Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

KLUMME: »Nu ved jeg, hvorfor det er akavet med drikkepenge«

13BUSDrikkepenge2-174316.jpg
Det må være i orden at give drikkepenge ud fra, hvordan betjeningen og maden har været – og ikke ud fra en procentdel af prisen for mad og drikke. Illustration: Iris

»Helt ærligt: At bruge en pris­stigning i 1969 som undskyldning for ikke at give drikkepenge i 2017 køber jeg ikke,« skriver Berlingske Business' privatøkonomiske journalist Povl Dengsøe.

Sidste lørdag rejste jeg spørgs­målet om, hvorfor mange danskere har det så akavet med drikke­penge. Nu ved jeg det. Blandt andet fordi jeg har fået flere henvendelser på emnet, end jeg har fået efter afsløringer af skjulte omkostninger i banker eller diverse tikkende bomber under boligejeres økonomi. Tanke­vækkende.

De fleste henvendelser er en ret­færdiggørelse af, at drikkepengene bliver i lommen. Og ja, jeg var ikke opmærksom på, at der i 1969 blev indgået en overenskomst, der lagde drikkepenge ind i prisen på regningen i den del af de danske restauranter, der har overenskomst. Det udløste en prisstigning stort set svarende til de 15 procent i drikkepenge, som der dengang var en bred tradition for at give lavtlønnede med­arbejdere i servicefag.

06BUSBetina-Garcia-103007.jpg

Siden da har markedsføringsloven i øvrigt sat en stopper for, at drikkepenge bliver sat direkte på regningen som en procentdel.

Men helt ærligt: At bruge en pris­stigning i 1969 som undskyldning for ikke at give drikkepenge i 2017 køber jeg ikke. Der er nemlig ikke ændret på, at tjeneres grundløn er blandt de laveste i landet og hverken til at leve eller dø for – især ikke i København, hvor jeg bor.

Jeg er også blevet spurgt, om jeg giver drikkepenge til min VVS-mand og min mekaniker. Nej, det gør jeg ikke. Men de er heller ikke en så stor del af en kunde­oplevelse, som en tjener er, når jeg er ude og spise. Og – mere vigtigt i denne sammenhæng – så er disse faggruppers faste løn i nogle tilfælde på højde med min egen. Men det er selvfølgelig ganske frivilligt, om man vil lade drikkepenge fortsætte med at lune i egen lomme, eller om man synes, man har økonomisk overskud til at gøre en lavtlønnet servicearbejders dag en hel del bedre.

Derimod er der to andre faktorer, der i stigende grad gør spørgsmålet om drikkepenge akavet:

08BUSMoenter-093456.jpg

Den første er elektronificeringen af vores penge. Det udløser en af to situationer. Enten dukker der en betalingsterminal op, hvor kunden skal trykke et rent »nej« eller et »ja« samt et beløb i drikkepengene ind, før betalingen kan gennemføres. Det har efter egne iagttagelser udløst så stor forvirring, at pinkoden i nogle tilfælde er smækket ind i tastaturet med velvoksne drikkepenge til følge – medmindre fejlen fanges af den gode tjener.

Men selv om man opnår en vis rutine i at bruge systemet, så føles det som en mere kynisk og konfronterende bedømmelse af den leverede service end en diskret pengeseddel, der vedlægges regningen. Uden funktionen med drikkepenge i terminalen er spørgsmålet, hvordan man så giver drikkepenge, hvis man slet ikke bruger kontanter. Svaret på den udfordring er blot at bede tjeneren om at lægge et beløb til regningen på betalingsteminalen.

Den anden faktor er procentsystemet, der på dyre restauranter kan gøre beregningen af drikkepengene problematisk. Det er fair nok, hvis den store regning skyldes mange gæster. Men hvis der skal beregnes 15 procent af nogle få meget dyre retter, står beløbet måske ikke helt i forhold til, at serveringen er den samme, som hvis maden havde kostet det halve.

06BUSBetina-Garcia-191157.jpg

Her må det være i orden at give et beløb anslået ud fra betjeningen og ikke en procentdel af madens pris.

Povl Dengsøe er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business

29BUS249974521-134440.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen