Berlingske Business
10:38Bjarne Corydon ny chef for Børsen

Her er trickene til en smuk have næste år

Have, vandkande, sommer, bloms
Selv om sommeren kun næsten er ved at være forbi, kan du med fordel finde havehandskerne frem allerede nu, hvis du vil sikre dig en smuk have næste år. Free/Colourbox

Med få, enkle tips kan du allerede nu sørge for, at din have kommer til at stå smukt næste forår.

. De fleste haveejere ved, at der næsten altid er ting at gøre i haven, men hvis du er ekstra flittig her i sensommeren, kan du allerede nu sørge for, at din have står knivskarpt næste forår og endda spare dig selv for en del havearbejde til den tid.

Det fortæller Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet. Hun anbefaler blandt andet, at man er ekstra grundig med at få fjernet ukrudt i haven netop nu.

- Mange ukrudtsplanter smider frø på det her tidspunkt, og så ligger de i jorden til næste forår, hvor de så spirer. Derfor er der en del arbejde at spare til den tid, hvis man er grundig med at fjerne ukrudt nu og de næste par måneder.

På grund af jordens varme fra sommermånederne er det også lige nu optimalt at finde planteskeen frem. Sensommeren og efterårsmånederne er nemlig den bedste tid at plante i, fordi jorden er fugtig og lun, siger Louise Møller.

- Det gælder både træer, buske og stauder, der er gode at plante nu, fordi varmen fra jorden giver vækst i planterødderne, samtidig med at man ikke skal vande konstant som i de varmeste sommermåneder. Kommer vi ind i tørre perioder det første år efter plantning, skal man dog regne med, at der skal vandes.

Også forårsløg som påskeliljer, tulipaner og vintergækker er oplagte at sætte i jorden i løbet af de næste måneder, hvis de skal stå smukt næste forår, tilføjer haverådgiveren.

Ifølge tidligere slotsgartner på Gråsten Slot John Henriksen er det dog ikke kun planteskovlen, du med fordel kan hente i haveskuret. Også grensaksen kan tages i brug, hvis dine træer og buske skal stå skarpt næste år.

John Henriksen siger ifølge Bolius, at de større grene på for eksempel valnød og birk bør klippes i sensommeren, hvor de stadig er i vækst, så træets sår, hvor grenen klippes af, kan nå at hele inden vinteren.

Det samme bør man gøre med frugttræer på nuværende tidspunkt, så der skabes luft i kronen, og de holder formen og den størrelse, man ønsker, siger Louise Møller fra Haveselskabet.

Tjeklisten til haveejerne i sensommeren:

- Vær ekstra grundig med at få fjernet ukrudt, der lige nu smider frø, som kommer til at spire næste forår.

- Plant de forårsløg og planter, du gerne vil have i haven næste år. For eksempel tulipaner og stauder.

- Sørg for at rive din græsplæne i bunden, så det døde græs lige over rodhalsen bliver fjernet. Det vil give en pænere og mere livskraftig plæne med mindre mos og ukrudt. Giv eventuelt græsset årets sidste slat gødning i starten af september.

- Beskær dine frugttræer nu, hvor de stadig er i vækst. Det vil give luft i kronerne og holde en flot form på træet.

- Klip toppen af dine tomatplanter for at sikre flest muligt tomater. På den måde kan tomatplanten nøjes med at bruge energi på at modne tomater i stedet for at vokse.

Kilde: Louise Møller, havefaglig rådgiver i Haveselskabet

/ritzau/FOKUS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen