Berlingske Business

Mesterskab i indendørs golf

Mesterskab i indendørs golf - 1

Danmarksmesterskab i microgolf på golfmessen i Bella Center.

Messen Golf 09, der finder sted i Bella Center i næste weekend sammen med Ferie 09 og Camping 09, byder, blandt meget andet, på danmarksmesterskabet i microgolf, der ganske vist ikke helt kan sammenlignes med en runde på golfbanen, men som alligevel giver spillerne mulighed for at slå alle de slag, de normalt slår på en runde, drives, chips, bunkerslag og putts.

Der er tre huller på mikrogolfbanen, og det tager cirka en time at spille en runde. Fem spillere kan være på banen samtidig, og der starter en ny fem-bold hver time under messen. Det maksimale antal spillere er dermed begrænset til 100 om dagen.

- Alle messegæster kan hver dag deltage i en match med vennerne eller mod én af personerne på microgolf-standen. Her giver vi spilleren mulighed for selv at opleve, at scorekortet til microgolf skaber en helt igennem realistisk spilsituation, fortæller opfinderen af konceptet, mental coach Gert Pedersen.

Forhåndstilmelding

- Scorekortet opstiller en række veldefinerede og realistiske spilsituationer, der giver point efter, om målområdet træffes eller ej. De optjente point for hvert enkelt hul lægges sammen, og den, der har flest points, vinder. Jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig sjovt og ligeså udfordrende som på en rigtig golfbane, fortæller forhandleren af microgolfbanen, Henrik Hvistendahl fra Hvax.

Djurs Golf i Nimtofte - der kan betegnes som microgolfens St. Andrews, fordi det første anlæg blev etableret her - oplever netop på grund af microgolfbanen i egen træningshal en støt stigende medlemstilgang. Microgolf kan desuden dagligt spilles i Korsør Golf Klub, hvor den lokale PGA pro, Jan Nielsen, benytter konceptet.

Det er firmaet Green Time, som i samarbejde med Hvax arrangerer mesterskabet i Bella Center. Til begivenheden er der udviklet et særligt scorekort, der nok skal udfordre deltagerne.

Hvis man har lyst til at prøve kræfter med microgolf på messen, kan man forhåndstilmelde dig på Golfbox eller hos Green Time, men man kan også tilmelde sig under messen - hvis der ellers er plads.

Det er tilladt at medbringe eget udstyr, men man kan også låne udstyr på standen. Alle kan være med, men man skal have forudsætninger, der mindst svarer til handicap 36.

Den bedste score fra henholdsvis fredag, lørdag og søndag kvalificerer sig til finalearrangementet, som afholdes hos Djurs Golf lørdag 9. maj.

Præmieoverrækkelse og frokost vil foregå hos naboen til Djurs Golf, Lübker Golf Resort. Dagen afsluttes med en runde på resortets mesterskabsbane.

Danmarksmesteren kan, ud over en flot pokal, glæde sig til et gavekort som dækker et firedages golfkursus på Lübker Golf Resort i 2009 til en værdi af 4.000 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen