Berlingske Business

Kig golfbanen ud på internettet

Avanceret 3D-teknologi gør det nu muligt for golfspillere at gennemgå alle 18 huller på en golfbane i et virtuelt

miljø på Internettet. I første omgang er Århus Golf Club lagt på nettet som præsentationsmodel,

så turister og medlemmer kan planlægge strategi og golf-ferier på selv en mørk regnvejrsdag.


Nyskabelsen

hedder GolfWalk og er udviklet af det århusianske design-firma Boldsen Industriel Design. Flere end 70 panoramabilleder, der

kan vendes og drejes 360 grader, udgør hver golfbane. Det giver et overblik over banerne, som man end ikke kan danne sig på

den fysiske golfbane.


Henriette Krøyer fra Dansk Golf Unions Erhverv A/S overvejer i øjeblikket, hvordan GolfWalk

kan kommercialiseres til gavn for de danske golfklubber.


- Det ser utroligt interessant ud, og jeg kan forestille mig, at det

får en stor udbredelse, fordi man får en tiltalende præsentation af banerne, som ikke er set før, siger hun.









Genial

løsning

Boldsen Industriel Design regner med, at det nye værktøj vil blive den standard, som alle golfbaner vil

benytte til at præsentere sig overfor nye medlemmer og turister.


- Det betyder, at ikke blot de enkelte golfbaner, men

også lokale turistkontorer kan være interesserede i teknologien, siger arkitekt/ industriel designer og indehaver Peter

Boldsen.


Direktør i Tourist Århus, Steen Berg, der samarbejder med Peter Boldsen, er enig: -Teknologien giver nogle

fantastiske muligheder i forbindelse med turisme. Internettet har en enestående mulighed for at formidle turisme, fordi ferierejser

ikke er noget, man kan prøve, inden man køber. GolfWalk er derfor en genial løsning, siger Steen Berg, der regner

med, at GolfWalk vil øge turismen generelt i Århus.



Eksportmulighed

I første omgang koncentrerer GolfWalk

sig om de 137 golfbaner i Danmark, men da der ikke eksisterer nogle tilsvarende systemer, kan Peter Boldsen ane en eksportsucces.


-

Alle de tilkendegivelser, vi har fået fra brugere, klubber og organisationer har været positive. Vi satser derfor på

snart at være klar til en international lancering af produkterne, siger han.


At opbygge en virtuel model af en 18-hullers

golfbane tager ca. en måned, fordi hvert 360 graders panorama i virkeligheden består af 12-15 billeder. Dertil kommer

20 videoklip, hvor den lokale pro demonstrerer specielle slag, der relaterer til situationer, som kan opstå på banen.




Totalt er der tale om 100 forskellige sider.


Peter Boldsen regner med, at indtægterne primært skal komme gennem

de enkelte klubbers sponsorer. Klubberne kan vægle mellem at tegne abonnement på den virtuelle golfbane eller købe

rettighederne én gang for alle formedelst 195.000 kroner.



Nemt overblik

Aarhus Golf Club overvejer i øjeblikket,

hvordan den virtuelle golfbane kan komme deres spillere til gode. Ulla Bai Høllund, bestyrelsesmedlem og webmaster for Aarhus

Golf Club, er meget interesseret:


- Dét, jeg har set, er suverænt. Det er virkelig vores bane, man ser på nettet,

og man danner sig nemt et overblik over faremomenter. Man kan se og opleve alle detaljer.


Ulla Bai Høllund håber

på, at GolfWalk vil kunne lokke flere greenfee-spillere til banen og give banens elitespillere en avanceret udvidet service.


Teknologien

bag GolfWalk benyttes også til turistpræsentation af Århus på www.webwalk.dk i samarbejde med Tourist Århus.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen