Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Her er dine rettigheder ved billetsvindel

Festivaler
Når billetten til koncerten med dit yndlingsband eller til kampen med dit favorithold er udsolgt, kan det være en fristende løsning at købe billetten af en privat. Foto:

Hvis noget snyder dig eller stjæler dine e-billetter til koncerter eller fodboldkampe, kan du være prisgivet, hvis du har handlet kontant.

Når billetten til koncerten med dit yndlingsband eller til kampen med dit favorithold er udsolgt, kan det være en fristende løsning at købe billetten af en privat.

Men bliver du snydt af sælgeren, kan det være svært at få dine penge tilbage. Det fortæller Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk:

»Hvis man køber en billet hos en privat i stedet for hos en udbyder, har man som forbruger ikke nogen rettigheder. Når to private handler indbyrdes, er der nemlig ingen lovgivning, der gælder,« siger han til Ritzau Fokus.

RB PLUS Når mormor lever videre på nettet FILES-SWEDEN-FACEBOO

I dag er langt størstedelen af billetterne elektroniske, som du selv printer ud derhjemme, og det giver større mulighed for svindel. En sælger kan således printe 20 eksemplarer af samme billet og sælge den til 20 forskellige personer, og selv opdager man først svindlen, når man står i indgangen til arrangementet, og billetten allerede er brugt af den første, der mødte op.

Derfor bør man ifølge Vagn Jelsøe tage sine forholdsregler som forbruger:

»Det at have sælgerens navn, telefonnummer og adresse er en god idé. Det er også en hjælp, hvis man vil gå til politiet bagefter, da man på den måde har noget at gå efter,« siger han.

Tune Hein

Alligevel slår han fast, at det er svært at gøre noget ved det, når du først er blevet snydt. Opklaring af disse sager prioriteres ifølge ham ikke højt hos politiet, selv om der er tale om bedrageri.

Lykkes det dig at få købt en billet på helt reel vis hos en udbyder, men oplever at billetten ikke virker, er det helt andre regler, der træder i kraft. Her er det vigtigt, at man betaler med dankort eller et andet kreditkort. På den måde kan man nemlig få pengene kompenseret hos sin bank.

Som forbruger skal man også være varsom med at blære sig på de sociale medier med et billede af en nykøbt koncertbillet eller lignende. Her kan man nemlig også risikere at blive udsat for svindel, fortæller Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert hos CSIS Security Group.

RB PLUS Når mormor lever videre på nettet TOPSHOTS 2012 - FRAN

Den såkaldte QR-kode, som mange steder bruger til at skanne på din billet, er ofte nok til at komme ind.

»Med en kopi af billetten i hånden kan du gå ind på spille- eller koncertstedet og blot skanne QR-koden. Kommer den retmæssige ejer af billetten først senere end svindleren, så virker den originale billet ikke længere, og så kommer du ikke ind,« siger Peter Kruse.

Han anbefaler derfor, at man sørger for at dække QR-koden til, hvis man tager et billede af sin billet for at lægge det på Facebook eller Instagram. Hans vigtigste råd er dog helt at undlade at dele billetter eller andre personlige oplysninger på nettet.

Fakta: Her er de vigtigste råd for at undgå billetsvindel

»Køber du en billet privat, bør du få navn, adresse og telefonnummer på sælgeren. Det mest optimale er at mødes med sælgeren personligt, så du også har set vedkommende.«

»Køber du på via en udbyder på nettet, bør du altid betale med dankort eller et andet kreditkort. I tilfælde af svindel er du dækket af din bank.«

»Læg ikke billeder af din billet på nettet. På den måde mindsker du risikoen for, at it-svindlere kan stjæle billetten og selv indløse den.«

Kilder: Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet Tænk og Peter Kruse, CSIS.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen