Berlingske Business

Pia Allerslev: Frys grundskylden fast i ti år

1311pia
Overskrift
Der er brug for mindst ti år med stilstand i grundskylden, mener Venstres spidskandidat i København, Pia Allerslev Foto:
 

Der er brug for mindst ti år med stilstand i grundskylden, mener Venstres spidskandidat i København, Pia Allerslev, der håber på hjælp fra Christiansborg. Venstre på Christiansborg afviser dog alle ønskerne.

Spidskandidaten for Venstre til Københavns Borgerrepræsentation, Pia Allerslev (V) vil have grundskylden frosset fast over hele landet i de næste ti år. Det vil skabe større tryghed hos både boligejere og virksomheder, som så ikke behøver bekymre sig om de hastigt stigende udgifter til grundskyld, der i årene fremover vil komme til at udgøre en langt større økonomisk byrde end i dag.

I mange kommuner omkring København står grundskylden med de aktuelle ejendomsvurderinger til at blive fordoblet over relativt få år. Det vil for mange betyde, at de skal af med både 10.000 og 20.000 kroner ekstra i grundskyld om året.

»Grundskylden er blevet til en ren pengemaskine. Mange steder er den steget så meget, at ældre mennesker ikke har råd til at bo i deres hus som pensionister. Derfor foreslår vi, at grundskylden fryses fast ti år frem i tid. Det er der råd til i København, hvor vi lige for tiden opkræver flere penge i skatter, end vi bruger. Men det er også et opråb til andre borgmestre omkring København og til politikere på Christiansborg, der opfordres til at gøre det samme,« siger Pia Allerslev.

1411grundskyld

Forslaget vil dog være ekstremt dyrt for hovedstaden uden hjælp fra Christiansborg. Det indviklede kommunale tilskuds- og udligningssystem er nemlig baseret på, at kommunerne holder grundskyldpromillen i ro.

Statens bloktilskud til den enkelte kommune sænkes under alle omstændigheder, hvis kommunernes grundværdier stiger, og det betyder, at det bliver en kæmpe omkostning at fastfryse grundskylden i kommuner, hvor grundværdierne hopper i vejret.

Pia Allerslev tilføjer, at det kan blive nødvendigt at kigge på det kommunale udligningssystem, hvis der på Christiansborg kan samles flertal for en generel fastfrysning af grundskylden i hele landet. Hun fastslår, at systemet i dag reelt hindrer mange kommuner omkring København i at sænke eller fastfryse grundskylden.

Pia Allerslev peger også på det underlige i, at to helt ens familier med samme antal børn og samme slags arbejde, er økonomisk langt bedre stillet i Jylland end i København på grund af forskellen i boligpriser og ejendomsskatter.

»Det begrænser forbruget hos mange københavnere i en tid, hvor vi gerne vil have, at forbruget stiger. Men det er også i strid med, at vi på den ene side siger, at folk skal blive boende i deres egen bolig så længe som muligt, og på den anden side opkræver så store skatter, at det ikke kan lade sig gøre,« siger Pia Allerslev.

Opfordring fra en lang række borgmestre

En lang række borgmestre og Venstre-politikere i Nordsjælland har ligeledes krævet handling på Christiansborg for at hindre grundskyldens himmelflugt. Venstre på Christiansborg har dog afvist alle tanker om at ændre det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Samtidig afviser Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, idéen om en statslig finansieret fastfrysning.

»Det er altid en sympatisk tanke at lette skatter og afgifter, men vi bliver nødt til at prioritere. Vi har fokus på at sænke andre skatter og afgifter, der har direkte betydning for beskæftigelsen. Jeg slår ikke ud med armene og lover ting, som jeg ikke har dækning for,« siger Torsten Schack Pedersen.Men er det rimeligt, at udligningssystemet i praksis gør det meget dyrt for hovedstadskommunerne at begrænse stigningerne i grundskylden?

»Vi har med jævne mellemrum lange diskussioner om det kommunale udligningssystem. De elementer, der er dyre for nogle kommuner, vil de gerne have lavet om. Omvendt har andre kommuner andre ønsker. Men vi har ingen planer om at lave om på udligningssystemet,« siger Torsten Schack Pedersen.

15BUSgrundskyld.jpg

I København kalder overborgmester Frank Jensen (S) det for »en gratis omgang«, når Pia Allerslev lover ufinansierede skattelettelser.

»Da Pia Allerslev skulle fremlægge sit eget budgetforslag kunne hun ikke finde pengene. København har en stærk økonomi, men vi har ikke ubrugte milliarder liggende i kassen. De er øremærkede til nye skoler, daginstitutioner og andre investeringer, der giver københavnerne en bedre hverdag,« lyder det fra overborgmesteren i en e-mail.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen