Berlingske Business

Kan eks’en blokere for nyt lån i fælles hus?

533825182.jpg

Alle muligheder skal afsøges, inden man kaster håndklædet og indgiver en begæring om personlig konkurs. Læs dagens brevkasse.

SPØRGSMÅL:

Jeg står i den uheldige situation, at jeg er blevet skilt for nogle år siden og stadig har fælles boliglån med eks’en. Jeg bor i huset og betaler selv udgifterne.

Per 1. januar skal jeg til at afdrage på huset og har derfor fået lavet lån om, så jeg kan få råd til at sidde her, til huset engang er solgt. Problemet ligger i, at min eks ikke vil skrive under på papirerne, og finder jeg ikke en løsning på det, vil jeg gå konkurs personligt.

Jeg har et firma, som er et Aps. Hvordan skal jeg forholde mig der? Kan de gøre krav i virksomheden, og kan jeg køre den videre?

Mvh. J

Priser

SVAR

Du er en af mange i samme ulykkelige situation. Et par bliver skilt – men de kan ikke blive økonomisk skilt, da en kreditor ikke vil »nøjes« med den ene ægtefælle efter en skilsmisse. Det har været svært for mange at se sig ud af en situation med et hus, som den ene gerne vil overtage og kan betale ydelserne på, men hvor bankerne vurderer, at det er for usikkert til, at man vil slippe den anden ægtefælle.

Jeg forstår, at din situation er den, at I oprindelig har haft et banklån med afdragsfrihed i en periode ( et stående lån), hvor den periode nu er udløbet, hvorfor du skal omlægge lånet til et lån med afdrag.

Så længe banken kræver, at din tidligere hustru hæfter med på lånet, er hendes samtykke nødvendigt til en omlægning.

Alternativet til en omlægning til et lån med afdrag er vel, at hele hoved­stolen skal indfries. Gad vide om din ekskone er parat til at betale i den situation? Det kunne jo være en løsning. At banken fik et stort engangsbeløb, svarende til halvdelen af hovedstolen på lånet og så gav dig et lån med afdrag på den anden halvdel.

Såfremt du og din ekskone ejer huset sammen, så vil hun jo fortsat skulle have sin andel af provenuet, når huset engang sælges.

Kystbyggerier

Bliv økonomisk skilt!

Det er altid mit råd i forbindelse med en bodeling om en fast ejendom, at kan den ene part, der ønsker at udtage ejendommen, ikke godkendes til gældsovertagelse, så laves i stedet en løsning med en tredjepart – f.eks. pågældendes forældre, der så træder til som meddebitor eller kautionist på midlertidig basis, således at den ægtefælle, der ikke længere skal bo i ejendommen, kan overdrage sin andel af ejendommen og blive frigjort sin medhæften. På den måde slippe man for mange diskussioner om rente­fradragsretten, vedligeholdelses- og reparationsomkostninger og ikke mindst for diskussioner i forbindelse med omlægning af belåning.

Du kan også nu tænke i de baner. I stedet for dine forældre har du måske en sambo, som kunne være aktuel som ny medejer og ny meddebitor. Ved­kommende kunne så købe din eks­hustru ud.

Er det ikke aktuelt med en medejer i din situation eller en hjælpende hånd fra dine forældre eller andre nære familiemedlemmer, kan det være, at din ekskone lader sig overtale til at skrive under på omlægningen, når hun bliver klar over, at alternativet er, at banklånet skal indfries med halvdelen til hver af jer.

21BUS20110325-160121-6-1322.jpg

Konsekvenserne af en konkurs

Som jeg anfører ovenfor, mener jeg, at der flere muligheder, der skal afsøges, inden du kaster håndklædet og indgiver en begæring om personlig konkurs.

Du beder om svar på, om dine personlige kreditorer kan rejse krav i det firma, du driver i anparts­selskabsform.

Hvis du erklæres personligt konkurs, vil alle dine aktiver gå til at dække dine kreditorer i en nærmere bestemt rækkefølge. Banken og de øvrige panthavere vil kunne søge sig fyldestgjort i ejendommen, som i første række vil blive søgt solgt i fri handel og om nødvendigt på tvangsauktion.

Dine øvrige kreditorer vil sammen med de pantekreditorer, der ikke måtte opnå dækning ved salget af ejendommen, kunne rette krav mod dig, hvis du hæfter personligt (det gør man typisk ved banklån).

I dine aktiver indgår værdien af de anparter, som du har i virksomheden. Din virksomhed hæfter som udgangspunkt ikke for din personlige gæld, men du vil i tilfælde af konkurs kunne få inddraget værdien af dine anparter. Det kan betyde, at konkursboet kræver dine anparter solgt eller evt. virksomheden likvideret, såfremt en overdragelse af anparterne ikke giver et udbytte til konkursboet.

RB PLUS PFS Forældrekøb er blevet mindre attraktivt

Håbet er ikke ude!

Jeg håber meget for dig, at du finder en løsning, der ikke bliver så ødelæggende for dig, som en personlig konkurs kan blive. Du kunne have stor gavn af en nærmere undersøgelse af, hvad der er grunden til, at din ekshustru ikke vil acceptere en omlægning af banklånet, og selv klarlægge, om du har et alternativ til hendes vedblivende medejerskab og medhæften at tilbyde banken.

Mvh.

Allan Ohms, advokat(H)

Forum Advokater

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen