Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Pas på: Fupkonkurrencer plager rejsebranchen

Til BT Forskud Tunesien
Arkivfoto. Foto:

Flere danske rejsebureauer bliver plagieret af falske Facebook-sider, der lokker med luksusrejser, men i stedet åbner for spam og virus.

København: Klik, kommenter og del. Så har du chancen for at vinde en rejse til Maldiverne med rejsebureauet Star Tour.

Den fristelse er 30.000 danske Facebook-brugere faldet for uden at vide, at konkurrencen er et svindelnummer, camoufleret med rejsebureauets logo og billedmaterialer, siger pressechef Nikolai Johnsen fra Star Tour.

»Inden for det sidste halve år er der kommet flere af de her kopisider med kortere og kortere mellemrum. Jeg vil tro, at vi bliver ramt af det her en gang om ugen. Og så sent som i dag har vi opdaget en ny kopiside. Det værste er, at der er mange mennesker, der bliver taget ved næsen. Og samtidig er det irriterende, at vi skal bruge en masse tid på at få stoppet svindlen,« siger Nikolai Johnsen.

Kunde i Star Tour.

Bagmændene bag de falske Facebook-sider er dygtige til at efterligne rejsebureauernes egne sider.

Og i stedet for at uddele lod i en konkurrence kvitterer de for klik, kommentarer og delinger ved at tilmelde de uafvidende brugere til spam-lister og gøre dem sårbare over for virus.

Ritzau Fokus har kontaktet rejsebureauerne Spies og Apollo Rejser, der begge bekræfter, at de oplever en vækst i antallet af svindelsider på Facebook.

»Vi har haft sager med den her slags svindelsider to gange i år. Den seneste blev lukket i forgårs. Og jeg tror, den blev oprettet lige efter, at Star Tour-svindelsiden blev lukket,« fortæller Peter Svejgaard, projektleder for sociale medier hos Spies.

Selv om tusindvis af Facebook-brugere lader sig lokke af fupnumrene, er der også mange, der gennemskuer svindlen og enten skriver direkte til rejsebureauerne eller anmelder fupsiderne for spam.

SPAIN-IRELAND-US-INTERNET-FACEBOOK

»Det er måden at gøre det på. Vi sætter meget pris på de brugere, der gør os opmærksom på det. Og jo hurtigere, vi får det at vide, jo hurtigere kan svindelsiderne blive lukket,« siger Peter Svejgaard.

Star Tour opfordrer ligeledes til, at brugerne anmelder de falske sider, og at man efterfølgende sletter sit delte opslag, hvis man opdager, at man er blevet fuppet.

På det danske kontor i det europæiske netværk af forbrugercentre, Forbruger Europa, er chef Lars Arent godt bekendt med problemerne.

De sociale medier er blevet arnestedet for "finter og fælder, fusk og svindel", siger han.

»Det skal man være opmærksom på som bruger. Svindlen kommer i alle mulige former. Og det er ikke mærkeligt, at rejsebranchen er ramt lige for tiden, når man tænker på, at det er højsæson for rejser. Vi anbefaler, at man som bruger er enormt kritisk i forhold til, hvad man deltager i, og dropper det, hvis man er den mindste smule i tvivl,« siger Lars Arent.

Tune Hein

Sådan kan du gennemskue de falske rejsesider:

- Svindelsiderne er typisk oprettet for nylig og rummer modsat de ægte sider kun opslaget med konkurrencen.

- De ægte sider er typisk meget ældre og har en masse andet indhold.

- Star Tours Facebook-sider har desuden et lille blåt flueben ud for navnet, der viser, at siden er ægte.

- Hvis du er sikker på, at en side er falsk, kan du anmelde den for spam direkte på Facebook.

- Du kan supplere ved at skrive til den ægte side og gøre opmærksom på problemet.

Kilder: Star Tour, Forbruger Europa

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen