Berlingske Business

Her er landets nye grever og baroner

baroner
Berlingske journalist Povl Dengsøe skriver løbende om privatøkonomi.

KLUMME. Skattesystemet har været med til at skævvride boligmarkedet i mange år, og regeringen lægger op til at fortsætte skævvridningen - bare med en ny boligtype i smørhullet, skriver privatøkonomi-journalist Povl Dengsøe.

Okay, jeg indrømmer, at denne klumme skrives med den bitre smag af sure rønnebær på tungen. Men Danmark får i disse år endnu ny overklasse.

Ikke i kraft af en stor arbejdsindsats, et overlegent intellekt eller en arvet formue. Nej, det afgørende har været et blik for lukrative muligheder på boligmarkedet – godt hjulpet af den måde som boligbeskatning indrettes på.

Lad os kalde dem grever og baroner. Greverne har over de seneste knap ti år opbygget en kæmpestor formue i hovedstadsområdets ejerlejligheder uden at røre en finger, mens den kommende overklasse, baronerne, har set mulighederne i andelsboligerne, der med regeringens forslag til en ny skattemodel har udsigt til at blive en endnu bedre forretning.

Prisfest i København

Historisk var tanken bag andels­boligerne, at danskere med begrænsede indkomster også kunne få tag over hovedet – selv i hovedstaden. Men over de seneste mange år er andelsbolig­markedet blevet for dem, der har netværk, snilde og snarrådighed til at skaffe sig en andelsbolig og dermed et boliggode til langt under prisen på en tilsvarende ejerbolig. Det baserer jeg på personlige iagttagelser og på blandt andre stifter Martin Østengaard fra Andelsbutikken på Frederiksberg, der i øvrigt selv bor i en herskabslejlighed til spotpris. Efter eget udsagn stik mod intentionerne med boligformen.

Det kan alt sammen være fint nok, hvis det ikke var, fordi skattesystemet og dermed alle andre borgere i landet var med til at puste lejlighedsformuerne op. Ejerlejligheder er over det seneste årtis skattekaos sluppet langt billigere i samlet skat end et hus på samme størrelse, fordi grundene har været stærkt undervurderede.

Andelsbolig

Det vil regeringen nu rette op på, så de københavnske ejerlejligheder vil stige i skat – dog over lang tid. Men så har skattefordelen ved andelsboliger til gengæld udsigt til at blive så meget desto større. Dels slipper andelsboliger for ejendomsværdiskat, dels får andelsboligforeningen i lighed med udlejningsejendomme en rabat for den skattestigning, som nye og realistiske ­grundpriser medfører.

Ja ja, lyder det fra andelsejere. Men så får vi på grund af det underlige fænomen »andelskronen« ikke samme værdistigninger som ejerboliger, og vi kan heller ikke låne så billigt i realkreditinstitutterne. Det sidste er rigtigt, det første stemmer i hvert fald ikke i alle tilfælde.

Andelsforeninger kan få en valuar til at vurdere deres ejendomme fremfor at bruge anskaffelsesprisen eller den offentlige vurdering. Og det slår i mange tilfælde igennem i millionstore prishop.

Lige nu står en andelslejlighed på Frederiksberg f.eks. til salg på boligsitet Boliga til 6,8 mio. kr. Den seks værelser store lejlighed var i 2011 udbudt til 2,9 mio. kr.

23BUSSune-Svendsen-formand-.jpg

Pointen er: Hvorfor har Folketinget tilladt boligmarkedet at gøre det basale behov for tag over hovedet til delvis spekulation i, hvad der er bedst at investere i?

Flekslån og især afdragsfrihed var med til at blæse en boligboble op, der senere sprang med et brag og efterlod masser af overbelånte boligejere.

Der blev også indført et skattestop, som var med til at puste hovedstads­områdets priser op med rekordfart igen. ­

Og i ly af skattestoppet kørte Skats ejendomsvurderinger desuden helt af sporet, så regeringen nu med lodder og trisser forsøger at ophæve skattestoppet, uden at alt for mange vælgere går fra hus og hjem.

Måske havde det været bedre for boligmarkedet med et enklere system uden skattestop, raketbenzin, rabat, gaffatape og overgangsordninger – og dermed uden nye grever og baroner.

Povl Dengsøe er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen