Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Når tågerne letter

Vi er i Norditalien og i den region, som hedder Piemonte, altså for"foden af bjergene". I dette tilfælde er

det for foden af både Alperne og Appenninerne.


I det tidlige efterår, hvor druerne venter på den afgørende

modning, hænger morgentågen tykt i bakkerne, hvor vinen gror. Først langt hen på formiddagen bryder solen

gennem den tætte, grå dis. Og det går kun langsomt.


I denne twilight zone står landskabet i et eventyrligt

smukt pastelagtigt skær, som gør det næsten uvirkeligt. De kølige tåger trækker druernes modningsproces

ud, og koncentrerer smags- og aromastofferne til det perfekte.


Høsten begynder, når alle andre europæiske

vinbønder er færdige, og slutter først langt hen i november. Det, man får i hus, er en lille tykskindet

drue, der giver masser af garvesyre og en kompleksitet af frugt, ekstrakt og syre, der er ret enestående.


Den har både

noget blomme og kirsebær, lidt hindbær og viol som ung. Med alderen udvikler den trøffel, lakrids, chokolade, noget

røget, visne roser, tjære og bolværk.

højderne ved Alba

ebbiolo yder allerbedst i højderne omkring

den lille by Alba. Og allerbedst på de sydvendte skråninger i Barolo-og Barbarescohøjene. Det er to af Italiens

bedste vine. Og dermed to af verdens bedste, som rige mennesker tigger og beder om at få lov at betale alt for mange penge for.


Vi

går derfor på jagt for at finde alternative Nebbiolo-vine, som er til at betale. Det mest oplagte er selvfølgelig

Nebbiolo d''Alba. Det er druer, som er hentet fra nabomarkerne til Barolo og Barbaresco.


Et par producenter har vist, at de her

kan lave vin, som er mindst ligeså god som de berømte, men de har så også valgt at tage det samme for deres vin,

og så forsvinder ideen lidt ud i morgentågerne.

lankere og lettere

enerelt er Nebbiolo d''Alba lidt slankere og lidt

lettere end de berømte naboer. Stadig i samme region, men dækkende et lidt større område er Nebbiolo delle

Langhe, hvor der er masser af muligheder for at gøre et godt køb. Helt oppe nordpå i Piemonte kalder man Nebbiolo

for Spanna. Det skal man ikke blive bange for.


Der er mange glimrende sager, lidt på den lette side, men alligevel med tydelig

genkendelige Nebbiolokarakter. Andre muligheder for at smage Nebbiolo til fornuftige priser er Ghemme, Gattinara, Bramaterra og Lessona alle

lokalområder i den nordlige del af Piemonte.


Enkelte producenter i disse


DOC''er har "Barolo-ambitioner",

og det skal blive meget spændende at følge udviklingen. For øvrigt er hele Piemonte et pragtfuldt område

at besøge. Historisk kan man prale af, at det var her, ideen om et samlet og uafhængigt Italien blev til. På madfronten

har man inspireret en hel verden til at tænke i små retter og friske råvarer.


"Slow food-begrebet"

er født her. Og det er her de berømte hvide trøfler kommer fra. De findes ikke bedre andre steder i verden. I

trøffel-sæsonen (oktober) kommer folk langvejs fra, for at smage denne specialitet. Små strithårede hunde

snuser trøflerne op i egeskovene lige udenfor Alba, og de tilbydes friske på byens restauranter. Trøflerne rives

formedels en formue over en varm ret, og den sorte Nebbiolo skænkes til.


Man er i gang med et gastronomisk skoleridt i

allerhøjeste klasse. Her tester vi Nebbiolo uden hvide trøfler til og uden, at der står Barolo og Barbaresco på

etiketten.





Konklusion: Uden undtagelse (og det gælder også den australske, som havde sneget sig med) osede

og smagte af Nebbiolo. Det var en fantastisk oplevelse. Hvis man altså kan lide denne meget påtrængende og karakteristiske

karakter. En enkelt i panelet kunne ikke. Men os der kan, må notere, t der er aldeles glimrende alternativer udenfor Barolo

og Barbaresco.





1998 Dessilani Nebbiolo, Colline Novaresi


Springer op som en løve og falder ned som et lam.

Men en god oplevelse undervejs.


Gobi kr. 54,95





2000 Langhe Nebbiolo, Produttori di Govone


Pågående

og markant, fyldig, tør med chokolade og tobak.


Holte Vinimport 45 42 04 15 kr. 65,-





1998 Luigi Einaudi, Nebbiolo,

Langhe


Flot sat sammen, rank og fyldig, vilde jordbær, blommer og masser af syre.


Erik Sørensen Vinhandel kr.

279,-





1997 Dessilani, Caramino Riserva, Nebbiolo Fara


Fyldig mørk chokolade med friske jordbær, lidt

ceder og krydderi.


Gobi 2 fl. kr. 150,- kr. 99,95





1999 Arcapla, Nebbiolo Langhe


God cremet fylde med klassisk

smag, men stadig lidt grøn.


Erik Sørensen Vinhandel kr. 89,-





1996 Fabulae, Nebbiolo d''Alba


Intens

men på den lette side, mineralsk med kaffe, knuste mørke bær og krydderi.


Magasin Mad&Vin kr. 99,95





2000

Azienda S. Martino, Langhe Nebbiolo


Blød, lækker frugt, jordbær, saftig og masser af syre.


Føtex

kr. 69,95





1999 Ginestrino, Langhe Nebbiolo


Fløjlsblød, sødmefuld, hindbær og violer og

så kommer syren. Bør ligge.


Philipson Wine kr. 129,-





1999 Giordano, Nebbiolo d''Alba


Meget velsmagende

og klassisk Nebbiolo i fuld harmoni og klar.


Irma kr. 69,50





2000 Gianni Voerzio, Langhe Nebbiolo


Fed og lækker,

utrolig intens, chokolade, jord, svampe. Ned i kælderen med den.


Sigurd Müller Vinhandel kr. 155,-





1998

Lantasco, Ceretto, Nebbiolo d''Alba


Meget elegant af en Nebbiolo, blød og lækker frugt og garvesyre som cashmere.




Philipson Wine kr. 159,-





1998 Garry Crittenden, Nebbiolo King Valley, Australien


Kraftfuld, saftbasse, utrolig

velsmagende lidt påtrængende syre slutter af.


New World Vinimport 70 20 85 55 kr. 139,-





1999 Cantina Vignaiolp,

Langhe Nebbiolo


Fylder godt i munden, blød og saftig, jordbær og blommer og krydrede undertoner.


Vineriet 44

53 10 44 kr. 99,95

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen