Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Giv firmafesten et kulturelt pift

Ved en del firmafester suppleres den obligatoriske servering af mad og drikke med en kulturel aktivitet.


Det kan være en

tur i teatret, men i stedet for at spise på restaurant og gå i teatret bagefter har firmaer i København også

mulighed for alene at invitere medarbejderne i teatret - både til spisning og efterfølgende forestilling.


Det er

Det Ny Teater i det centrale København, der leverer muligheden. Lej et teater, som konceptet hedder, er en succes for huset

med flere arrangementer hver uge og af forskellig slags.


Det kan være kundearrangementer med produktpræsentationer,

udstillinger, konferencer, receptioner, og det kan være firmafester, enten en af de årlige af slagsen eller f.eks. ved

firmaets jubilæum.



Mellem 15 og 1.000

Antallet af deltagere er ikke noget problem. Bare det ikke er over 1.000 eller

under 15. Det mindste antal er dén nedre grænse, teatret har valgt at sætte, mens det største antal er den

øverste grænse for teatrets kapacitet. Det har nemlig plads til 1.000 tilskuere.


- Og de har det ikke trangt, når

de befinder sig uden for teatersalen, forsikrer Det Ny Teaters direktør, Niels-Bo Valbro.


- Det Ny teater er det teater

her i landet, der har det største udenomsareal pr. tilskuer. Det er derfor, at vi har plads til den slags arrangementer med

opdækning til op til 1.000 mennesker, siger han.


Ved de rigtig store arrangementer serveres der mad på fem etager.

I kælderen ligger restauranten Teaterkælderen samt Sceneriet - en fleksibel sal, der både bruges til forestillinger

og til arrangementer som f.eks. spisning og receptioner. Teaterkælderen og Sceneriet er adskilt af en lydtæt væg,

som kan rulles til side, og i det sammenlagte lokale er der plads til 400 middagsgæster.


Resten går til bords oppe

i teatret, bl. a. i foyersalene.


Teatersalen har tre balkoner, og både ud for gulvet og de tre etager er der to foyersale.

De ligger i begge ender af de tilskuergange, som på hestesko-facon snor sig rundt om teatersalens tilskuerrum, og normalt bruges

de som publikumfoyerer.



Særforestilling

Det er teatret selv, nærmere betegnet Teaterkælderen, der står

for mad og servering.


Efter middagen bevæger de mætte gæster sig ind på deres plads i teatersalen. Forestillingen

kan begynde.


- Det kan være den forestilling, som for tiden spiller på teatret. Men det kan også være

en særforestilling eller en optræden, som vi har produceret til lejligheden. Vi har jo hele apparatet til det, siger Niels-Bo

Valbro.


Han fortsætter:


- Ved disse helt store arrangementer er teatret selvfølgelig lukket for offentligheden.

Men flere gange om ugen har vi mindre arrangementer, som består af en eller anden form for spisning og efterfølgende

teaterbesøg. Selskaber er selvfølgelig også velkomne, hvis de kun vil spise og ikke i teatret. Så foregår

det i Teaterkælderen og/eller Sceneriet - alt efter antallet af deltagere. Er arrangementet i relation til forestillingen, kan spisningen

foregå oppe i teatret, f.eks. i en af foyersalene. Vi kan jo kun lade vores spisende gæster passere billetkontrollen,

hvis de også skal i teatret.



Mølpose og ligpose

Lej et Teater-konceptet blev til i 1994, to år efter

at teatret var tæt på en lukning.


Niels-Bo Valbro forklarer:


- I 1992 blev der indført kraftige besparelser

på teaterområdet, og da Det Ny Teater var det dyreste i København at drive, var det i overhængende fare for

at lukke. Bygningen ejes af en fond, der godt ville bidrage til huslejen for i det mindste at få forhindret, at huset blev revet

ned, også selv om det skulle stå tomt og inaktivt hen. Men fonden var bange for, at denne mølpose-model ville udvikle

sig til en ligpose, så der blev fundet private fondsmidler til at være med til at finansiere en ombygning og restaurering.


-

Formålet var, at Det Ny Teater skulle kunne bruges til andet og mere end kun teater, men også at det i sit interiør

fortsat skulle fremstå som et klassisk teater. Resultatet blev bl.a., at de tidligere kulissekældre kom til at huse Sceneriet

samt restauranten, der også skulle levere mad til borde andre steder i bygningen end dem i selve restauranten.


Teatret

med dets mere end 12.000 kvadratmeter areal er opført i 1908. Efter endt restaurering var det ved genåbningen i 1994

ført tilbage til dets oprindelig udseende, men tilført en lang række tidssvarende faciliteter. Det er takket

være dem og den gode udenomsplads, at den statelige bygning på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg også

kan bruges til andet end at gå i teatret i.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen