Berlingske Business

Fra kaptajn Philip til en storindustri

(SYDNEY - 26. januar) - Sydney svingede og gyngede. Ikke bare i gaderne, men også ude på det vand, der omgiver byen. Færgeracet

tiltrak stor opmærksomhed. De færger, der dagligt fragter byens borger på arbejde, satte fuld fart frem, og med

trutten i hornet piskede de side om side mod mål.



Nogle lagde forskelligt farvet røgslør ud. Sceneriet får

karakter af et regulært søslag. Hundreder af småbåde følger efter, og turistbåde laver slalom

indimellem det hele. Man vinker til hinanden. Skåler. Og prøver at synge med.



Festlighederne kulminerede på

"the Rocks" - den klippe, hvor det hele begyndte i 1788. Det var her kaptajn Arthur Phillip gik i land med de 1000 mænd,

kvinder og børn, som udgjorde det, der senere er blevet kendt som "the first fleet". De havde været undervejs

i otte måneder og havde kun gjort korte stop i Cape Town og Rio de Janeiro.



Det var ikke tilfældigt, at de lige havnede

her. 18 år tidligere havde James Cook været en tur rundt om det nye kontinent og havde fundet det så attraktivt,

at han syntes, det skulle være engelsk.



Når man står på "the Rocks", ser man lige over på

Sydney Operahus. Smukt, dristigt, dramatisk, facinerende. Ligegyldig hvor iskold man er indeni betages man. Jeg må tilstå,

at jeg aldrig har troet, at jeg kunne nære følelser for beton og Höganäskakler.



Det var derovre på

Utzons grund, at de første vinstokke i Australien blev sat. Kaptajn Philips havde dem ombord i Cape Town. Man må gå

ud fra, at de er kommet i jorden samme dag, han landede.

En svær start

I modsætning til operahuset, som først

måtte så grueligt meget ondt igennem, inden succesen var en kendsgerning, så var kaptajn Phillips vingård

en fiasko fra først til sidst. Det har været nævnt, at det skyldes englændernes manglende forståelse

og baggrund for at dyrke vin. Hverken straffefangerne eller de "frie mænd", der var med den første flåde,

havde nogen sinde set en klase druer. Men fiaskoen skyldtes nok mere, at der var sygdom i de stiklinger, man havde bragt med.



En

sygdom, der blev udviklet af varmen og den høje luftfugtighed, der er i Sydney-bugten. Hvad det var for en slags vinstokke,

ved man ikke. Der er gættet på, at det var Muscat fra den berømte Constantia-vinmark i Sydafrika.



Man fandt

heldigvis hurtigt ud af, at Sydneys havn ikke var velegnet til vindyrkning og flyttede først lidt vestpå og snart hundrede

kilometer nordpå til Hunterdalen.



Vin skulle man have. Det var nødvendigt på de lange sejladser for at undgå skørbug.

Vin var ikke en del af dagligdagen. Det var øl og masser af stærk mørk rom derimod.



Man kan også fastslå,

at den australske vinbonde i de første hundrede år, ikke lavede noget, der var værd at sejle efter. Den engelske

vinhandler T.G. Shaw i 1864: "Så vidt jeg kan bedømme, er hverken den australske jord eller klimaet egnet til at

dyrke druer til vinfremstilling. Det må være en kendsgerning, som er blevet bekræftet mange gange i årernes

løb."



Man kan også spørge sig selv, om det overhovedet har været Guds mening, at der skulle dyrkes

vin i Australien. For det første er det det eneste kontinent, hvor vinen ikke groede vildt, da de første mennesker dukkede op.

For det andet er det alt for varmt. Og for det tredje lod han englænderne kolonisere landet.



Trods alle disse odds, kom

man i gang alligevel. I 1832 kom Shiraz-druen til det nye kontinent, og den var let at arbejde med. Og da emigrationen af ikke-englændere

i midten af 1800-tallet voksede ganske betydeligt gav det både optimisme og fremdrift for vinproduktionen. Men så blev

der fundet guld, og alle ville heller prøve lykken med en spade i guldlandet, og det var svært at få fat i arbejdskraft.

Og så kom vinlusen og åd sig gennem det hele, og man måtte begynde forfra. To verdenskrige og en depression ventede.

Ingen havde overskud til at tænke på forædlede vine. Man fortsatte med at lave sveskede røde vine, søde

mousserende og masser af sød "Port".



Vi skal helt frem til 1960''erne, før der sker noget, der har vores interesse.

Læs rubrik om Max Schubert. Og siden i det nutidshistorie. Det går slag i slag. Mere og mere plantes til. Ved årtusinde

skiftet runder man en milliard liter, og allerede her i 2004 har man høstet mere end 1,5 milliarder liter.

Viden

og teknik

For at lave vin som kunne tilfredsstille de europæiske -og amerikanske ganer, var man nødt til at tænke

sig lidt om, og finde ud af, hvordan man bedste mulig forsvarede sig mod det varme klima. Man kunne ikke slukke for solen, men man

kunne skjule druerne i vinløv, hvis det var nødvendigt. Man kunne høste om natten, så druerne ikke svedte,

når de blev bragt ind. Druerne kunne lægges i kølerum inden vinifikationen og man kunne installere moderne teknik,

hvor man ned til mindste detalje kunne styre processen. Alt det gjorde man med succes, og stod meget hurtigt med nogle vine, som dannede

den nye mode; det vil sige, mørke, saftige og frugtrige vine, hvor man synes, at man får en masse for pengene.



Lige

i starten af den australske tekniske kælderrevolution var der en tendens til, at vinene kunne være lidt for upersonlige,

neutrale, måske lidt kedelige i al deres velsmag.



Teknikken bestemte enerådigt. Nu har man fundet en god balance,

hvor der også er plads til respekten for erfaringer, og man har fået tid til at eksperimentere med nye dyrkningsmetoder.





Som fx effekten af kunstvanding og solens indvirkning på vinstokkenes bladløv og drueklaser. Man har også

indført forskellige måder at behandle druerne på, om de skal tank - eller fadgæres, hvilke slags træfade

der i givet fald skal benyttes og i hvor lang tid.

Plan 2025

I de sidste to årtier af 1900-tallet var det et oplagt markedsføringsplus,

hvis man kunne fortælle, at vinen var lagret på fad. Og det bedste var, hvis køberen også tydeligt kunne

smage det. Træet var ved at vinde over vinen, og det kan aldrig være meningen. Det har man taget ved lære af. Flere

og flere gør en dyd ud af, at deres vine ikke er fadlagret. "Unwooded Chardonnay" er den nye stil, og den synes forbrugerne om.

Men ellers kan man bare bede om, hvad man gerne vil have. De australske vinproducenter står klar til at opfylde éns

mindste ønske. De arbejder uden lammende traditioner og uden et tungt bureaukrati, der stopper eller forhindre nytænkning.

En ambitiøs markedsføringsplan er vedtaget og den stiler efter, at australsk vin i 2025 er markedsleder på alle

betydningsfulde markeder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen