Berlingske Business
15:31Pandora sætter fart på nye smykker

Nyt drømmelån kan give solid besparelse

07BUSsoeerne.jpg
Snevejr København, Søerne D. 24 Januar 2015

Det er nu boligejere med flekslån skal slå til og overveje at få låst deres rente i 30 år, mener både Forbrugerrådet Tænk og en uafhængig økonomisk rådgiver.

Der er penge at tjene for rigtig mange danske boligejere, hvis renten blot falder lidt mere, og det nye drømmelån med en rente på 1,5 pct. for alvor kommer i spil. For et lån på en mio. kr. kan der spares næsten 500 kr. efter skat, hvis man i dag sidder med et lån med en rente på fire pct.

Hvis man har et lån på 3,5 pct. eller tre pct., lyder gevinsten på henholdsvis 360 kr. og 220 kr. om måneden efter skat. Samtidig er fordelen ved det nye lån, at den lavere rente også giver et højere afdrag. Det betyder, at man hurtigere får lidt mere friværdi i ejerboligen.

Det viser beregninger, som Nykredit har udarbejdet. Forudsætningen for regnestykket er, at lånet bliver taget hjem til kurs 98. Det kan det ikke endnu, og selv om Nykredit er klar til at sende det nye lån på gaden, skal renten falde lidt mere, før selskabet vil anbefale det til boligejerne. Men Nykredit er klar til det, hvis to-pct. lånet ryger over kurs 100 og derved lukker.

ss

Samme melding lød fredag fra Totalkredit, Realkredit Danmark og BRFkredit, mens Nordea Kredit overvejer det.

»Renten på det fastforrentede realkreditlån er faldet og faldet, og vi har på et halvt år åbnet først et 2,5 pct. lån, så et to pct. og nu et 1,5 pct. lån.

De lavere renter giver naturligt nok lavere rentebetalinger, men en større del af ydelsen går til at afdrage på lånet.

Samtidig er man rigtig godt stillet til at kunne skære en bid af sin restgæld, hvis renterne en dag stiger,« siger områdedirektør i Nykredit Sune Worm Mortensen om fordelen for boligejerne ved at konvertere over til det nye lån.

Spænding igen om to og en halv måned

Hos Nordea Kredit fremhæver boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergman, at det 30-årige to pct. lån i øjeblikket ligger i den meget fordelagtige kurs 99,45.

»Det er det lån, vi anbefaler vores kunder at tage. Der får man et lån til en lav rente og stort set uden kurstab. Når det er sagt, følger vi markedet nøje og har fokus på, hvordan renten vil udvikle sig i den kommende tid. Vi ved ikke, hvad et 1,5 pct. skulle handles i. Vores vil åbne lige over kurs 96. Dét, der vil gøre lånet mere interessant, er, at renten falder yderligere, eller når vi nærmer os næste opsigelsesfrist på realkreditlånene. Det er først om to en halv måned,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hos Forbrugerrådet Tænk og uafhængig økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, er man ikke i tvivl om, hvordan boligejerne skal reagere, hvis lånet med en rente på 1,5 pct. for alvor bliver bragt på banen.

Mange kan få glæde af nyt boliglån

Risiko kan reduceres

Langt de fleste boligejere med fastforrentede lån, der har en rente på tre pct. og derover skal kraftigt overveje at skifte til det nye lån. Men familier med rentetilpasningslån skal også gå i tænkeboks for at finde ud af, om et fastforrentet lån med en rente på 1.5 pct. ikke er et rigtig godt alternativ.

»Der er to grupper af boligejere, der skal interessere sig for det her. Den ene er dem, der har et rentetilpasningslån. Der kan man sige, at prisen for at vælge et fastforrentet lån er meget lav. De kan reducere risikoen i deres økonomi ved hoppe over i et fastforrentet lån,« siger Kim Valentin, der fremhæver, at den anden gruppe boligejere naturligt nok er dem, som i dag har et fastforrentet lån, men med en højere rente.

»Hvis et lån med en rente på 1,5 pct. kommer ud, skal man overveje det, hvis man har et lån på tre pct. Det er ikke sikkert, at det er en fordel, men man skal undersøge det. Hvis man har et lån med en rente på 3,5 pct. eller højere, skal man konvertere. Samtidig skal man overveje at vælge et tyve-årigt lån i stedet for et 30-årigt. Derved slipper man for noget af kurstabet ved konverteringen og afdrager lånet hurtigere,« siger Kim Valentin.

boligboble

Testøkonom på magasinet Forbrugerrådets Tænk Penge Lars Baadsgaard er meget enig.

»Dem, som har et flekslån, har en historisk mulighed for at gå over til et fastforrentet lån med en meget lav rente. Alle dem, der ikke er helt sikre på, om de kan klare en kommende rentestigning, skal overveje det. Selv hvis man har en robust økonomi og kan klare en rentestigning, er det en god idé at overveje at benytte sig af muligheden for at låse renten i 20 eller 30 år,« siger Lars Baadsgaard, der samtidig understreger, at den enkelte boligejer ikke skal omlægge for sjov, da der er en betragtelig omkostning hver gang.

»Priserne ved konverteringer har ikke ændret sig i væsentlig grad i de senere år. Vi taler rask væk en omkostning på 15.000 kr. til 20.000 kr. for at omlægge et lån på 1,3 mio. kr. De penge skal hentes hjem. Omkostningerne bliver lagt oveni lånet, men de skal betales, og det er med renters rente. Det bedste er at bede ens realkreditinstitut eller bank om at lave en konsekvensberegning af en låneomlægning. Den skal vise, om der er økonomi i at lave omlægningen,« siger Lars Baadsgaard og fremhæver, at når det gælder om at omlægge fra et fastforrentet lån til et andet, gælder den gamle tommelfingerregel om, at det kan betale sig, hvis renten på det nye lån er to procentpoint lavere end på det gamle.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen