Berlingske Business

Ingen røg uden ild

Fuego betyder ild på spansk, og i Holbergsgade bag Det kongelige Teater er der da også blus på faklerne ved indgangen

til den nyåbnede argentinske grillrestaurant af samme navn. Men det var nu også det tætteste, vi kom åben

ild den aften, vi besøgte restaurant Fuego.



For indendøre stod det store åbne ildsted urørt hen -ifølge

hjemmesiden www.fuego.dk skulle der ellers grilles hele lam og geder. Den argentinske indehaver kunne fortælle, at arkitekterne

stadig diskuterer, hvordan man får gang i ildstedet uden at fylde restauranten (og gæsterne) med røg. Man kan indvende,

at sådan en detalje - ganske vigtig, når man åbner en argentinsk grillrestaurant med netop ild som navn - burde

have været på plads ved åbningen og da i hvert fald her to og en halv måned efter.



Men gudskelov fungerede

kælderkøkkenets gasgrill, og man må formode, at det er der den fra Argentina importerede asador - grillmester -

er blevet sendt hen. For det er og bliver det grillede møre oksekød fra den vidstrakte pampasslette i nord, der er argentinernes

adgangskort til verdensgastronomiens parnas, hvad der da også tydeligt fremgår af Fuegos menukort.



Konsulenten fra

Århus, der denne aften velvilligt havde stillet sig til rådighed som medspiser, har engang rejst i Syd-amerika og taler

stadig henført om den mixto-grill med diverse udskæringer og indvolde, han fik der. Fuego har noget tilsvarende, en såkaldt

mixto de carne argentina til ubeskedne 245 kroner, men med chorizopølse i stedet for indvolde. »Dem vil danskerne ikke

have«, beklagede vores tjener, men konsulenten, der stadig praler af dengang, han deltog i junioreuropamesterskaberne i svømning,

og derfor tror han kan konsumere uanede mængder af protein, nuppede nu alligevel den treretters campesinomenu, hvor i mixto-grillen

indgår (365 kroner). Selv tog jeg den såkaldte clasico-menu (325 kroner), der ikke overraskende også har grillstegt

oksemørbrad som sin hovedret.



Ifølge vor tjener er der ingen tradition for forretter i Argentina. De såkaldte

gauchos, pampassens cowboys, og deres efterkommere gider dem ganske enkelt ikke, men foretrækker at kaste sig direkte ud i det

store grillorgie uden så meget pjat. Det fremgår, skulle vi hilse og sige.



Konsulenten fik to bagte empanadas med

fyld af let krydret kalvekød blandet med hakkede løg og oliven samt ifølge tjeneren også rosiner, men dem

kunne vi nu ikke smage. De to halvmåneformede og meget varme dejpakker havde selskab på tallerkenen af en iskold gang

kogte grønsager - løg, grøn peber og røde pimentos - og var overhældt med en nedkogt ikke-asiatisk inspireret

sur-sød sauce. Grønsagerne var toppet af et koldt agerhønebryst med så mild en smag, at det kunne have

været en forklædt kylling. Vi undrede os dels over, at Fuegos dansk-argentinske kok ikke havde taget skridtet fuldt ud

og med lidt gele lavet det om til en terrin. Og dels over hvor uhomogent de skoldhede empenadas og de køleskabskolde grønsager med

agerhøne stod til hinanden.



På min tallerken viste den annoncerede krabbe-roulade sig at indeholde endog meget lidt

krabbe. To kolde skiver roulade af luftigt »spongebread« (en slags sukkerbrødsdej uden sukker) havde fyld af et halvt

hårdkogt æg og lidt majonæse iblandet tun og meget lidt krabbe. Det sidste opdagede jeg kun, fordi et par glemte

skalrester fra krabben fik det til at knase mellem tænderne. At kalde det for en krabberoulade er mildest talt misvisende.



Der

er to vinkort - begge udelukkende befolket med argentinske vine - et med luksuspriser op til 1.325 kroner og ét i et mere overkommeligt

om end ikke billigt prisleje. Fra det mindst dyre lykkedes det os først at finde to glas typisk oversøisk chardonnay

- flot næse, men noget vulgær i smagen - til 45 kroner glasset og siden en flaske malbec fra samme producent (Terrazas

de los Andes) til 365 kroner. Den især i Sydamerika populære rødvinsdrue malbec er god til rødt kød,

blidere end cabernet sauvignon og uden cabernetens markante garvesyre, men denne var usædvanlig neddæmpet og på

grænsen til det selvudslettende.



Min oksemørbrad kom som to grillede bøffer - hvoraf den ene havde fået lidt

for meget og mistet sin røde kerne. Det andet stykke var bedre, om end en anelse sejt. På intet tidspunkt var vi dog

blevet spurgt, hvordan vi ville have dem stegt! Til kødet kom en lille skål med den sydamerikanske dyppelse chimichurri

- lidt hakkede urter og masser af hvidløg og persille blandet op med olivenolie, som man stryger på bøffen. Som

tilbehør lå hakkede og grillede auberginer og en risotto med svampe og lidt safran. Safranduften var tydelig, men desværre

var risottoen kogt alt for meget og havde en konsistens som udsplattet risengrød.



Hos konsulenten var begejstringen noget

større. Hans mixto-grill bestod -udover de samme auberginer som hos mig og lidt flødekartofler - af oksemørbrad,

entrecote, lidt kalvebrissel og en chorizo-pølse. Chorizoen var dog tilnærmet dansk smag så meget, at man tilsyneladende

helt havde glemt at komme chili eller paprika i pølsen. Det grillede kød var dog af en udmærket kvalitet, og han

var især tilfreds med sin mørbrad, selv om vi ikke kunne lade være med at tænke på, hvordan det ville

have smagt efter at være grillet over et åbent ildsted.

Dyr sammenblanding

Min dessert lød det smukke

navn bombon helado. Det viste sig at dække over vanilleis med en kerne af karamel, indesluttet i en overfrakke af lys chokolade,

der blev serveret med to mandelkager dyppet i mandellikøren amaretto. En ikke videre original dessert, og så var den

sat sammen med den besynderlige blanding af et halvt jordbær i en klat flødeskum, som åbenbart er fast tilbehør

på alle Fuegos desserttallerkener. Den optrådte nemlig også hos konsulenten (her jordbærret marineret i rom)

sammen med en pandekage med æblefyld flamberet i Grand Marnier og svesker marineret i cognac. Æbler og svesker sammen

virker bare helt forkert, når de ikke ligger inde i en god juleand, de tre forskellige slags spiritus i samme ret ligeså,

og igen sad man tilbage med den samme følelse - hver for sig fejler ingen af delene noget, men sammensætningen virker

hverken specielt gennemtænkt eller vellykket. Da der i loungen i den anden ende af vinkellokalet samtidig lød de første

toner fra en tangoskole (hver mandag og torsdag), sluttede vi af med to kopper god, men dyr dobbelt-espresso (38 kroner koppen). Og

en fornemmelse af at det ikke bare er forretterne, som argentinerne mangler tradition for, men alt hvad der ikke siger muh og kan

grilles.



Både idé og udførelse er i alt fald et godt stykke fra det værdisæt, som Fuego deklamerer

på sin hjemmeside: »Kvalitet, stilrent, professionelt, eksklusivt, udsøgt, reelt, behageligt, oplevelse«. Vi

er nærmere det, som konsulenten betegnede som »niveauet over Jensens Bøfhus med luksuspriser«.



Umiddelbart

ligger vi mellem de to og tre stjerner, men Fuegos prisniveau, der trods en mindre nedsættelse siden åbningen i november

stadig virker som om, man forsøger at inddrive hele den samlede argentinske statsgæld på en enkelt aften, gør

udslaget, og vi ender på to.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen