Berlingske Business

På bryllupsrejse med svigermor og all inclusive

EGYPT-UNREST-TOURISM
Hos rejseselskabet Spies er det i dag omkring 38 procent af chartergæsterne, som vælger en rejse med all inclusive. Og i vinterferien, hvor der er mange børnefamilier afsted, er det helt op mod 45 procent, oplyser Spies. Foto:

Mange elsker det, mens andre elsker at hade det. Charterferien, hvor både mad og drikke er inkluderet i prisen, og alle måltider typisk indtages ved en kæmpe buffet. Som garvet globetrotter har jeg altid hørt til den sidste kategori. Nu er jeg selv blevet »en af dem«.

Da min nyslåede ægtemand og jeg for knap tre uger siden skulle på bryllupsrejse efter en spontan tur på Frederiksberg Rådhus, faldt valget på en pakkerejse til Egypten med all inclusive. Ud over vores toårige søn til at ligge i smørhullet havde vi både min mor og hendes veninde med. Ferie i helvede for min stakkels mand, vil nogen nok tænke. Men faktisk en yderst praktisk ordning, når man nu ikke kan undvære sin pode – og trods alt gerne vil have en smule tosomhed på bryllupsrejsen.

Samtidig fik vi anledning til på godt og ondt at stifte nærmere bekendtskab med all inclusive-fænomenet, som har vundet voldsomt frem i de senere år – især blandt børnefamilier. Hos rejseselskabet Spies er det i dag omkring 38 procent af chartergæsterne, som vælger en rejse med all inclusive. Og i vinterferien, hvor der er mange børnefamilier afsted, er det helt op mod 45 procent, oplyser Spies.

Konkurrenten TUI har det som standard på en stor del af rejserne i sommersæsonen, hvor op mod 70-80 procent af rejserne er med all inclusive. Om vinteren skal man aktivt tilvælge det, hvilket omkring 10-15 procent af gæsterne gør. Ifølge TUI koster det 2-4.000 kroner ekstra per voksen.

Vi bestilte først rejsen et par uger inden afgang gennem rejseselskabet Amisol Travel og betalte omkring 3.600 kroner per voksen og 3.300 kroner for vores søn for en uge. En yderst rimelig pris i betragtning af, at man i princippet ikke skulle have penge op ad lommen til drinks og restaurantbesøg. Og markant under priserne i vinterferien. Egentlig havde vi besluttet os for en rejse til Hurghada på et hotel kun med morgenmad, men endte med at sadle om til et Marriott Renaissance-resort i Sharm el Sheik, da rejsen udover at være med all inclusive også var omkring 1.000 kroner billigere.

18BUS403456900-112624.jpg

Velkomsten på hotellet var en femstjernet oplevelse, da vi som nygifte blev opgraderet fra et dobbeltværelse til en ferielejlighed. På spisebordet stod en »bryllupskage« og ventede, og sengen var fint dekoreret med blomsterblade. Men da vi næste dag stod i kø ved buffetten i den store restaurant, blev vi mindet om, hvorfor vi altid tidligere har forsøgt at styre uden om all inclusive.

Trods stort udvalg måtte vi konstatere, at der var »langt mellem snapsene«, og at fem stjerner ikke er garanti for et godt køkken. Jeg kan sagtens se fordelene i, at man undgår at sidde på en restaurant i timevis og vente på at få serveret, hvis man som os rejser med et barn. Samtidig er det rart, at feriebudgettet ikke løber løbsk, da man allerede har betalt for det meste.

01BUSferie-123120.jpg

I vores tilfælde gav det en pæn besparelse, da alternativet havde været en dyrere rejse kun med morgenmad. Og så var der nok røget mindst et par tusinde kroner oven i til mad og drikke per person. Men kvaliteten var også derefter med sur rødvin, syntetisk juice og drinks fra dåse.

For mig har det desuden altid været en stor del af glæden ved at rejse at finde hyggelige og gode spisesteder. Tre ud af seks aftener droppede vi buffetten.

Louise Kastberg er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen