Berlingske Business

Malerisk idyl midt i Alsaces vinmarker

(ALSACE) - Idyllen er nærværende i hver af krog af Frankrigs nordøstligste region, Alsace. Sådan har det

ikke altid været - skiftende herskere i de to store nabolande har altid haft et godt øje til området, men i dag

hersker der fred og ro i de maleriske landsbyer.


Alsace ligger en god dags bilkørsel fra Danmark. Fra færgen Rødby-Puttgarten

eller grænsen går turen via Hamborg og videre ad motorvej 5, indtil man drejer ind til Strasbourg, hovedbyen i Alsace

og samtidig hjemsted for Europa-Parlamentet.


Strasbourg har i sig selv nok at byde på til en en ferie, men vores tur gælder

et af de nye hoteller, FDM Travels har at byde på i Alsace, le Domaine du Golf. Det nyopførte golfhotel ligger lidt op

ad bjergvejen i Vogeserbjergene, som giver grobund til en af regionens største attraktioner, alsacevinen.









Golf på

skrå

Hotellet ligger lige midt i en 18-hullers golfbane, hvis udfordring ikke mindst består i, at den ligger på den

skrånende bjergside.


Alle hotelværelser har udsigt til en god del af golfbanen, som tiltrækker golfentusiaster

fra nær og fjern - samt en bedårende udsigt over bjergsiderne, hvor skovpartier brydes af opdyrket jord i terrasser med vinstokke,

og ud over dalen i retning mod Rhinen, som er Alsaces frugtbare køkkenhave.


Hvis man kan løsrive sig fra golfbanens

friske græstæppe, skal man ikke køre langt for at finde Alsaces sjæl. En kilometers penge nede ad bjergvejen

ligger landsbyen Ammerschwihr.


I gamle dage var det en driftig by, i dag virker den mere stille. De smalle gader ligger lidt

søvnigt hen i solvarmen mellem huse, der er opført i en blanding af fransk og tysk byggestil - og dog er byen fuld af aktivitet.

Butikker er her ikke mange af, men i hver en gade finder man udhængsskilte og vintønder, der fortæller om byens

vigtigste aktivitet: fremstillingen af alsacevin.



Kølige vinkældre

Her kan man roligt gå gennem porten

til vingårdens kølige indre hos f.eks. Dominique Freyburger eller Jean-Baptiste Adam og lade sig rive med af vinens fascinerende

og velduftende verden. Værtsparret eller en medarbejder fortæller gerne om netop deres vin, om den berømmelige alsacevin

generelt og byder også gerne på en smagsprøve - naturligvis i det lønlige håb, at man vil aftage et

par flasker.


Man bemærker sig, at vinmarkerne i nogle tilfælde ligger lige uden for døren, for nogle af de

små jordlodder med snorlige rækker af vinstokke, der netop nu prydes af friske, lysegrønne skud, strækker

sig helt ind i landsbyen.


To tårne stikker op blandt de lave huse i Ammerschwihr - det slanke kirketårn og tårnet

på den flere hundrede år gamle byport, hvor et storkepar bygger rede på toppen.



Tag bare en øl

Alsace

er ikke kun hvidvin. Omkring halvdelen af den franske ølproduktion foregår i Alsace, så ingen ser skævt til

én, blot fordi man bestiller en skummende glas fransk øl.


Få kilometer fra Ammerschwihrs fredsommelige dagligdag

finder man den berømte turistby Kaysersberg, som er fuld af velbevarede renæssancehuse og bindingsværkshuse. Alt

her er utrolig velbevaret, byen blomstrer farverigt i de talrige altankasser foran vinduerne, og floden snor sig gennem og under de

gamle huse og drev i gamle dage adskillige møller. I Kaysersberg bør man tage sig tid til at stifte bekendtskab med

byens store berømthed, Dr. Albert Schweitzer, som grundlagde Røde Kors. Hans fødehjem er i dag indrettet som

museum. Også i Kaysersberg ligger adskillige kendte vinhuse, men man skal være forberedt på, at turiststrømmen

er overvældende i den fortættede by.



Smagsoplevelser

Man får nemt en dags tid til at gå med at se

på og smage den lokale vin eller smage et par af Alsaces gastronomiske højdepunkter, foie gras, som er opfundet i denne

region, eller en tallerken med asparges og skinke. På en solrig dag er det den rene lækkerbisken. Vil man til en større handelsby,

er der kun kort køretid til Colmar, én af de største byer i Alsace.


Det er rimeligt nemt - og billigt -

at parkere ved byens park, Champ de Mars, og herfra er der kun kort gang til den gamle bydel. På de to centrale pladser, Place

de la Cathedrale og Place des Dominicains, er der et væld af udendørs restauranter og udskænkningssteder.


I

de nærliggende gader kan man nyde fine specialbutikker med egnens delikatesser, og vil man forkæle sig selv med sko og

cd''''er, er der gågaden Rue des Clefs, hvor udvalget er stort og priserne fornuftige - også for de helt unge.


I den

ene ende af gågaden når man floden Thur, der glider forbi de gamle, romantiske huse i kanaler. Man kan ikke fortænke

byen i at kalde bydelen for Det lille Venedig - og man skal have en umådelig stærk vilje for ikke at falde for fristelsen

til at nyde et køligt glas alsacevin på vinstuens terrasse ud mod kanalens stille flydende vand.


Alsace domineres

ikke af store seværdigheder, men i Colmar finder man dog et par stykker: domkirken og museet Unterlinden, der er det mest besøgte museum

i Frankrig efter Louvre i Paris.


I museet kan man se en imponerende samling kunstværker og den berømte Issenheim

altertavle af Mathias Grünewald.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen