Berlingske Business
17:42

Få overblikket: Ugen der gik i privatøkonomi

27BUSomvendtforaeldrekoeb-1.jpg
Over halvdelen af Nyboligs mæglere oplever, at flere køber en bolig, som de derefter lejer ud til deres forældre – såkaldt omvendt forældrekøb. Arkivfoto: Linda Kastrup

Berlingske Business' privatøkonomiske journalist Frederik M. Juel ser tilbage på en uge, hvor hussalget buldrer frem og forbrugerne svinger dankortet, mens F5-renten nærmer sig bundrekord.

Når børnene lejer ud til far og mor: Omvendt forældrekøb kan aktivere friværdien og give skattefordele.

Forældrekøb af ejerlejligheder har været populært gennem mange år. Men nu ser det ud til, at det omvendte forældrekøb også begynder at vinde frem.

Det viser en rundspørge til Ny­boligs ejendomsmæglere. Analysen afslører, at vi i fremtiden vil se flere forældre, der bor til leje i boliger, som er ejet af deres børn. Blandt mæglerne er det 52 pct., som oplever, at det omvendte forældrekøb er en stigende tendens. Og hele 76 pct. mener, at der vil komme endnu mere af det i fremtiden.

Den mest udbredte årsag til de nye køb er den samme som ved det traditionelle forældrekøb: Forældrene har ikke råd til selv at købe. Og da mange børn gerne vil hjælpe deres forældre, ligger det lige for at sætte nogle penge i en ejerlejlighed, hvis man vel at mærke har råd til det.

Nykredit skriver, at godt halv­delen af dem, som laver de omvendte forældrekøb er folk med høj løn og/eller stor friværdi. Derved er der luft i økonomien til at lave en ekstra investering.

»I bund og grund er der de samme fordele med et omvendt forældrekøb, som der er ved et almindeligt forældrekøb. Barnets køb af bolig, som forældrene så lejer, giver flere muligheder for forældrene, når boligsituationen skal afklares. Det er jo en måde at hjælpe hinanden på,« siger seniorøkonom i Nybolig, Jeppe Borre, der fremhæver, at det omvendte forældrekøb for børnene er en måde at få aktiveret friværdien i boligen, hvis der er mulighed for det. Samtidig er der nogle skattefordele for barnet.

Det omvendte forældrekøb har tidligere været omtalt i blandt andet Penge & Privatøkonomi. Lennart Christensen, der er partner og rådgiver hos Købersmægler.dk, fremhævede i bladet, at der ikke er så mange, som kender til det omvendte forældrekøb.

Men det kan være en attraktiv investering i det nuværende marked med den meget lave rente, hvis man tror på et stigende boligmarked. Investeringen i boligen kan hvile i sig selv.

06BUSBetina-Garcia-103007.jpg

Forbrugerne kan brænde fingrene

Artiklen fortsætter under billedet
27BUSLIECHTENSTEIN-120814.jpg
Danske forbrugere har brændt fingrene på forsikringer fra et firma i Liechtenstein. Foto: Fabrice Coffrini

EUs beskyttelse af forbrugerne er forskellig fra land til land, og det kan komme til at gøre ondt på de danske forbrugere, hvis de vil købe forsikringer og pensioner i et andet EU-land. Det fremhæver Forsikring & Pension, F&P.

F&P henviser til, at 26.000 danskere kom i klemme så sent som i efteråret, da konkursen ramte forsikringsselskabet Gable fra Lichtenstein. Et land med en svag beskyttelse af forbrugerne. Gable solgte ejerskifteforsikringer til danskerne via Husejernes Forsikringsagentur.

»Vi frygter, at EU-landenes ulige beskyttelse af forbrugernes igen kan ramme danske forbrugere på samme måde som i Gable-sagen. Derfor opfordrer vi danske politikere til at arbejde for mere lige forbrugerbeskyttelse på tværs af EU,« siger Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i F&P.

08BUSMoenter-093456.jpg

F5-rente rammer næstelaveste niveau

Godt nyt til rigtigt mange danske boligejere. Nykredit har netop refinansieret F5-lånene, og det endte med en kontantlånsrente på 0,37 pct. for de femårige rentetilpasningslån. Det er ifølge Nykredit den næstlaveste nogensinde.

Det gælder for kunderne i Nykredit og Totalkredit. I en kommentar fremhæver Nykredit, at den gennemsnitlige F5-rente siden 2003 har ligget på den gode side af 2,5 pct.

»Boligejerne med rentetilpasning kender nu den rente, som gælder fra 1. juli. F5 sætter således det sidste punktum i endnu en runde med lave renter på rentetilpasningslånene, hvor auktionerne for denne omgang er afsluttet med dagens sidste slag med hammeren. Tirsdag bød på en ny F1-rekord på -0,14 pct., og tæt på en tangering af F3-rekorden med en kontantlånsrente på nul pct.,« skriver seniorøkonom i Nykredit, Jesper Borre, i en kommentar.

Mandag begynder refinansieringen af de korte F-lån, der får ny rente hvert halve år. Det lån har normalt den laveste rente, og Nykredit mener, at der i lighed med F1-lånene er udsigt til en negativ rente på F-kort lånene.

Sommerhuse ved Hals

Godt gang i hussalget

8% er salget af huse steget i årets første tre måneder målt i forhold til samme periode i fjor. Salget stiger over næsten hele landet – den eneste landsdel med et fald i salget af huse er København, lyder det fra Nykredit.

Stor lyst til indkøb hos danskerne

Danskerne har for alvor fået lyst til at gå på indkøb. Det viser nye tal for detailsalget fra Danmarks Statistik. Af tallene kan man se, at salget steg med 0,3 pct. i marts i forhold til måneden før.

Dermed er detailsalget steget uafbrudt gennem hele 2017. Detailsalget udgør omkring halvdelen af danskernes samlede privatforbrug, og de nye tal peger på en øget forbrugsvækst herhjemme, fremhæver privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

»Det passer med vores billede af forbrugernes situation, som er ganske god, hvilket også reflekteres i, at forbrugerne generelt ser lysere på deres økonomiske situation i 2017, end de gjorde i 2016,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der fremhæver, at forbruget de sidste par år ligeledes er blevet trukket op af, at lønningerne er steget betydeligt hurtigere end priserne.

»Det har ændret sig i år, blandt andet på grund af dyrere benzin, så der er lidt mindre medvind til forbruget fra den kant. Til gengæld regner vi med, at der kommer lidt mere gældsfinansieret forbrug,« siger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen.

06BUSBetina-Garcia-191157.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen