulme natten over. Tilsyneladende det samme som et forsøg på selvmord ved hjælp af partikler. Og selv om vi selv har overlevet hidtil, så er de gamle ovne medskyldige i mellem 180 og 230 for tidlige dødsfald om året.

Derfor ser jeg positivt på, at staten fra midt i november vil tilbyde mig og andre partikelsyndere 2.000 kroner for at skrotte ovn og egern. Det er dog ikke nogen helt nem proces. Skrotpræmien forudsætter, at jeg får en skorstensfejer til at bekræfte ovnens alder – den skal være fra før 1990 for at være skrotningsmoden – samt sikre, at ovnen reelt bliver skrottet. Det kræver, at jeg tager fri fra arbejde for at køre op til vores sommerhus ved nordkysten og møder skorstensfejeren. Han skal måske også overvåge, at jeg slår ovnen i stykker med en mukkert. Derefter skal jeg være hurtig nok på tasterne til at ansøge efter »først til mølle-princippet« om at få del i tilskuddet.

Historie om danske afgifter.

Jeg er stor tilhænger af at passe på miljø og helbred. Men jeg tvivler på, at jeg i en fortravlet hverdag får taget fri til at møde skorstensfejeren og ansøgt om skrotningspræmien i tide. Jeg kan samtidig også undre mig over, at danskere uden brændeovn skal være med til at betale andre borgere 45 millioner kroner for at lade være med at forpeste luften. I det hele taget undrer jeg mig over det danske afgiftssystems brug af pisk og gulerod.

Afgifternes manglende logik

Netop når vi taler om luftforurening, bruges eksempelvis de danske bilafgifter ikke særlig aktivt til at fremme et bedre miljø. Hvorfor gør man det ikke bare dyrere at køre i meget forurenende biler og belønner biler, der ikke forurener? Det kan vel bare indfases gradvist, så det ikke ruinerer nuværende ejere af de mest forurenende biler.

Ladestander

På samme måde kunne de mest forurenende brændeovne belægges med en afgift. Men selv uden afgifter og skrotningspræmier tror jeg, at vores egern er på vej på pension. Og så kan jeg jo håbe på frit lejde, når jeg kører den på genbrugspladsen og afleverer den i containeren til metal.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen