Berlingske Business

Lars Larsen bag præmie-million

Lars Larsen bag præmie-million - 1

Årets finale for to golfturneringer får en i skandinavisk målestok stor præmiesum. Den glade giver er Lars Larsen.

Danmarks største arrangør af professionelle golfturneringer, GolfPromote, har præsenteret en ny turnering til glæde for dansk professionel golf.

Det gælder »Backtee Race to Himmerland« – et hidtil uset finalekoncept med en præmiesum, der ikke tidligere er set på Nordic League.

Der spilles nemlig om en million kroner fordelt på 750.000 kr. til de professionelle, og 250.000 kr til amatørerne. Himmerland Golf & Country Club er vært for turneringen, der spilles 23.-25. oktober.

Backtee Race to Himmerland er inspireret af European Tour, der sidste sommer lancerede finaleturneringen »Race To Dubai,« som spilles for første gang i år. GolfPromote har – ligesom European Tour – valgt at afslutte sæsonen på de to danske golf tours med den ultimative finale.

- Med den store præmiesum og udtagelseskriterier, der kræver, at man mindst skal spille fem turneringer på Ecco Tour, skaber man et loyalitetsprogram for spillerne. Dette vil uden tvivl skærpe konkurrencen i de danske turneringer og gavne dansk professionel golf og spillernes udvikling, udtaler Flemming Astrup fra GolfPromote.

Anderledes koncept

Golftøjproducenten BackTee, der har Lars Larsen-selskabet Jysk Holding som storaktionær, og Himmerland Golf & Country Club, hvor samme Larsen er eneaktionær, er indtrådt som titelsponsorer for turneringen og har dermed sikret den største præmiesum nogensinde i en Nordic League-turnering.

Resortets ejer, Lars Larsen, var ikke i tvivl, da han blev præsenteret for ideen om Backtee Race to Himmerland første gang.

- Det lød som et sjovt, gennemtænkt og ikke mindst anderledes koncept, der adskilte sig fra de sponsorprospekter, jeg jævnligt bliver præsenteret for. Det er helt fantastisk, at vi får lov til at vise, hvad vi kan i Himmerland.

- Vi har gennem de seneste par år investeret i forbedringer på både banerne og de omkringliggende faciliteter og vil selvfølgelig gerne vise golfspillerne i Danmark, hvad vi har at byde på, siger Lars Larsen.

Den kendte købmand fra Jysk bruger meget af sin tid på sit »hjertebarn« – Himmerland Golf & Country Club. Lars Larsen overtog i 1986 dette anlæg sammen med to partnere, men har siden 2007 været eneejer af det.

Himmerland Golf & Country Club er det eneste sted i Danmark, der med to golfbaner, hotel og udlejningshuse har plads til flere end 1.000 golfgæster samtidig. Atmosfæren er kendt for på samme tid at være international og afslappet, hvilket de godt 30.000 årlige greenfeegæster nyder godt af.

Dunhill Links-kopi

I år vil Himmerland Golf & Country Club lægge bane til i alt fem turneringer for professionelle.

- Det er med stor fornøjelse, at vi går ind og bakker op om professionel golf. Jeg elsker selv at spille golf, og kan jeg være med til at give en håndsrækning til de unge mennesker, der knokler for at leve af deres sport, er det en ekstra bonus, slutter Lars Larsen.

Backtee Race To Himmerland-turneringen afvikles i Pro-Am format, hvor én pro og én amatør danner hold. Matchformatet kendes bl.a. fra Dunhill Links Championship på Europa Touren.

De 50 bedste på Ecco Tourens rangliste og de 15 bedste på Krone Golf Tourens rangliste kvalificerer sig til finalen. Udover disse 65 pladser rådes der over 11 wildcards til sponsorer og særligt inviterede spillere.

Der spilles bestball slagspil i Pro-Am format over tre dage, hvor holdets bedste nettoscore på hvert hul er tællende til holdets samlede resultat. Efter 36 huller er der cut til de 60 bedste professionelle og de 25 bedste hold.

De professionelle spiller sideløbende en slagspilsturnering om de omtalte 750.000 kr., hvoraf vinderen snupper de 120.000 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen