Berlingske Business
17:42

Lillebroderen er blevet stor

Blommenslyst Golfklub har siden sin stiftelse for 10 år siden været en slags lillebroder til Odense kommunes to andre

golfklubber, Odense Golfklub og Odense Eventyr Golf Klub,


Men denne lillebroder-status fandt sin afslutning Grundlovsdag, da Blommenslyst

kunne tage ni nye huller i brug og dermed for første gang præsentere en stor bane, d.v.s. med 18 huller.


Meget betegnende

for den store golfinteresse i den fynske hovedstad slog byens golfspillende borgmester med handicap 11, Anker Boye, ét af indvielsesslagene

- i øvrigt en skævert, hvor hans bold forsvandt i ét af de karakteristiske kirsebærhegn, der kendetegner

fem af hullerne på den nye del af banen. Den skæbne kommer han snart til at dele med mange andre, idet arkitekten bag

baneudvidelsen, Rolf Henning-Jensen, ikke mindst har formået at skabe nogle spændende og svære huller i det kuperede

terræn i den gamle kirsebærplantage, der primært rummer hullerne 12, 13, 14, 17 og 17.


De ni huller danner

ikke en ny sløjfe i sig selv. De er nemlig blandet med de gamle ni huller, og fire af de nye huller ligger faktisk på

for-ni. Rolf Henning-Jensen har desuden ændret/forbedret på fem af de gamle ni huller, hvor to greens er nedlagt og erstattet

med to nye, så i realiteten står kun fire huller tilbage i deres oprindelige udformning. De første ni huller blev

i øvrigt designet af klubbens daværende bestyrelse, fordi der dengang simpelthen ikke var råd til at betale en

banearkitekt.



Hyggebane

Blommenslyst har altid været en hyggebane, og dét præg er det lykkedes Rolf Henning-Jensen

at bevare, selvom banens slope (sværhedsgrad) er steget fra 113 til - foreløbig - 121 efter udvidelsen og ændringerne.

Der er kun tale om en midlertidig rating, som en computer udelukkende har udregnet efter de tørre fakta. Når ét

af DGU1s ratingudvalg til næste år møder op og rater in natura, forventes slopen at komme til at ligge omkring

124.


Banens par er i øvrigt 72 -lidt usædvanligt fordelt med tre par 3-huller, 12 par 4-huller og tre par 5-huller.

Fra rød tee måler banen 4834 meter, fra gul 5747 meter og er dermed forlænget med henholdsvis 352 og 283 meter.


En

høj gennemsnitsalder -og derfor også et højt handicap-gennemsnit - kendetegner medlemsskaren i Blommenslyst, hvorfor

banen - bevidst - ikke skal belemres med en høj sværhedsgrad. Udenfor fairway vil roughen derfor blive klippet ned og

træer stammet op og tyndet ud i løbet af sommeren. Dét vil både lette spillet generelt og forhinde, at spillerne

skal bruge megen tid på at lede efter deres bolde.



Medlemslån

Når det overhovedet spilles golf i Blommenlyst,

skyldes det en privat mand, Ove Birkholm, som i 1992 startede en driving range og en seks hullers par 3-bane efter play & pay-princippet

på sin landejendom. Ret hurtigt spirede tanken om at stifte en egentlig klub, men medlemstallet nåede dog ikke over 60

i de to år, hvor der kunne kun spilles på 3-banen, hvis længste hul var beskedne 107 meter. Det gik til gengæld

fremad med medlemstallet, da de første ni huller kom til i 1994, og i dag er det nået op på 550 -plus ca. 100 prøvemedlemmer,

som alle er begyndt i år. Også sidste år kom 100 nye til, så det varer nok ikke længe, før en

fjerde golfbane begynder at spøge i Odense kommune - som borgmester Anker Boye i øvrigt også koketterede med ved

indvielsen.


Efter udvidelsen til 18 huller kan Blommenslyst Golfklub sammenligne sig med Odense Golfklub og Odense Eventyr Golf

Klub, og i hvert fald økonomisk falder en sammenligning ud til fordel for Blommenslyst, der opererer med betydeligt lavere

indskud og kontingent end konkurrenterne.


Dét skyldes blandt andet, at en tredjedel af medlemmerne i Blommenslyst frivilligt

har lånt klubben 2,3 millioner kroner til baneudvidelsen. En sådan hjælp fra ekstra nødvendig, fordi klubben

i oktober sidste år købte den gamle 9 hullers-bane, drivingrangen, par 3-banen og de tilhørende bygninger af Ove

Birkholm, og fordi de ni nye huller rent faktisk ligger på lejet jord.



Modgang

Blommenlyst Golfklub lignede måske

i starten den lille grimme ælling i den odenseanske golfverden, men ligesom i H.C. Andersen-eventyret har klubben vokset sig

stor og levedygtig - trods megen modgang undervejs.


Økonomien haltede en omgang, men den er kommet på plads i takt

med det stigende medlemstal, og vejrguderne har heller ikke været venlige. F.eks. måtte de ni ny huller såes om

to gange sidste efterår, fordi to voldsomme, længerevarende regnperioder bogstaveligt talt skyllede græsfrøene

væk fra teesteder, fairways og greens. Dertil kom et tørt forår i år uden regn i de seneste to måneder,

så græsvæksten på fairways endnu er lidt mangelfuld. Dét betyder, at bolden foreløbig skal lægges

op på de nye fairways.


Det er måske nok for tidligt at hævde, at den grimme ælling allerede har udviklet

sig til en smuk svane, men forskønnelsesprocessen i den retning synes i hvert fald godt på vej. 900 træer og buske

er netop nyplantet gruppevis på de mest åbne arealer, og når disse beplantninger vokser op, vil det bakkede og frodige

landskab blive en endnu større fryd for øjet.


Indtil denne uge var Blommenslyst Golfklub mest kendt for sit charmerende samlingssted,

Cafe Hønsehuset - indrettet i et tidligere hønsehus. Nu er også banen blevet et besøg værd.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen