Berlingske Business

Odense får oplyst driving range

Odense får oplyst driving range - 1

Overdækkede udslagssteder i Proark Golf Odense Eventyr med 12 halogen-lys på hver 2000 watt.

En projektoplyst driving range gør det fra på tirsdag, den 27. januar, muligt at slå træningsbolde i 14 timer om dagen i Proark Golf Odense Eventyr - fra kl. 7 til kl. 21.

Det vil f.eks. sige, at inkarnerede golfspillere kan træne enten før eller efter arbejdet, selvom der ikke er dagslys.

På opfordring fra lokale klubmedlemmer er et såkaldt medlysanlæg, formedelst 300.000 kroner, installeret i forbindelse med otte overdækkede udslagssteder, og dét betyder, at de trænende spillere kan følge boldens flugt ca. 200 meter ud i terrænnet. Der er tale om 12 metalhalogen-lyskilder med hver 2000 watt, som medfører et neutralt, hvidt lys med gode farvegengivende egenskaber, som balancerer træningsbanens omgivelser så godt med naturen, at det nærmest føles som dagslys. Det hvide lys gør desuden træningsbanens greenflag og afstandsmarkeringer synlige, og dét er en nødvendighed for at kunne analysere resultatet af hvert enkelt slag.

Den officielle indvielse af lysanlægget sker ved, at centerchef for Proark Golf Odense Eventyr, Ulla Vahl-Møller, klipper snoren over sammen med formanden for Odense Eventyr Golf Klub, Harry Pape Henriksen, og Danmarks kendeste golftræner, Leif Nyholm. Derefter slår rådmand i Odense kommune, Anker Boye, og Dansk Golf Unions formand, Søren Clemmensen, de to første slag.

Efterfølgende giver altid festlige Leif Nyholm en halv times clinic, hvor han demonstrerer alle mulige - og umulige - slag, inden indvielsesdagen slutter med to timer fri adgang til den oplyste driving range for alle, inklusive rene novicer. Her vil Leif Nyholm og hans trænerkolleger Martin Holm Larsson og Peter Thomsen fra Nyholm Golf Academy stå til rådighed for undervisning. Også fremover vil driving rangen være åben for ikke-medlemmer af Odense Eventyr Golf Klub. Alle, der køber en chip til automaten med træningsbolde, er nemlig velkomne til at træne på lysanlægget.

Vil du være Danmarks bedste firmagolfspiller i 2009?

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen