Berlingske Business

Opel klar med teknisk højdespringer

(SAINT-TROPEZ) Den første maj lanceres den nye Opel Astra i Danmark - den tredje i rækken siden 1991, hvor den afløste

den populære Kadett. Dengang i 80''erne var markedsandelen omkring 15 pct. for Opel. I dag er den 4-5 pct. Et tal, den nye Astra

skal rette op på.



Opel regner VW Golf som den værste konkurrent , og da VW Golf skal koste fire pct. mere på

Europabasis end den nye Opel Astra i Danmark er det 10-12 pct. ifølge GM Danmark, hvis man ser på udstyret, ligger man

lunt i svinget.



Men ESP, elektronisk stabilitetsprogram, koster 15.000 kr. ekstra i Astra. Man har fra Opel Danmarks side valgt

at gøre air condition standard, som det ikke er hos VW, hvor man satser på ESP og har gjort A/C til ekstraudstyr, men

da ESP skal fabriksmonteres, mens A/C kan eftermonteres, har Golf''en et sikkerhedsmæssigt forspring.



Ifølge GMs

undersøgelser vil familien Danmark hellere have det komfortmæssigt bedre med A/C. De fleste aner ikke hvad ESP er.

Fornemt

vejgreb

Det er nu ikke fordi Opel ikke har ESP at tilbyde. Tværtimod er man gået videre med IDS-PLUS undervogn, et interaktivt

dynamisk køresystem med adaptiv elektronisk affjedringskontrol sammen med ABS og løbende affjedringskontrol (CDC) evt.

med valg mellem komfort og sport.



Vi prøvede det på et lufthavnsområde i Sydfrankrig, og det var ganske imponerende

som bilen reagerede med dobbelt undvigemanøvre ved 90 km/t. I en bil, hvor man kan vælge imellem sportsaffjedring og

komfortaffjedring.



Synd det ikke er standard - og så kender den danske importør endnu ikke merprisen. Det dukker

alt sammen først op sidst på året.



I det hele taget er priser på udstyr endnu ikke på plads på

den nye bil. Introduktionspriserne, som nok løber frem til september, hvor 2005 modellerne lanceres, omfatter kun 1,4- og 1,6

liters modeller med såkaldt Twinport teknik, som handler om ny indsprøjtningsteknik efter nyeste miljøkrav (Euro

4).

Ét udstyrsniveau

Astra med 1,4- og 1,6-liters benzinmotorer er de eneste, som Opel Danmark har valgt at markedsføre

- de lanceres 1. maj hos forhandlerne og svarer ifølge importøren til at dække 85 pct. af efterspørgslen.

Alle får udstyrsniveauet Enjoy (Nydelse), mens det bl.a. fra Zafira kendte niveau Elegance udgår. Senere kommer bl.a.

udstyr som Sport.



Opel forlanger 221.000 kr. for billigste 1,4 model med et plus på 25.000 kr. på 1,6 modellen. Udstyret

omfatter bl.a. seks airbags, aktive nakkestøtter, el-ruder foran, fjernbetjent centrallås, sædevarme, lygtevaskere

og to-vejs justerbart rat. Men radioen må man selv købe fra 4.500 kr.



Priserne er ikke alene konkurrencedygtige

overfor Golf, men er også lavere end den tidligere modelserie (med samme teknik).



I efteråret (2005 modeller) kommer

stationcarudgaven Wagon (som i den nuværende model dækker 60 pct. af Astra salget) og tillige dieselmodellerne med 80-,

100- og 150 HK.

Flere motorer på vej

Astra kommer sidst på året tillige med 1,8 liters motor på

125 HK, som kendes i dag s samt to stk. 2-liter modeller med hhv. 170- og 200 HK, begge med 6-trins gearkasse.



P.t. vil det meste

salg handler om privatkunder, men når Wagon kombineret med dieselmotorer lanceres, vil jobkunderne holde deres indtog.



Der

er tale om en helt ny platform til Astra, som også anvendes i den næste Zafira-model (formentlig lanceres den i sommeren

2005) i et design lig med den nye Astra.



Vi havde kun mulighed for at teste 1,6-liters modellen med automatgear kaldet Easytronic,

som betjenes fra rattet (a la Formel 1). Det fungerer godt, men stjæler kræfttræk. Vi prøvede også

den 100 hestes common rail dieselmotor, som vil blive interessant for firmakunder en meget spændstig motor og lydløs.

Opel anvender tillige en 1,9 model lånt af FIAT (Multijet).

Velkørende bil

Astra er en meget velkørende

bil med fornemme køreegenskaber, men også med en meget fast undervogn, som med de testede 18 tommer fælge var meget lidt

komfortabel.



Kabinen er velindrettet, men bagsædepladsen kunne være bedre. Trods 4 cm. længere akselafstand

end Golf, er bagsædepladsen kneben, men bagagepladsen god med 380 liter.



Fra listen af muligt udstyr kan også nævnes

drejelige Xenon-forlygter, HSA bakkeassistent - så bilen ikke ruller baglæns på en bakke -TPMS dæk-trykskontrol,

der via sensorer fortæller hvis dæktrykket falder mere end 0,1 bar og TSP trailer stabilitets program.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen