Berlingske Business
17:42

Ugens privatøkonomiske overblik: Københavnske boligkøbere er de hurtigste

25BUSBRITAIN-BUSINESS-TAX-G.jpg
Foto: / AFP / LEON NEAL

Ugens gang i privatøkonomien bød på ny konkurrence om pengeoverførsler, højere gebyrer på at bruge Visakort og nye boligtal

Ugens privatøkonomiske nyheder pegede i flere retninger, men en af de mest interessante var, at gigantiske Google nu blander sig i markedet for pengeoverførsler. Dermed rykker en af klodens helt store digitale spillere ind på den bane, hvor det mest interessante og hidsige spil foregår: Digitale overførsler af penge.

Google bruger sit mailsystem Gmail, der i forvejen ligger på millioner af computere, tablets og telefoner verden over. Nu omfatter det også muligheden for at overføre penge via en mail, og det foregår på samme måde, som når man sender en fil eller et billede vedhæftet en mail. Det er muligt både at overføre penge og anmode om en pengeoverførsel, og dermed går Google direkte i konkurrence med de funktioner, som det helt dominerende system her i landet, Danske Banks MobilePay, tilbyder.

Ifølge den præsentation, som Googles produktchef, Sam Kansara, har lagt ud af den nye feature i Googles mailsystem, kan også personer uden en Gmail modtage penge fra en person med Gmail. Men set med danske øjne lader systemet vente på sig. Foreløbig skal man være bosiddende i USA for at bruge den nye feature, for Google har hidtil kun lanceret servicen i hjemlandet. Og hvis man er på en smartphone i stedet for en computer, er det kun Android-brugere, der kan bruge servicen.

penge

Google har en mobil betalingsløsning via Android-telefoner med Android Pay, mens Apple arbejder med det tilsvarende system Apple Pay i det stærkt konkurrenceprægede kapløb om at indføre digitale betalingsløsninger.

Danmark skiller sig lidt ud fra de internationale markeder med Nets, der satser på at udvikle en mobilversion af Dankortet, så betaling kan ske med mobiltelefonen i certificerede apps. Sideløbende arbejder Danske Bank på at udvikle MobilePay.

Mange danske butikker er klar til at lade kunderne bruge både Android Pay og Apple Pay, men de to globale digitalkæmper har altså ikke gjort deres indtog i Danmark endnu.

Københavnske boligkøbere er de hurtigste

Artiklen fortsætter under billedet
25BUSBolig-renovering-Koebe.jpg
Foto: Keld Navntoft

Boligkøbere i København og de øvrige storbyer er markant hurtigere med kuglepen og underskrift end købere i resten af landet. Nybolig har opgjort, at 39 procent af de københavnske boliger til salg bliver solgt, inden der er gået en måned. I resten af landet uden for de fem største byer bliver 24 procent af boligerne på markedet solgt inden for en måned. Boligmarkedsanalytiker i Nykredit Jacob Isaksen peger på, at indbyggertallet vokser i de store byer, hvilket presser efterspørgslen mere, end byggeri af nye boliger kan opsuge. Dog er 34 pct. af boligerne i København til salg mere end 120 dage.

Dyrere at betale med Visa – men stadig billigst

To af landets store banker, Jyske Bank og Danske Bank, har hævet gebyret for brug af danskernes foretrukne kort, Visa-Dankortet, i udlandet, skriver Ritzau. Men det er ifølge Forbrugerrådet stadig den billigste måde at betale på.

De to banker har sat prisen op med 50 procent ved betalinger i EU-lande og 33 procent uden for EU. Det betyder, at du nu skal huske at lægge henholdsvis 1,5 og to procent til varens pris, når Visa-Dankortet bruges henholdsvis inden for og uden for EU. Men Troels Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, har beregnet, at det stadig som tommelfingerregel er den billigste løsning til at betale f. eks. 100 euro i udlandet.

28BUS20161114-144247-4-1155.jpg

Dernæst kommer at hæve 100 euro i Forex, derefter at hæve 100 euro i en udenlandsk bank ved ankomst, mens det dyreste er at hæve 100 euro i banken hjemme, hvis du tilhører en kundegruppe, der opkræves 40 kroner for at hæve valuta. Det betyder, at man som kunde i de to banker i værste fald betaler i omegnen af 7.600 kroner og i bedste fald betaler 7.547 kroner for et varekøb til 100 euro.

Vinteren afskækkede ikke boligkøberne

Selv i kulde og frost kommer boligkøberne ud. Det viser en opgørelse fra ejendomsmæglernes portal Boligsiden.dk af antallet af gennemførte bolighandler i januar og februar – den traditionelle lavsæson hos mæglerne. Men i denne vinter er omsætningen af boliger ti procent højere end i samme periode sidste år, og fremgangen kan ses i alle landsdele.

pengesedler

Men det er sjovt nok især salget at sommerhuse, der er vokset hen over vintermånederne. Salget af sommerhuse er steget med 24 procent sammenlignet med januar og februar sidste år, og det er gået særligt stærkt i Region Sjælland med en positiv udvikling på 38 procent. På landsplan er salget af ejerlejligheder steget ni procent, mens salget af huse er steget otte procent.

Kommunikationsdirektør Birgit Daetz fra Boligsiden påpeger, at stigningen er mindst i København by, Østjylland, Nordjylland og Fyn, som samtidig er områderne med de største byer, hvor prisstigningerne har været højest. Billedet er omvendt i områder med lave prisstigninger.

Ugens tal
Billigste benzin: 6,65

Artiklen fortsætter under billedet
25BUSBRITAIN-INFLATION-ECON.jpg
Foto: Paul Ellis/AFP

Dette er ifølge FDM den laveste pris på 95 oktan benzin i Europa, når man ser bort fra Rusland og Ukraine, hvor få danske bilister bevæger sig hen. 6,65 kr. er prisen på en liter benzin i Bosnien, og på de traditionelle bilferier sydpå findes den billigste benzin til under ni kr. per liter i blandt andet Luxemburg, Østrig, Tjekkiet, Andorra, Spanien, Kroatien, Slovenien og Ungarn. Den dyrest benzin findes i Grækenland, Italien og Portugal.

Lisbeth

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen