Berlingske Business
08:10Novos store eksamen: 100 milliarder i mulig jackpot

Pindemadder eller ej

I den folkloristiske ende af spektret findes næppe nogen mere intens gastronomisk oplevelse end at passere gennem gaderne i

San Sebastians gamle bydel ved fyraftenstid.



På disken i de tilsyneladende uendeligt mange små barer frister bunker

af uimodståelige tapas, i baskerlandet kaldet pintxos, på pinde, som stort set altid er stukket gennem den lille happer

på disse kanter.



Det er disse baskiske pindemadder, den nye spanske restaurant i kælderen i Nansensgade i København,

hvor før Brøchner havde til huse, har opkaldt sig efter.

Ikke rendyrket

Det skal dog siges med det samme, at den

hyggelige, relativt moderne indrettede restaurant hverken er en rendyrket tapasbar eller baskisk restaurant. Udvalget af tapas er

forholdsvis begrænset og tjener primært som et slags supplement til spisekortet, der på traditionel vis er opdelt i

forretter hovedretter og desserter.



Restauratørerne er de samme, som står bag den italienske restaurant La Rocca,

som ligger rundt om hjørnet, og som man kan nå tørskoet ved at passere gennem Ibsens Hotels foyer. Kokken på

Pintxos er blevet fløjet hertil for få uger siden fra Barcelona, der som bekendt ikke ligger i baskerlandet men i regionen

Catalonien.



Menukortet, som med hovedretspriser mellem 160 og 185 kr. indikerer et vist ambitionsniveau, er ikke helt nemt at

blive klog på: I den ene ende af spektret finder man en modernistisk tapas-servering som millefeuille af æble og foie

gras i appelsinsauce (69 kr.) og vagtellår i soyasauce (69 kr.), i den anden ende kitschede schlagere som kalvemedaillon med

peber- og brandysauce (179 kr.) og så midt i forvirringen den baskisk klingende merluza a la basca con almejas (169 kr.), kulmule

med hjertemuslinger.

En favnfuld tapas

Mens vi ventede på de første retter - vi havde bestilt en favnfuld tapas -

nippede jeg til et glas fino sherry fra Fernando de Castilla (45 kr.): Knivskarp og helt frisk med masser af flor i næsen, præcis

sådan, som den bør være, men desværre alt for sjældent er, eftersom fino holder sig dårligt og

de færreste restauratører er bevidste om dette. Brødet, som blev stillet på bordet, viste sig desværre

at være mindre indtagende, klægt og alt for salt, som det var.



Så kom de tre tapas-anretninger samt en enkelt

forret. Sidstnævnte, store rejer i lerfad med hvidløg (85 kr.), kunne nu lige så godt have været kaldt tapas,

men er formentlig placeret blandt forretterne på grund af den højere pris. Under alle omstændigheder tog junior,

der er en stor tapas-aficionado, sig med glæde af denne ret, og jo, der var tale om gode smagfulde skaldyr.



Mindre glæde

følte vi voksne ved de to spyd med ottearmet blæksprutte og artiskok (dér var spyddet/pinden!) (65 kr.). Retten

manglede i udpræget grad både salt og syre, sprutten var ganske blævret i konsistensen og fad i smagen og vandt

ikke i parringen med artiskokken.



Heller ikke foie grasen (69 kr.) vakte begejstring, det var næsten ikke til at smage

den mellem de mange lag af meget syrligt æble, og garneret med en sødlig appelsinsauce og nogle bær (ribs så

vidt jeg husker) var det lige før retten var på vej ud i dessertuniverset. Flot så det dog ud.



Den tredje

tapas-servering, bestående af fem små, ikke alt for saftige, (dyb?)stegte vagtellår serveret med en sødlig

sojasauce (69 kr.) var lidt af en fusionssjover, men såmænd udmærket.



Mens vi ventede på hovedretterne,

begyndte en guitarist til juniors skræk at line op midt i lokalet, drengen er ikke meget for den slags støj under spisningen,

og det er hans far i øvrigt heller ikke. Men det viste sig at være en yderst velspillende og civiliseret guitarist, som

undlod at synge, så vores frygt havde været ubegrundet.

Sød tjener

Mindre kompetent var vinserveringen.

På trods af at tjeneren var ualmindeligt sød og servil, var det ikke til at undgå at lægge mærke til, at

hans viden om vinene på det udmærkede kort (alene leveret af Laudrup Vin) var stærkt begrænset. Priserne starter

ved husets til 159 kr., men der var flere dejlige vine i 500 kroners-klassen, som fristede. Jeg besindede mig dog og endte på

en rød Mallorca, 1997 Ferrer reserva, Benisalem.



Det er første gang, jeg har smagt vin fra Mallorca, men den smagte

godt og ganske solbrændt uden at kamme over. Desværre blev den hentet fra en vinreol i selve spisesalen umiddelbart bag

vores bord, så temperaturen var ca. fire grader for høj, hvilket, især for en lidt »jammy« vin, kan være skæbnesvangert.

Vi brugte således resten af aftenen på at få den kølet ned.



Hvad hovedretterne angår, var det

igen junior, som havde trukket det længste strå, han fik en børneportion af kyllingelår med fyld af rejer

og grøntsager (100 kr.). Der var to styks lår med god rejesmag, stegt så godt igennem at kødet faldt fra

benet.



Desværre var tilbehøret ikke ophidsende, det var en standardpakke bestående af skivede ovnbagte bouillonkartofler,

gratineret tomat og en farseret champignon samt en gennemsigtig, formentlig maizena-jævnet, sauce.



Dette mere eller mindre

bevidstløse standardtilbehør gik igen på min tallerken, hvor hovedelementet var såkaldt spædlammekam

fyldt med nødder. Aldrig har jeg smagt et babylam, som smagte så meget af får (185 kr.). Saucen var annonceret

som »oloroso-glace«, men der var igen tale om grå-brun, jævnet sauce med en ikke videre veldefineret smagsprofil.

Plejehjemsagtig

Min

kones skuffelse var ikke mindre. Hun fik, ud over standardtilbehøret, en lille tynd kotelet af kulmule.



Saucen var her

helt farveløs og igen jævnet med et eller andet melprodukt. »Plejehjemsagtig« lød min ægtefælles

ubarmhjertige dom over denne sauce, som grundetakut mangel på både salt og syre smagte af stort set intet.



Det mest

skuffende ved denne ret var dog nok den lille håndfuld hjertemuslinger, som ledsagede fisken.



Når man lige er vendt

hjem efter fire dage i Galicien (det var før tankeren »Prestige« gik ned) og er blevet forkælet med bjerge

af store saftige hjertemuslinger, er det unægtelig lidt af nedtur at måtte tage til takke med små tørre muslinger

på størrelse med knappenålshoveder.

Desserten vendte lykken

Med desserten vendte lykken for mit vedkommende:

jeg havde bestilt crema catalana - den catalanske, krydrede version af crme brulée - for, som seniortjeneren så korrekt

bemærkede: »Er der noget en kok fra Barcelona kan lave, så må det være det.«



Og det kunne han;

det var en virkelig formfuldendt catalana med tynd, sprød karameloverflade, herlig præcis krydring og perfekt konsistens

i cremen.



Mine kones mangosuppe (65 kr.) var derimod ikke noget at skrive hjem om, der var nærmest tale om en halvtyk mos,

som bestemt godt kunne have trængt til både et skvæt citronsaft og noget sukker. Garnituren var en gele af røde

bær, formentlig brombær. Til gengæld var junior godt tilfreds med sin obligatoriske vaniljeis.



Vi rundede af

med espresso, som var en tand for bitter, og således var der ingen vej uden om at konkludere, at det var en noget blandet præstation, vi

havde oplevet denne aften. Jeg finder det f.eks. ikke tilfredsstillende at få serveret standardtilbehør til en hovedret

som koster 185 kroner. Og generelt må køkkenet siges at have haft en uheldig hånd med doser ingen af både

salt og citron/eddike.



Vi befinder os et sted imellem to og tre stjerner, men runder opad denne gang: Dels i håb om at

den nytilkomne Barcelona-kok vil finde sit ståsted i løbet i den kommende tid, dels på grund af stedets venlige

betjening og hyggelige atmosfære. Og så er det jo også snart jul.



Berlingske Tidende



Pintxos, Nansensgade

63, København, tlf. 33 93 58 05, www.pintxos.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen