Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Familien Nielsen købte spansk feriebolig: »Vi tror, at priserne har nået bunden«

feribolig
Familien Nielsen kastede sig ud i det og købte en lejligheden seks kilometer fra det kendte turistområde Fuengirola (billedet).

En hurtig beslutning førte til lejlighed i Spanien for familien Nielsen og et vennepar. De tror, priserne har nået bunden.

Betina og Leif Egeholm Nielsen havde i nogle år talt med nogle venner om at købe feriebolig i udlandet.

Familien Nielsen tæller ud over Betina og Leif to sønner, og da de for to år siden kom hjem fra en fireårig udstationering i Dubai, blev samtalerne om en feriebolig i udlandet mere konkrete. Men i første omgang var det Frankrig, der trak.

»Vi har nogle andre venner med en bolig i Sydfrankrig, og vi har altid været begejstrede for Frankrig. Men vi synes, det er blevet meget dyrt. Så i november sidste år begyndte vi sammen med vennerne at kigge på spanske boliger på nettet. Og det så godt ud,« fortæller Betina Egeholm Nielsen.

Netkiggeriet førte til, at de to familier sidste år arrangerede en tur til Alicante i Sydspanien for at kigge på lejligheder. De havde allieret sig med en lokal ejendomsmægler, og de havde sat tre dage af til at kigge koncentreret på lejligheder.

»Vi havde på forhånd givet ham vores kriterier og krav til en lejlighed,« siger Betina Egeholm Nielsen.

sommerhuse

På turens anden dag kiggede de danske købere på ikke færre end ti boliger fra kl. 10 til kl. 18, hvoraf flere levede op til kravene.

»Og så endte det med, at vi på vejen hjem i flyveren kiggede på hinanden og sagde »det er da det, vi gør«. Vi endte med at købe »Nudisten«, som vi kaldte den, fordi den ligger over for Playa Nudista – en nudiststrand. Men lejligheden har 180 graders havudsigt. Den ligger i første række til vandet – godt nok med en vej mellem ejendommen og stranden,« siger Betina Egeholm, som netop nu holder den første ferie i lejligheden.

Efter beslutningen bød familierne på to lejligheder. En prisforhandling gik i gang, og de blev enige med sælger om en pris på 175.000 euro. Familierne brugte Nykredit til både at belåne lejligheden men også guide familierne gennem handelsforløbet med papirarbejdet, oversættelser af dokumenter, en lokal advokat til at handle på deres vegne samt oprettelse af spanske konti til at betale regninger på lejligheden – i øvrigt en lokal bank, Cajamar Caja Rural, som har en dansk bankdirektør.

Prisen blev forhandlet 20.000 euro ned i forhold til udbudsprisen, og hele handlen tog fra 6. december til slutningen af marts, da det hele var på plads.

»Vi tror, at priserne har nået bunden i Spanien – vi hørte, at underboen havde betalt betydeligt mere. Vi har 90 kvm. med to badeværelser og seks sovepladser. Og jeg tror, at det havde kostet det dobbelte på Côte d’Azur (Frankrigs sydkyst, red.),« siger Betina Egeholm Nielsen.

Lejligheden blev overtaget i slutningen af marts, og familierne tog derned i påsken – bl.a. for at lave indretningen lidt om med lidt indkøb i den lokale Ikea.

Lejligheden ligger ca. seks kilometer fra Fuengirola, og med omtrent samme afstand til Torremolinos. Lejligheden er nu døbt Casalosmullos, fordi både Betina og konen fra deres vennepar kaldes Mulle.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen