Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

Fanget i TV-udbydernes fodboldfælde

16BUSBorussia-Dortmund-v-To.jpg
TV-udbyderne har spredt Superligaen og Premier League ud over så mange kanaler, at journalisten lige så godt kan slå sig til tåls med fuldpakken fra YouSee, hvis han vil se Christian Eriksen i den hvide Tottenham-trøje. (Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Scanpix)

Klumme: Flere TV-udbydere reklamerer med, at man selv kan vælge sine TV-kanaler og derved spare mange penge hver måned. Det gælder dog tilsyneladende ikke os, der gerne vil se fodbold. Det skriver Berlingske Business' finansreporter Mads Sixhøj.

Du har måske set reklamen. TV-udbyderen Boxer forsøger at sælge sit tilbud om, at man selv kan vælge sine TV-kanaler og spare penge.

»Tre ud af fire danskere betaler for TV-kanaler, som de aldrig ser. Det er godt nok mange penge, der ryger ud ad vinduet hver måned. Det skulle vel ikke være dig?,« lyder det i reklamen.

Og jo, det er da mig. Det kan jeg hurtigt konstatere med tanke på den række kanaler, som ligger i min fuldpakke hos YouSee, og som jeg aldrig ser.

Billede

Hver gang jeg modtager min regning for TV og internet fra YouSee, forbløffes jeg også over, at jeg betaler så meget. Så efter at have set Boxer-reklamen var min næste tanke; Godt, så lad mig da se, hvad jeg kan spare ved at sortere alle mine overflødige kanaler fra.

Jeg gik ind på Boxers hjemmeside, hvor man kan vælge sine ønskede kanaler. Ret hurtigt kunne jeg se, hvor det bar hen. Selv om jeg valgte langt færre kanaler, end jeg har i min fuldpakke, blev prisen betydeligt højere.

Jeg kunne også se, hvad den store penge­sluger var; nemlig mit ganske beskedne ønske om at kunne se dansk og engelsk fodbold.

pix-Android-TV

Fodbold spredt ud over mange kanaler

Tiden med Tommy Troelsen og Tips­lørdag på DR1 er for længst forbi. I dag er det så ubelejligt for os fodboldelskere, at både TV-koncernen Viasat og TV-koncernen Discovery Networks ejer rettigheder til Superligaen og Premier League. Og de to koncerner har selvfølgelig sørget for, at fodboldkampene vises på mere end en håndfuld forskellige kanaler. Så vil man være sikker på at kunne se alle interessante kampe, må man købe alle kanalerne.

Min nuværende fuldpakke hos YouSee betaler jeg 401 kr. om måneden for. Hos Boxer så jeg, at de fornødne kanaler for at kunne se Superliga og Premier League samt fem øvrige »almindelige« kanaler såsom TV 2, Zulu og TV2News, ville koste mig 456 kr. om måneden. Hos Stofa ville samme valg koste 509 kr. + 75 kr. for leje af en nødvendig boks, altså 584 kr. månedligt.

Billede

Hmm, hvad er der så af muligheder?

Én af mine venner har valgt en løsning, hvor han nøjes med en TV-grundpakke, hvortil han køber en streamingtjeneste. I hans tilfælde Viasats Viaplay Sport. På den måde får han adgang til Viasats sportskanaler.

Problemet er bare som beskrevet, at også Discovery Networks har fodboldrettigheder. For adgang til alle kampe skal man altså købe begge TV-koncerners streamingtjenester; Viaplay Sport til 269 kr. om måneden og Dplay Premium Sport til 159 kr. om måneden. Og hvad giver det? 428 kr. Alene for sportskanalerne.

Så jeg kan vist ikke få det billigere, når jeg vil kunne se alle kampene. Lad mig slå fast, at jeg er glad for, at Viasat og Discovery Networks sender så mange danske og engelske fodboldkampe, og at jeg gerne betaler, hvad det koster.

Men jeg må konstatere, at jeg tilsyneladende ikke betaler for kanaler, som jeg aldrig ser. Jeg betaler til gengæld så meget for alle mine fodboldkanaler, at de øvrige kanaler åbenbart kan foræres til mig.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen