Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Penge og prestige på spil i Bruxelles

Det handler om penge, rigtig mange penge, og om prestige, når EUs topchefer i disse dage forsøger at nå til enighed

om et mandat til de sidste forhandlinger med ansøgerlandene. Fronterne er trukket skarpt op mellem de nordeuropæiske

EU-lande med Tyskland i spidsen og de sydeuropæiske med Frankrig som bannerfører, når diskussionen går på, af

hvem og hvordan EU-udvidelsen skal finansieres.



I går aftes samledes EU's top-chefer for at blive enige om, den økonomiske fordeling

af udgifterne til udvidelsen. Torsdag aften gik med arbejdsmiddage for regeringschefer og udenrigsministre, mens topcheferne i dag

tager fat på den egentlig dagsorden, hvis vigtigste punkt er den endelige udformning af det mandat, det danske formandskab får

i hånden, når de afsluttende forhandlinger om udvidelsen efter planen indledes i dag.



Meget tyder på, at forhandlingerne

kan trække i langdrag, EU-formand og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har truet med at holde toplederne ved forhandlingsbordet

lørdag og søndag med, hvis det bliver nødvendigt.



Anders Fogh har nemlig sat en stor del af sin prestige

som EU-formand ind på at få et klart mandat fra de øvrige EU-lande, som han kan præ-sentere på et møde

i København mandag med lederne for de ti ansøgerlande, som EU-kommissionen har dømt klare til optagelse i 2004.



Det

tvivler en række iagttagere og politikere imidlertid på, og i går stod EU-kommissionsformand Romani Prodi til lyd

for, at EU godt kan fortsætte forhandlingerne med ansøgerlandene, selvom landene ikke bliver 100 pct. enige om finansieringen

inden fredagen er omme. Det afviser Anders Fogh Rasmussen imidlertid pure.

Ind- og udfasning

Stridens kerne er først

og fremmest EU's landbrugsstøtte.



Planen er, at de lande, der bliver optaget i 2004, starter med at få 25 pct. af

EUs nuværende landbrugsstøtte. Herefter skal støtten hæves - eller indfases - til fuldt EU-niveau over ti

år, i takt med at den østeuropæiske landbrugssektor bliver effektiviseret.



Men en række EU-lande frygter,

at det bliver alt for dyrt, for allerede i dag sluger EUs fælles landbrugspolitik ca. halvdelen af EUs budget. Derfor kræver

de, at EU-landene samtidig bliver enige om en landbrugsreform, som skærer hurtigt ned på støtten.



Tyskland,

der dels er den største bidragyder til EUs budget, dels har omkostningerne ved sammensmeltningen af Øst- og Vesttyskland

i frisk erindring, er det land, der står mest fast på kravet om en reform.



Også selvom budgetaftalen om landbrugsstøtten

først udløber i 2006. "Ingen indfasning uden udfasning", lyder parolen.

Nord mod syd

Tyskland får

opbakning fra en række primært nordeuropæiske lande.



Holland er den varmeste støtte, efterfulgt af

Storbritannien og Sverige. Danmark hører egentlig også til på denne fløj, men har som formandsland valgt

at følge en strategi, hvor man forsøger at holde støtten til de nye lande og en generel landbrugsreform adskilt.

Den strategi ser imidlertid ikke ud til at blive en succes.



På den anden side står Frankrig flankeret af de øvrige

sydeuropæiske lande.



Franske bønder er dem, der tjener mest på EUs nuværende landbrugsordning, og derfor

kæmper den franske regering ikke overraskende imod en hurtig reform af landbrugsstøtten.



Frankrig mener ikke, at

der skal diskuteres reformer før det nuværende fælles landbrugsbudget udløber i 2006.



Om det lykkes

det danske formandskab at løse den gordiske knude, kan der kun gisnes om i skrivende stund. Går forhandlingerne i hårdknude,

er der flere forskellige bud på en løsning blandt iagttagere:



l Den danske formand kan holde EU-cheferne i Bruxelles,

indtil de er nået frem til en formulering om den fælles landbrugspolitik - det er den løsning, det danske formandskab

helst så, men den forudsætter, at de øvrige lande er med på idéen. Fogh har ikke mulighed for at "låse"

døren



l Det danske formandskab opgiver at nå til enighed, men forhandler videre med ansøgerlandene med et

foreløbigt tilbud om bl.a. landbrugsstøtte til ansøgerlandene, mens Tyskland, m.fl. venter med at give deres

endelige godkendelse på det afgørende topmøde i København 12.-13. december



l Samme model som ovenfor,

men med et ekstraordinært topmøde i november, hvor man endnu en gang forsøger at nå til enighed om landbrugspolitikken



l

Samme model som ovenfør, hvor formandskabet forhandler videre frem til topmødet i København i december, men hvor

det bliver nødvendigt med et ekstraordinært topmøde i sidste halvdel af december for at løse de sidste problemer

- det er en model, den svenske statsminister Göran Persson har været inde på.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen