Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Hvorfor er det så akavet i Danmark med drikkepenge?

08BUSMoenter-093456.jpg
Hurtig og høflig betjening eller viden om mad og vin kan få drikkepengene til at flyde i stride strømme. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson

Overordnet foretrækker jeg, at servicepersonale får en rimelig grundløn, som kunderne kan supplere med drikkepenge for en god oplevelse.

Den unge tjener lagde kortene på bordet med det samme: Hun var ny i faget, men hun glædede sig meget til at tage sig af os på det, som hun ikke vidste, var vores sidste aften på en ferie i New York. Det gik galt lige fra forretten.

Der gik kludder i bestillinger af både forretter og hovedretter, så ikke alle omkring bordet fik dem på samme tid. Og da jeg påtænkte at nyde den sidste halvdel af min øl, var flasken i et uopmærksomt øjeblik forsvundet fra bordet. Den unge tjener var undervejs blevet suppleret af to ældre kolleger, som skiftevis skældte ud og blandede sig i betjeningen, og alle undskyldte mange gange – og kom i øvrigt med en ny øl på husets regning.

Jeg lagde cirka 15 procent i drikkepenge på trods af den blandede oplevelse, som dog i underholdningsværdi opvejede den svingende betjening. For jeg ved, at tjenere i New York langt hen ad vejen lever af drikkepengene.

06BUSBetina-Garcia-103007.jpg

Der er to ting ved det system, jeg godt kan lide: For det første er det en selvfølge, at samtlige servicepersoner skal have drikkepenge, med mindre deres ydelse virkelig har været helt ude i hegnet. Det skal bare indregnes som en del af prisen. For det andet er deres service som hovedregel på et højt niveau i forhold til vores hjemlige breddegrader, hvor drikkepenge af samme årsag ofte er et lidt akavet emne.

Det bliver akavet af to årsager: For det første regner jeg med, at personalet på især dyre restauranter får en rimelig, overenskomstmæssig hyre. For det andet er den service, der leveres på danske restauranter, sjældent på højde med den, der leveres på gode amerikanske restauranter.

Derfor synes jeg i endnu højere grad, at drikkepenge i Danmark hænger sammen med, om der leveres en oplevelse ud over blot at få dét, som man betaler for, sat på bordet eller rakt over disken. Der skal et smil, hurtighed, eller viden om mad og vin til, før der er lagt noget ekstra til ydelsen.

29BUS249974521-134440.jpg

Det akavede opstår, når man f.eks. efter en småsur, ligegyldig og i bedste fald basal betjening får stukket en betalingsterminal i hånden, hvor drikkepenge skal indtastes før den endelige betaling. Flere steder i USA var drikkepenge sat på regningen, så det ikke længere var et valg for kunden. Også akavet, hvis man synes, at betjeningen var elendig, og systemet fjerner jo en del af tjenerens incitament til at give kunderne en ekstra god oplevelse.

Samme fænomen har jeg for nylig oplevet i Italien, hvor tjenere på restauranter i øvrigt lader til at have et ekstra stort repertoire. Det strækker sig fra nærmest at være en ven af familien, når restauranten forlades, til at ens tilstedeværelse nærmest opfattes som en fornærmelse.

opsparing

Overordnet foretrækker jeg, at servicepersonale får en rimelig grundløn, som kunderne kan supplere med drikkepenge for en god oplevelse. I USA kan man næsten ikke undlade drikkepenge uanset kvaliteten af betjeningen, fordi selv uduelige eller uerfarne tjenere skal have noget at leve af. Men i Danmark kunne det være interessant at vide, om tjeneren på restauranten får en rimelig grundløn. Ifølge en fagforeningsstatistik svinger den gennemsnitlige bruttoløn for en 25-årig tjener i København med fem års erfaring mellem 17.834 og 28.420 kroner inklusive pensionsindbetaling. Det er et niveau, som jeg hellere end gerne vil supplere med drikkepenge – hvis der lægges god betjening og godt humør til den oplevelse, det bør være at gå på restaurant.

Povl Dengsøe er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen