Berlingske Business

Mere Châteauneuf-du-Pape

I uge ni testede vi Châteauneuf-du-Pape, men måtte give op efter, at vi var kommet igennem halvdelen. Ikke fordi der var

noget galt med vinene. Tvært imod. De var så fyldige, mættende og koncentreret, at det ville ende i ren vellyst,

og ikke i den objektive bedømmelse, som vi skyldte vinene.


"Anden halvleg" kommer så her.


I stedet

for at gentage, hvorfor Châteauneuf-du-Pape er, som den er, og hvorfor det er noget af det bedste, som man kan byde sig selv

fra Frankrig, vil vi i stedet se lidt længere bagud i historien og sætte lys på nogle af de momenter, som har gjort

vinnavnet til et af de mest kendte i verden.



Et magtcenter

Det hele starter i 1305. Bertrand de Got var netop blevet pave

og havde fået navnet Clement V. (Det er ham som har grundlagt Château Pape Clement i Bordeaux). Det var et lidt overraskende

valg, for han var ikke kardinal, men biskop, og ikke italiener, men franskmand. Han overraskede også ved at flytte kristendommens

centrum fra Rom til Avignon, hvor det forblev de næste 65 år.


I denne periode voksede Avignon sig fra at være

en søvnig, lille provinsby til at være et internationalt magtcenter. Et palads i byen var meget godt, men et sommerhus

på landet var ikke at foragte.


Det blev en borg, eller slot om man vil, som lå små tyve kilometer nord for

Avignon på en stenet høj. De lokale kaldte det "pavernes nye slot". På fransk altså.


Pave

Clement var en drukkenbolt lige som sine fem efterfølgere i Avignon. Helst ville de have vinen fra højen rundt om deres

"Châteauneuf-du-Pape".


Da pavestolen flyttede tilbage til Rom overtog de lokale driften af højen. Navnet

forsvandt ud i glemslen.


Det dukker først op igen, da jernbanen gør det muligt at transportere billigt og hurtigt

over længere distancer. Pavevinen blev igen kendt. Det skyldtes ikke mindst en vis marquis, som ejede nogle af de bedste vinlodder

i Châteauneuf-du-Pape.



Et syndigt liv

Han levede et aldeles udsvævende og syndigt liv. Han lå sjældent

i sin egen seng, og det var almindelig kendt, at han var far til de fleste børn i de nærmeste kommuner.


Det grinede

man lidt af, men da marquisen ufortrødent og uden mindste svaghedstegn fortsatte sit liv helt op i halvfemsårsalderen,

blev grinet tørret lidt af og erstattet med undren og misundelse.


Han lod antyde, at uden en flaske Châteauneuf

du Pape hver dag, ville han være lige så død i sværen som alle de andre, og det fik virkeligt sat fokus på

vinen. Den blev en oplagt gave til fars dag! Eller var det mors dag?


Den endelige placering blandt vinverdens klassikere sørgede

baron Le Roy de Boiseaumarié for. Det var ham, som med basis i Châteauneuf du Pape, skabte Frankrigs berømte appellationssystem.




Det er fundamentet for fransk vins internationale succes. Baronen var selv klar over, hvor genial hans opfindelse var. Det viser

ikke færre end 18 statuer af ham i distriktet. De sytten har han selv afsløret.


"Første halvleg"

var en stor fornøjelse. Panelet glæder sig til at gå i gang med "anden halvleg".


Konklusion: Tilfredse.

Ja, men ikke lige så tilfredse som med "første halvleg". Det blev påstået, at vinene var to grader

varmere end sidste gang, og at det var det, som lagde en dæmper på dem. Da vi så priserne, trak vi en stjerne fra

godt og vel halvdelen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen