Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Lauterbachs dilemma

Skal der spises fedtfattigt, falder tanken straks på "Saison". Her har Erwin Lauterbach

i årtier serveret sund mad med fisk og masser af grøntsager og rodfrugter.


På menukortet er retter med et

minimum af fedt markeret med et lille symbol, så det skulle være let at sammensætte et par fedtfattige menuer. Det

er det bare ikke. Det er nærmest umuligt, hvis et andet hovedkrav til måltidet også skal tilfredsstilles: variation.

Enten blev det en ren fiskemenu eller også blev det for fedtholdigt.


Her findes en tre-retters vegetarmenu (295 kr.) med

to fedtfattige retter. Da vi ikke er vegetarer, søgte vi videre i kortet. Aftenmenuen er på tre-fire retter (375-440

kr.), hvoraf de to retter er markeret fedtfattige. Bl.a. saltet laks med et indhold af 19 pct. fedt, ganske vist af den gode, flerumættede

slags, men også en kaloriebombe.


I a la carte-afdelingens fedtfattige afdeling finder vi atter laksen og yderligere to

fiskeretter, stegt rødfisk (stegt i hvad?) og pocheret havkat. Så er menukortets fedtfattige muligheder udtømt.


Vi

satte den mandlige tjener ind i situationen, at vi ønskede at spise fedtfattigt og varieret. Det fattede han ikke en brik af

og overlod os til selv at løse vore selvskabte problemer. Efter en stund forbarmede en meget kvik og humoristisk kvindelig

tjener sig over vort tomme bord. Vi kunne plukke i menuerne, hovedretter kunne serveres som forretter og vice versa. Det formodede

fedtindhold havde hun også en fornuftig mening om.


Trods al mulig imødekommenhed lykkedes det os dog ikke at sammensætte

to varierede og fedtfattige tre-retters menuer. Men mad kom der da på bordet. Smør og tre slags hjemmebagt godt og spændende

brød uden kerner. En lille appetizer med sorte bønner, et rucolablad og to halve skiver tomat, som angiveligt skulle

være langtidsbagte. De var helt rå. Hertil lidt mager balsamicodressing. Det var en ret ligegyldig optakt - men fedtfattig.






Under

niveau

Madame lagde ud med langtidsbagt æble-rødløg med rødbede"tatar" og brøndkarse i

peberrodsmarinade (fra grøntsagsmenuen, 75 kr.). En skive delt i to afdelinger af brøndkarse og en let peberrodssmagende

creme. På den ene side blødkogte rødløg og æble, en udmærket kombination som vi kender fra

vor mors æbleflæsk, og på den anden side rødbede i småtern med en yderst diskret vinaigresmag. Fedtfattig

var det, og godt smagte det, men kreativiteten levede ikke rigtig op til Lauterbachs niveau. Monsieur fik serveret hovedretten fra

grøntsagsmenuen i forretsstørrelse (75 kr.): Artiskok og grøntsager i hvidvinssky med koriander og stegt kartoffel

i filo. Også den var markeret med fedtfattig-symbolet. Et mindre bjerg af perfekt kogte rodfrugter og grøntsager: gulerod,

persillerod, selleri og fennikel. Artiskokken, som gav navn til retten, var svær at finde. I bunden en vandklar fond med hakkede

friske korianderblade.


Efter at have rekvireret en ske kunne jeg konstatere, at den var pænt koncentreret og lidt "orientalsk"

i smagen. Ikke den store oplevelse eller kogekunst, men absolut fedtfattig. Da der ikke fandtes nogen fedtfattig fugle- eller kødret,

valgte madame udbenet fasanbryst "Smetana" med langtidsbagte æbler og rødløg og stegt knoldselleri med

svampegranulat. Hertil serveredes atter kartoffel i filo. En cylinder af kartoffelmos (antagelig med fløde og smør)

svøbt i filo og brunet i fedtstof.


Fasanbrystet var upåklageligt, æble-rødløgs garnituren velbekendt, selleriklodserne

ovnbagte og svampegranulatet (hvilken fjollet og her helt misvisende benævnelse) bestod af judasører, hvis mest fremtrædende egenskab

er en konsistens som ventilgummi og at være totalt smagløse, og en enkelt hel trompetsvamp. Hertil en flødelegeret

sauce, som ikke smagte af smetana, sur fløde. Ingen havde lovet os, at denne ret skulle være fedtfattig - og det var

den heller ikke.

Perfekt fisk

Monsieurs hovedret fra a la carte-kortet var pocheret havkat på artiskok-grøntsagsbarigoule

krydret med koriander (200 kr.). Havkatten var perfekt pocheret. En meget fedtfattig fisk. Resten af indholdet kendte jeg i forvejen

fra min forret, hvor den var markeret fedtfattig. Hvorfor denne ret ikke fortjente den samme markering i menukortet, må bero

på en forglemmelse.


Her var vistnok en artiskokbid. Ellers courgette, selleri og løg. Suppen med koriander var identisk

med forrettens. Også her dukkede "filo-kartofler" op. Altså "genbrug" i alle fire retter. At tale

om barigoule er helt hen i vejret. Ingen gæster aner, hvad det er, og det gør Lauterbach åbenbart heller ikke.

Barigoule er en svamp, (mælkehat), og hvis artiskok kommer ind i billedet i forbindelse med barigoule, så er den svampefarseret.

Det er bare for meget!


Desserter kan være fedtfattige, men sådanne tilbyder Saison ikke. Vores kvikke tjenerinde

foreslog en kvarkkage med kvædekompot og æblesorbet (65 kr.). Kvark er fedtfri, men kagen næppe, fyldt med mandler,

som den var. Kvædekompot og sorbet var prima, selv om sorbeten var blevet til en mangosorbet, (kan være risikabel i forbindelse

med alkohol).


På "Saison" kan der spises fedtfattigt, men det er umuligt at sammensætte en varieret fedtfattig

menu, og hvorfor skal det være så kedeligt og monotont at være på fedtfattig kost?





Saison





Hellerup

Park Hotel


Strandvejen 203


2900 Hellerup


Tlf: 39 62 48 42


www.saison.dk


Åben: Mandag-Lørdag


12.00-24.00.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen