Berlingske Business
17:42

Jeg er en dårlig bankkunde

jens chr.
Jens Chr. Hansen er erhvervskommentator og erfaren journalist på Berlingske Business. I dag skriver han om sine egen oplevelse som bankkunde. Foto:

KLUMME: Indlånskunder er dårlige bankkunder. De giver underskud, medmindre banken kan skrue voldsomt op for gebyrerne. Men se dig for, der er penge at spare.

Jeg er en dårlig bankkunde. Jeg har på fornemmelsen, at min bank kigger noget afmålt på mig. Det er en fornemmelse, der er kommet snigende over den senere tid. Det er ikke, fordi bankgælden er steget mig over hovedet, og jeg ikke kan betale mine regninger. Tværtimod faktisk.

Når min bank og jeg har et lidt anspændt forhold, skyldes det, at jeg er indlånskunde og ikke udlånskunde. Jeg har ingen lån, faktisk har jeg penge stående på indlånskontoen, opsparing, pensionsopsparing og så videre. Banken skylder altså mig penge. Men jeg føler ikke ligefrem, at banken står med hatten i hånden.

I min tidlige ungdom i 1970erne og først i 1980erne var jeg selv ansat i bankverdenen, og det kan nok være, at vi dengang nejede og bukkede for indlånskunderne, mens udlånskunderne dengang følte, at de måtte stå med hatten i hånden i banklokalet og ydmygt bede om et billån, et boliglån eller lån til andre formål.

Nulrentesamfundet har vendt op og ned på, hvad der er gode kunder, og hvad der er dårlige kunder. Indlånskunder er ikke gode kunder. Også selv om indlånskunder endnu ikke ligefrem skal betale for at have pengene stående i banken. Før i tiden kunne banken tjene store penge på indlånskunderne. Dels ved at disse indlånspenge blev kanaliseret videre til udlånskunderne, men banken kunne også tjene direkte på indlånet alene.

Hellemann

Det kan banken ikke i dag. Tværtimod skal banken eksempelvis betale for at have penge stående i Nationalbanken. Set i det lys er jeg altså en underskudsforretning for banken.

Nu behøver man ikke at have ondt af bankerne. Sektoren plejer altid at finde en udvej – for banken selv. Når en række danske banker stiller bankaktionærer et afkast på 10-15 procent i udsigt i et nulrentesamfund, kan det ikke stå helt dårligt til. Jeg siger ikke, at det er ågerrenter, men ...

Bankerne har da også en række andre køer at malke. Således stiger gebyrindtægterne voldsomt i disse år. Jeg ved ikke, om du overhovedet bemærker det, men jeg har lige gennemgået mine konti og kan se, at der jævnligt optræder smågebyrer på to kroner, fire kroner, seks kroner, 12 kroner, 14 kroner osv.

Det lyder ikke voldsomt, men det summer op hen over året. Jeg er ikke i tvivl om, at banken har sit på det tørre, og at disse gebyrer fremgår af bankens rente- og gebyroversigt, men som bankkunde er beløbene af en størrelse, så jeg ikke rigtigt bemærker dem.

Det gjorde jeg dog her for nylig. Jeg har solgt mit sommerhus og er ved at købe et nyt. I den forbindelse skulle jeg have en boligkonto­aftale i banken, og der skulle indfries et mindre realkreditlån.

Gebyr for denne sælgerservice: 4.000 kroner.

Business people at work

Jeg ringede i stedet selv til realkreditinstituttet og spurgte, hvad det pågældende realkreditlån kunne indfries til. Altså en enkelt opringning. Jeg kunne derfor »nøjes« med at betale 500 kr. for etablering af en deponeringskonto. En besparelse på 3.500 kroner.

Nu håber jeg, at jeg kan finde ud af selv at indfri realkreditlånet. Min pointe er, at banken skal have betaling for sine ydelser, men banken burde se på den konkrete ydelse og sætte gebyret i forhold til det. Det ville give mig en følelse af, at jeg ikke blot er en teknisk konto i banken. Også selv om indlånskunder i denne tid ikke er gode kunder.

penge

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen