Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Pensionsselskabernes reservepolstring er vokset støt og roligt i årene efter finanskrisen

pfa
PFA har historisk opnået det næstbedste afkast, men kunderne har alligevel fået konto­rente i den absolut lave ende, og i 2016 er den reduceret til det laveste niveau med bare 1,5 pct. Foto:

Det er ikke helt uvæsentligt lige at tjekke temperaturen på de seneste års nøgletalsresultater.

Det er fortsat de garanterede gennemsnitsrentepensioner, som fylder mest i kundebestanden hos pensionsselskaberne. Det er derfor ikke helt uvæsentligt lige at tjekke temperaturen på de seneste års nøgletals­resultater.

En stribe af de kommercielle pensionsselskaber måtte i perioden efter finanskrisen oplyse kunderne om, at bonuskassen var mere end tom. Så de kunder, der opsagde deres pensionsaftale, måtte i årene efter krisen bekoste en mindre andel af deres personlige pensionsopsparing for at dække dette kursunderskud.

Troels

Af nøgletallene fra årsregnskaberne fra 2015 i tabel 1 kan man se, at SEB og AP Pension har opbygget de største bonusreserver på 16 pct. hhv. 12 pct., mens Danica på tre pct. og PFA syv pct. ligger i den laveste ende af ranglisten. For pensionskunderne er det en klar fordel at være i et pensionsselskab med en solid bonuskasse. De tilbyder oftest kunderne de bedste kontorenter, og det er da også tilfældet igen i år. SEB og AP Pension tilbyder kunderne 3,5 pct. i kontorente, mens PFA og Danica kun tilbyder 1,5 pct..

For vedvarende at kunne tilbyde en god kontorente er det vigtigt at generere en god indtægt via afkastet. I tabel 2 ses de afkast, som pensionsselskaberne har opnået de seneste ti år. Afkastet benyttes således dels til at opbygge bonusreserverne, dels til at udbetale kontorenter til kunderne. AP Pension og PFA Pension har de seneste ti år været bedst til at skabe afkast til kunderne, mens Danica og Top Danmark har ikke har været så gode til at skabe afkast.

Danish Kroner

Det er således logisk nok, at Danica må tilbyde kunderne en lav kontorente, men det kan tilsvarende undre læserne, at PFA tilbyder en ringe kontorente, men et afkast over middel!

PFAs omfordelingskarrusel

PFA har historisk opnået det næstbedste afkast, men kunderne har alligevel fået konto­rente i den absolut lave ende, og i 2016 er den reduceret til det laveste niveau med bare 1,5 pct. Som det ses er også bonusreserven relativt lav. Denne åbenlyse manko kan tilskrives, at PFA nedprioriterer de gamle pensionskunder og i stedet kanaliserer overskuddet over til nye kunder med markedsrentepensioner. Trafikken sker via høje omkostningssatser kaldet driftsherretillæg og investeringsprofit. Og indtægterne udbetales dernæst til de nye pensionskunder via ikke mindre end 20 pct. i afkast på markedsrentekundernes høje personlige andel af kundekapital. Markedsrentekunder har i niveau seks pct. i kundekapitalandel, mens de gamle kunder må nøjes med en andel på en-to pct.

Financial Growth

Al profitten kommer altså fra de gamle kunder. Ja, faktisk leverer de nye kunder en negativ profit via et underskud på forsikringspriserne. Så de gamle kunder får altså kun en brøkdel retur af den profit, de har skabt, og dertil skal de dække de nye kunders underskud. I finanstilsynssprog kan man kalde det en betydelig kontributionsmæssig omfordeling. Karusellen kunne bringes til ophør, hvis Finanstilsynet krævede, at de historiske opsparede solvensreserver kun kan udbetales til de kunder, som har bidraget, og at de tilbud, PFA giver kunder med garantipensioner, også skal indeholde deres opsparede andel af solvenskapitalen. Og naturligvis også, at profitgenereringen skal være ens mellem opsparingsprodukterne.

Hos Danica er der ikke meget ved at være kunde med en gennemsnitsrentepension. Som det ses, er det historiske afkast beskedent, og bonusreserven er lav, så udsigterne til en god kontorente er ringe. Danica bør intensivere indsatsen med at få kunderne til at skifte til Danica Balance – hvor de kan starte på en frisk.

Af nøgletallene ses, at PFA og Danica er mest effektive til administration, som blandt andet er en følge af, at de to pensionsselskaber har de største markedsandele. Volumen hjælper godt på omkostningsnøgletallene.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen