Berlingske Business
08:01Aktivistisk pengetank vil skære europæisk storbank op i tre dele

Første danske golfhotel

Nøjagtigt på klokkeslet -midnat mellem søndag og mandag, hvor datoen skifter til den 1. juli - åbner, som

bebudet ved rejsegildet i februar, Danmarks første hotel beliggende direkte på en golfbane, Himmerland Golf & Resort

Hotel, som aktieselskabet bag Himmerland Golf & Country Club har investeret mere end 50 millioner kroner i.


Den officielle

åbningsceremoni hemmeligholdes, men mon ikke de to hovedaktionærer, Birdie Thinggaard og Lars Larsen, kommer til at spille

et par af hovedrollerne i det midnats-show, der vil efterfølge indvielsesmatchen søndag eftermiddag på Old Course,

aftenens festmiddag og swingtime med Ib Glindemann og hans orkester?


Hotelkomplekset, der er koblet sammen med de gamle centerbygninger

via en 700 kvadratmeter stor glasarkade, be-står af 60 værelser med til sammen 170 sovepladser, tre konferencerum, to

fleksible opholdsrum, et velværecenter og en kælder med bagrum og plads til 40 eldrevne golfvogne. 35 af værelserne

er regulære dobbeltværelser på 40 kvadratmeter inklusiv terrasse, mens de øvrige 25 er 10 kvadratmeter større

på grund af en hems med to ekstra sovepladser. 12 af værelserne kan slås sammen til seks suiter, mens to af dem

permanent udgør én suite.


Man forstår godt, hvorfor det to-etagede og tre-fløjede hotel har kostet en

halvt hundrede millioner, for der er ikke sparet på detaljer i indretningen. F.eks. har alle værelser møblement

i massivt egetræ og læder, farve-tv med internetadgang via trådsløs, infrarød tastaturstyring, minibar,

safety boks, indbygget strygebrædt og fodbadekar. Dertil kommer tre oliemalerier med golfmotiver i hvert værelse - og

at værelserne er opkaldt efter 60 berømte golfklubber. Også de tre konferencerum har golfrelaterede navne, henholdsvis

Birdie, Eagle og Albatross.



Plads til 60.000

I opholdsgården, som omgives af de tre hotelfløje, er anlagt en puttinggreen

med belysning, så den også kan bruges efter mørkets frembrud. Hotelfløjen er bl.a. bygget, fordi kun ca.

en femtedel af de 300 sommerhuse, som Himmerland Golf & Country Club i sin tid blev bygget op omkring, er til rådighed for

udlejning, d.v.s. omkring 60. Med 35.000 greenfeegæster og langt over 100 company days om året har det således knebet

gevaldigt med overnatningsmuligheder. Til sammen kan sommerhusene og hotellet nu klare 60.000 overnatninger på årsbasis.

Specielt hotellet forventer mange konferencegæster udenfor den egentlige golfsæsonen, og derfor er ansat en konference-

og hotelchef med stor erfaring fra både branchen og egnen. Dét gælder tidligere borgmester i Farsø kommune, nuværende

byrådsmedlem og tidligere folketingsmedlem Jette Thomsen, som i 23 år drev Års Hotel og siden, gennem seks år,

spisestedet Ertebøllehus. Samtidig kender hun Himmerland Golf & Country Club indefra - som tidligere bestyrelsesformand

i aktieselskabet.



Stor interesse

Rygtet om Danmarks første egentlige golfhotel er løbet så stærkt,

at 25 procent af værelseskapaciteten for indeværende år allerede er booket. Nysgerrigheden har især været

stor blandt greenfeespillere, idet antallet af sådanne ved hotelindvielsen ligger 11 procent højere end på samme tidspunkt

sidste år. Dét betyder formentlig, at man passerer 40.000 greenfeegæster i år trods rimeligt høje

greenfeetakster som f.eks. 350 kr. for en hel hverdag og 500 kr. for en hel weekend- eller helligdag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen