Berlingske Business

Portræt af en e-handler anno 2017: Det køber vi mest af på nettet

E-handel
Ny analyse fra Dansk Erhverv afslører, hvem der er mest flittige til at bruge penge på nettet - og hvad vi køber mest af. Foto:

Otte ud af ti voksne danskere e-handler. Ny analyse fra Dansk Erhverv kortlægger vores adfærd - hvad køber vi mest af, og hvem er mest flittige til at bruge penge på nettet.

Koncertbilletter, nye løbesko, rejser, bøger og mad. Internettet er blevet en vigtig indkøbskanal for danskerne. De seneste ti år er andelen, der har handlet på nettet i løbet af en etårig periode, vokset fra 59 procent til 80 procent. Det viser en analyse, som Dansk Erhverv har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

I analysen har chefkonsulent Malthe Munkøe kortlagt profilen på en typisk dansk e-handler. Kogt sammen er de mest flittige til at shoppe på nettet de unge mellem 20-39 år, der har en lang videregående uddannelse, tjener over 300.000 kroner om året og bor i Region Hovedstanden.

577019155.jpg

Chefkonsulenten understreger, at det i dag er stort set alle befolkningsgrupper, som er kommet med på e-handelsbølgen.

»Med ny teknologi ser man ofte, at de yngre er »first-movers«, og at de ældre kommer med senere. Det er i en vis forstand også tilfældet med e-handel. Realiteten er dog, at internethandel er omtrent lige udbredt blandt de helt unge, personer i tyverne og trediverne og de midaldrende,« lyder det fra Malthe Munkøe.

Artiklen fortsætter under billedet
Ehandel03

Først i aldersgruppen over 60 år er der en betydeligt lavere andel end i de øvrige aldersgrupper. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik, som er baseret på svar fra omkring 6.200 danskere, er det kun 63 procent af dem mellem 60-74 år, som har foretaget mindst et køb på nettet indenfor det seneste år.

29BUS02Pendler-Mia-Nilsson-.jpg

Det er noget mere udbredt at handle på nettet i Region Hovedstaden (84 procent) end i de øvrige regioner - særligt i forhold til Region Nordjylland (76 procent) og Region Sjælland (77 procent).

»Desuden er personer med videregående uddannelse noget mere tilbøjelige til at e-handle end personer med grundskoleuddannelse,« påpeger Malthe Munkøe.

30BUSSommerhuse-Rekordmange.jpg

Mens 93 procent af dem med en videregående uddannelse shopper på nettet, gælder det kun 70 procent af dem, som kun har gennemført grundskolen. Til gengæld er mænd (79 procent) og kvinder (80 procent) næsten lige flittige til at brænde penge af på nettet.

Men hvad køber vi så? Ifølge analysen er billetter til teater, koncerter og biograf den største produktkategori. 69 procent af dem, som svarer ja til at have købt noget på nettet indenfor det seneste år, har brugt penge på billetter. 66 procent har købt tøj eller sportsbeklædning, mens 64 procent har købt rejseprodukter som f.eks. flybilletter.

Overarbejde

»Udviklingen er længe gået i retning af, at stort set alle rejser og billetter med videre bookes på nettet elektronisk. Så andelen skal formentlig ses i lyset af, at det ikke er alle forbrugere, som over en bestemt tidsperiode køber f.eks. en rejse,« forklarer Malthe Munkøe.

Artiklen fortsætter under billedet
Ehandel01

Han pointerer, at tallene også skal ses i forhold til, hvor hyppigt forbrugerne helt generelt køber eksempelvis bøger og computerhardware. Samtidig er der sket en række forskydninger, når man ser på, hvilke produktkategorier der vokser mest.  Mens andelen af e-handlende, som har købt billetter, rejser og overnatning på nettet, har været konstant siden 2013, vinder andre frem.

Steen Bocian

»Over de senere år er der især sket en stigning i andelen, som e-handler beklædning, musik, film og computerspil, medicin, husholdningsartikler og mad eller dagligvarer på nettet.«

Artiklen fortsætter under billedet
Ehandel02

Det tyder ifølge chefkonsulenten på, at nogle produktkategorier er ved at være »mættede« i den forstand, at langt det meste salg allerede er rykket over på nettet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen