Berlingske Business
15:34Amerikanske børser åbner fladt

Hyggeklub nr. 1 har fået 18 huller

Golfsportens eksplosive udvikling overrasker selv på de mest afsides beliggende steder i Danmark.


Det seneste bevis i

den retning er Sindal Golfklub mellem Hjørring og Frederikshavn. Egentlig var det meningen, at klubben aldrig skulle have andet

end en 9 hullers-bane, men ikke desto mindre indvier klubben i denne weekend yderligere ni huller og kan dermed byde på en 18

hullers-bane, en indvielse, der gør Sebber Kloster vest for Nibe til den eneste tilbageværende 9 hullers-bane blandt

de i alt 19 baner i Nordjyllands Amt.


Trods sine kun ni huller gennem de seneste 10 år har Sindal-banen tiltrukket både

mange greenfee-gæster og lang distance-medlemmer fra de nordjyske sommerferieområder, og dét skyldes ifølge

formanden Kristian Kveiborg den intime atmosfære, der altid har hersket i klubben. Fornemme faciliteter præger nemlig

ikke klublivet. En beskeden, tidligere skolepavillion fungerer som klubhus, og både medlemmer og gæster er velkomne til

selv at medbringe madpakke og drikkevarer -omend det er muligt at opvarme en dybfrossen toast i en mikroovn samt købe øl/

vand fra en automat efter selvbetjeningsprincippet. Klublivet foregår så tæt både indendørs i pavillionen

og udendørs på terrassen, at gæster uvilkårligt falder i snak med de lokale medlemmer. Derfor oser det formelig

af golfhygge i Hørmested - den lille by øst for Sindal, hvor banen rent faktisk ligger.



Gør-det-selv-klub

-

En stor del af forklaringen på vores hyggelige klubliv ligger i, at vi altid har været en slags gør-det-selv-klub,

hvor medlemmerne har ydet en stor, frivillig arbejdsindsats, fortæller formanden Kristian Kveiborg.


- Det første

ni huller og vores seks hullers par 3-banen designede vores pro, Alva Routledge, mens vi selv udførte det fysiske anlægsarbejde.

De sidste ni huller har vi lavet sammen med en lokal entreprenør. Bl.a. har vi spredt vækstlaget ud over greens og sået

teestederne, så vi har kunnet holde udgifterne nede på 1,8 mio. kroner, inklusive moms. Ca. 100 medlemmer har formentlig

bidraget med arbejdskraft til en værdi af -300.000 og 400.000 kroner og sparet i hvert fald en halv million til forhold til

et tilbud, vi fik på hele anlægsarbejdet fra en golfbane-entrepenør.


Allerede i 1995 - kun tre år efter

åbningen - var Sindal-banen nået op på 3.000 greenfee-gæster, og derfor fastsatte bestyrelsen et loft på

375 medlemmer, men tilstrømingen af både gæster og medlemmer fortsatte, så den daværende formand, Aage

Andersen, begyndte at forehøre sig om mulighederne for leje af jord til yderligere ni huller hos naboerne til Slejhuset, som jorden

til de første ni huller er lejet af. Det lykkedes at leje de fornødne hektarer fra Store og Lille Volstrup, som ejes

af samme familie, og som banearkitekten Henrik J. Jacobsen forinden havde besigtiget og godkendt.



Høj sværhedsgrad

I

den let kuperede terræn, der både rummer søer, grøfter, skov-, mose- og engarealer, er det siden lykkedes

arkitekten at skabe ni spændende huller, der i øvrigt bliver de første ni på 18 hullers-banen, hvor klubbens medlemmer

spiller åbningsmatch i morgen. Sindal kommunes borgmester, Søren Risager, indvier officielt banen på søndag,

inden verdensmesteren i speedway, Hans Nielsen, spiller seks af de nye huller sammen med de nuværende tre klubmestre, Tove Mikkelsen,

Helge Hasselbalch og Christian Østerby. Hans Nielsen (handicap 7) spiller til daglig i Frederikshavn, men kommer jævnligt

til Sindal og har bl.a. lavet hole-in-one her.


Selvom den nye 9 hullers-sløjfe ikke har så mange skrånende

og smalle fairways som den gamle, venter der generelt en skrap udfordring på Sindal-banen, fordi omtanke før og præcision

i slagene er vigtigere end længde på dem. Flere steder løber bolden simpelthen sidelæns ud af fair-ways,

hvis man slår for langt.


Nogle af de gamle ni huller var simpelthen så svære, at de blev lavet om og gjort

lettere på et tidspunkt, men alligevel har Henrik J. Jacobsen benyttet lejligheden til også at ændre og forbedre

fem af de gamle huller, så der i virkeligheden kun er fire huller tilbage fra den oprindelige 9 hullers-bane.




et tidspunkt var 9 hullers-banen faktisk Danmarks sværeste med en slope på 140, men sværhedsgaden på 18 hullers-banen

er også høj - med en foreløbig slope på 137 og en del blinde slag, som kræver et lokalkendskab. Banens

totallængde, 5595 meter fra gul og 4709 meter fra rød tee, afskrækker måske ikke, men dét gør

til gengæld de mange smalle og skovomkransede fairways, hvor de fleste skæverter koster slag.



medlemmer

Ved

indvielsen af 18 hullers-banen har Sindal Golfklub passeret 500 medlemmer, og dét er imponerende i en kommune med små

10.000 indbyggere. En del medlemmer kommer i øvrigt fra Tårs i Hjørring kommune, fordi et golfbaneprojekt her

- på Boller Hovedgaard -faldt til jorden på nogenlunde samme tidspunkt, som Sindal-banen blev åbnet.


Allerede

i år forventes 4.000 greenfee-gæster at tage kampen op mod Sindal-banens finurligheder. Målet er 5.000, og dét

ligger formentlig ikke ret langt ude i fremtiden - efterhånden som endnu flere af Nordjyllands golfspillende sommerferiegæster

finder ud af, at Sindal er hyggeklubben nr. nr. 1 nord for Limfjorden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen