Berlingske Business

Hotel pustede liv i landsby

(WICKLOW) - Eoin Doyle er den energiske, irske indehaver af hotellet Brook Lodge i det bjergrige sydøstlige hjørne af

den grønne ø. Han er imidlertid ikke nogen helt almindelig hotelejer. Ikke blot har han nemlig bygget sit hotel op fra

grunden, han har også blæst nyt liv i en hel landsby.



Brook Lodge ligger i udkanten af landsbyen Macreddin Village

i grevskabet Wicklow, ca. halvanden times køretur i bil syd for Dublin.



For flere generationer siden var det en stor by

med godt 20.000 sjæle og masser af arbejdspladser. Så lukkede mejeriet, bagefter flyttede man jernbanestationen, og lidt

efter lidt begyndte indbyggerne at udvandre til andre dele af Irland. Macreddin var på nippet til at drage sit sidste suk, da

Eoin Doyle dukkede op.



Han åbnede sammen med sin bror først en restaurant med det lidt flippede 60''er-navn The Strawberry

Tree, og siden udvidede de etablisementet først med et hotel og derpå flere små barer og cafeer og en pub med eget bryggeri,

Acton''s Country Pub & Brewery.

Mad i topklasse

Seneste skud på stammen er en tilbygning med et nyt spa center,

der netop er åbnet, og hvor de besøgende kan få al den velvære, som et godt glas Jameson whiskey eller lokalt

brygget øl ikke kan bibringe.



Eoin Doyle er således på ingen måde nogen almindelig entreprenør

i hotelbranchen, og heller ikke restauranten er helt ordinær. Det er nemlig en såkaldt organisk eller biodynamisk restaurant,

hvor alle råvarer så vidt muligt er økologiske med vildt og frisk fangede fisk fra floderne.



- Min bror Evan

havde en restaurant i begyndelsen af 90''erne, som han kaldte The Strawberry Tree. Da vi gik sammen om det nye sted i Macreddin, måtte

han ikke bruge navnet til vores restaurant i de første år, og derfor kaldte vi den blot "Organic and wild".

Jeg havde selv haft en vinbar tidligere, så vi kendte begge til branchen. Vores ambition var at skabe et godt hotel med en god

restaurant. Det vigtigste for os er, at maden og vinen skal være i top - dernæst at det skal være økologisk,

siger Eoin Doyle, der har vundet talrige priser for sin restaurant og hotel.

Aktiv ferie

I dag er Brook Lodge et kompleks

af bygninger. Her er stalde, og interesserede kan leje heste og ride op i bjergene. Her er små butikker, hvor man kan købe

de mest delikate marmelader, brød og chutney - alt er naturligvis hjemmelavet og økologisk.



Brook Lodge ligger

i en dal, omgivet af store græsplæner og med en mindre bæk i baggrunden. I en lund på den anden side af bækken

har Eion Doyle opført et lille kapel, hvor brudepar kan blive gift, og hvor han ellers opfører små koncerter i

sommersæsonen.



- På hverdage fra september til maj er tre fjerdedele af de besøgende forretningsfolk, men

i weekenderne og i sommermånederne kommer her flere turister, siger Eion Doyle.



Hotellets beliggenhed i et dalstrøg

med direkte udsigt til grønne, græsdækkede bjerge, hvor græsslåning foretages af store mængder

får, inviterer til aktiv ferie. Brook Lodge er gerne behjælpelig med en bred vifte af aktiviteter i ferien.



Således

samarbejder hotellet med firmaet Quest Group, der i bjergene i nærheden af hotellet arrangerer bl.a. lerdueskydning og off road

kørsel i gamle Landrovere i et særdeles uvejsomt terræn, bueskydning og ture på mountain bikes. Quest Groups

aktiviteter henvender sig især til grupper, f.eks. når firmaer er på konferencer eller teambuilding.

Udflugter

i Wicklow

Nok er der rigeligt at tage sig til, men egnen omkring hotellet indbyder også til udflugter. Grevskabet Wicklow har

fået sit navn fra havnebyen Wick-low på kysten syd for Dublin.



Grøn er den dominerende farve - som overalt

i Irland -, men grevskabet Wicklow er tillige Irlands have og forrådskammer. Det er her, i det stærkt kuperede terræn,

at man finder opdyrkede marker med de mange herlige afgrøder, korn og grønsager, som man kan nyde om aftenen til en

dampet ørred eller et saftigt stykke lammekølle.



En køretur gennem grevskabet kan passende gå til

Glendalough, som er ruinerne af et gammelt kloster, hvor de tidligste kristne munke slog sig ned, og som udgør en væsentlig

del af Irlands historie.



Herfra kan man køre op i bjergene omkring Sally Gap, hvor bevoksningen stort set kun består

af vindblæste græstuer, men hvor udsigten er tilsvarende imponerende, og så ned til den lille by Roundwood, der

ikke består af mange huse, men alligevel har en dagligvareforretning, en kirke og fem pubber.



Det er tillige her, man

finder den højest beliggende pub i Irland.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen