Berlingske Business

Jeg vil altså ikke være til grin for mine egne penge

latte

Undrer du dig over de stadigt mere fyldte cafeer, cocktail- og kaffebarer, bistroer, pizzeriaer, gadekøkkener, mobile mad­steder, restauranter og beværtnings­steder i øvrigt? Ikke bare fredag-lørdag, men også mandag, tirsdag og onsdag, både formiddag, eftermiddag og aften, jamen, så er du ikke den eneste.

Jeg arbejder i Pilestræde i Indre By i København og cykler typisk hjem om eftermiddagen ved fem-seks tiden. Om sommeren summer det af liv i de små sidegader. Der er en herlig stemning – sådan lidt sydeuropæisk. Jeg nyder det, men undres også. Hvor får folk alle disse penge fra?

Også her i de grå og kedelige efterårs- og vintermåneder er der, stort set alle ugens dage, fyldt godt op. Vi danskere bruger penge til at spise og drikke ude som aldrig før. Pengerigeligheden er enorm, især blandt de unge, herunder også de studerende. En caffe latte til 50 kroner, en fadøl til 50 kr., no problem. I dag kan det ligefrem være svært at booke et bord en tirsdag aften.

Tænker tilbage på min egen ungdom i 1960erne på en gård i Sønderjylland. Her brugte man dæl’me ikke penge på at »gå ud«. Jeg kan faktisk kun huske en eneste gang, hvor vi flottede os med at gå på restaurant. Familie og hjælpere i høstarbejdet blev inviteret ud og trakteret med fin mad samt øl og snaps. Det var høstfest og blev en minderig aften.

De tider er for længst forbi, da byboere og danskere i øvrigt nøjedes med at liste sig ud af deres huler i weekenden. Det er ikke mange år siden, det blev betragtet som ekstraordinært, som fråds, at »spise ude« og bruge så mange penge på noget så basalt som at få stillet sulten og tørsten. I dag er det en livsstil.

11BUSv-d-sommer-112321.jpg

I følge brancheforeningen HORESTA nåede omsætningen i restaurations­branchen i 2016 op på 42 mia. kr. Ny rekord. Netop restaurationsbranchen er blandt de hurtigst voksende brancher med 18.000 nye arbejdspladser siden finanskrisen.

Jeg har ikke turdet regne på, hvor meget jeg selv bruger på at »gå ud« om måneden. Men det er langt-langt væk fra høstfest-niveauet tilbage i 1960­erne i det sønderjyske. Disse udgifter glider bare sådan nærmest umærkeligt ind i forbruget.

Tankevækkende i øvrigt, at mens vi gladeligt giver en halvtredser for en caffe ­latte på et hipt københavnersted, så bruger vi timer på at få presset eksempelvis prisen på et flybillet ned på et par hundrede kroner. Convenient livsstil frem for sikkerhed i luften - jeg svært ved at se, at det giver mening.

BM

Jeg kan godt lide at gå ud, men jeg vil også insistere på at få noget for pengene. Det synes jeg ikke, jeg får, når jeg en sjælden gang efter en hård spinning-time dropper ind i den nærmeste Joe & the Juice og må ryste op med 110 kr. for en juice og en sandwich.

Og endnu værre bliver det, når vores lille badmintonklub efter tirsdagens svedige time valfarter hen til vores (nu tidligere) stamsted Cafe Overfor på Rosenørns Alle for at genoplade batterierne med et par store fadøl ( 50 kr. stykket) og den traditionelle snak om, hvordan verden hænger sammen.

Jeg skriver tidligere, fordi vi nu har droppet Cafe Overfor, sat den i karan­tæne efter dårlige, arrogante oplevelser med betjeningen.

Jeg vil altså ikke være til grin for mine egne penge.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

495349627.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen