Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Når han spytter lytter verden

Manden, som har revolutioneret vinverdenen, hedder Robert M. Parker Jr. Han er født lige efter Anden Verdenskrig i Baltimore

USA. Han blev advokat og praktiserede som sådan i fødebyen. Hans første tur til Europa gik til Alsace.


Det

var her han mødte vinen for første gang. Og det gjorde et fantastisk indtryk på den unge Parker. På det

tidspunkt vidste han ikke, at han var udstyret med usædvanlig gode smagsevner, men man kan godt forestille sig, hvordan de markante

alsaciske druesorter nærmest har overvældet ham.


Parker læste alt, hvad han kunne få fat i om emnet

og fortalte videre til sine venner og omgangskreds. Han var forbavset over så ukritiske vinkritikerne var. Han følte,

at de alle sammen mere eller mindre var i lommen på producenterne.


Som hobby begyndte han at udgive sine smagsbedømmelser

i en vinguide som han kaldte "The Wine Advocate". Han gav en fyldig omtale af vinene, og for at det skulle være let

at overskue, gav han hver vin en tal-bedømmelse, hvor 100


points er det maksimale.


Amerikanerne elsker hurtige løsninger,

og Parker fik forrygende succes. Så meget at han i 1984 deponerede advokatbestallingen og blev fuldtids vinkritiker. Fra samme

stund har Robert Parker uden konkurrence være den enkeltperson, som har haft størst indflydelse i vinens verden. På

godt og ondt kan man sige.



Hans næse er frygtet

Når Parker "spytter", lytter verden. Hans næse

er frygtet. Hans tal kan betyde succes eller fiasko. Et liv blandt de rige og de smukke eller et liv i glemsel.


Selvfølgelig

har manden for meget magt. Men det kan sådan set ikke bebrejdes ham.


I The Wine Advocat gør Parker altid opmærksom

på, at hans points kun skal betragtes som en lille understøttelse af de meget konkrete smagekommentarer, som han giver

til hver vin. Det er ikke ham, som misbruger tallene. Det sker først, når de kommer i ukyndige hænder. Vinhandlerne

for eksemple. Når de f.eks. bruger Parkers points på andre årgange eller i en anden forkert sammenhæng.











point gav kø

Den første vin, Parker gav de magiske 100 points, var en Cote Rotie fra en af de lokale små vinbønder.

Han havde aldrig selv hørt om Parker, men da der lige pludselig stod en lang kø foran hans beskedne hus, og alle ville

købe for en hver pris, indså han, at der var sket ham noget godt.


Den Cote Rotie, som Parker havde bedømt,

havde ligget på små nye fade af fransk eg. Det var noget, vinbonden eksperimenterede med. Det var bestemt ikke noget,

som man havde tradition for i området.


Nu begyndte alle Cote Rotie-bønderne lige pludselig at interessere sig for små,

nye egetræsfade. Man havde også tradition for at blande en vis del grønne Viognier-druer sammen med Syrah''''en. Det

giver vinen en elegant, blød frugt.


Men det er ikke noget for Parkert, så det er man holdt op med. Man vil hellere

have høje points end være tro mod traditionerne.


Robert Parker er en meget dygtig smager. Der er vel sådan

set ingen, der er bedre. Han har nærmest overnaturlige smageegenskaber, men har selvfølgelig lige som alle os andre dødelige

sin egen smag, ønsker og forventninger. Parker kan lide vine med bryster og hofter.


Han foretrækker vine med stor

ekstrakt, masser af saft, farve og kompleksitet, og det er på bekostning af elegance, harmoni, oprindelse, tradition og fremtid.

Kritikerne siger, at Parker blindt går efter monotone muskelbundter uden mindste øje for finessen.


Rhonevinene er

oplagt blandt Parker-favoritterne, og den renæssance, vi har oplevet i Ctes du Rhone gennem de sidste 10-15 år, skyldes

i høj grad Parkers venlige indstilling til de mørke, tætte og kødfulde rødvine fra dalen.









Vrede

producenter

Ligeså naturligt har Parker ikke forstået Bourgognens nærmest lette og forfinede væsen. Han skulle

gennem et par retssager anlagt af vrede Bourgogne-producenter, før han satte en anden til at bedømme vinene fra regionen.


I

starten var Bordeauxs stringente stil heller ikke noget for Parker-munden. Men lykkeligvis for distriktet kom der i 1982 en stor "californisk"

årgang, hvor solen fyldte druerne med sukker, som kunne blive omdannet til kraftige, alkoholrige og fede vine, som Parker skrev

så begejstret om, at priserne tog på en hurtig himmelflugt.


På trods af det var slotsejerne nogenlunde enige

om, at de ikke ville have noget med Parker og hans point at gøre. Men når ingen hørte dem, fik de sig en snak

med deres kældermester om, hvordan man kunne lave vinen, så den tilfredsstillede Parker. Det har de aldrig vedstået

sig, men realiteterne er, at karakteren af de store slotsvine i Bordeaux er blevet fyldigere, mere intense, med mere saftig frugt

og mindre påtrængende garvesyre.


Ingen er i mindste tvivl om, at det lønner sig at efterkomme Parkers ønsker.

Det gør man så selvfølgelig. Og ligeså selvfølgeligt kunne man ikke drømme om at erkende det.



Pingus-vinen

En

dansk vinmager har været tæt på de magiske 100 points. Peter Sisseck lavede tre tusinde liter vin af druer fra gamle

vinstokke i Ribera del Duero. I det tidlige forår som fulgte høsten, tappede han et par flasker fra et af fadene, og

tog dem med til sin onkel i Bordeaux.


Parker var i distriktet til den årlige primeur-smagning. Han smagte Peters vin og

spurgte, hvad den hed. Den hed ikke noget. "Den skal da have et navn" sagde Parker, og Peter mente så, at han kunne

kalde den Pingus.


Et par måneder efter kunne man i The Wine Advocate se, at en vin med navnet Pingus havde fået

96-100. (det er en foreløbig bedømmelse. Den endelige karakter kommer året efter).


I beruselsen over den

flotte bedømmelse bemærkede ingen, at der også stod 96 - alle talte om 100 point-vinen. Alt blev solgt til meget,

meget høje priser. Parker besluttede sig til året efter, at vinen skulle have 98 points. Hvilket jo også er supergodt,

men der fulgte en hæftig og langvarig debat i medierne om de to sølle points, som manglede.


Nogle har stillet spørgsmål

ved, om det er muligt at smage og bedømme så mange vine, som Parker gør. Han skal gennem et sted mellem 80 og

120 vine om dagen.


Selv om det hovedsageligt er vine fra 100 kr. og meget op efter, synes det næsten uoverkommeligt. Der

er ikke råd til mange dage med tilstoppet næse og grød i halsen. Det fortælles, at Rober Parker går

til lægecheck to gange omåret med særlig kontrol af næse og hals. Han spiser hver dag en betragtelig portion

C-vitaminer, og hans smagssanser er forsikret for en million dollar.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen