Berlingske Business
17:42

En hjælpende hånd til de stavnsbundne, fremtidens boligskat og danskernes formuer bugner

28BUSMinister-vil-fjerne-hu.jpg
Det skal være nemmere at skifte real­kredit­selskab. Arkivfoto: Scanpix

Nu vil regeringen komme boligejere til hjælp, når de flytter deres lån, og samtidig er fremtidens boligskat sat på regeringens dagsorden. Privatøkonomiske journalist Povl Dengsøe gennemgår de vigtigste ting fra denne uge, der har indflydelse på din privatøkonomi.

Regeringen vil gøre det billigere for boligejere at skifte til et andet realkreditinstitut.

Fredag offentliggjorde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) en aftale, som foruden at sænke flytteomkostninger giver en hjælpende hånd til de 40.000-50.000 boligejere, der aktuelt slet ikke har en chance for at skifte til et andet realkredit­institut eller en bank. Deres ejendomme er belånt over den tilladte grænse på 80 pct. af ejendomsværdien –f.eks. på grund af prisfald, efter lånet blev optaget. Derfor har de hidtil ikke haft adgang til at skifte til en anden långiver.

Nykredit er det eneste realkreditselskab, der opgiver detaljerede tal for antallet af kunder med lån på over 80 pct. Samlet set har Nykredit lån for godt 22 milliarder kr., der overstiger 80 pct. af den bagvedliggende værdi af ejendommene.

pengesedler

44.342 stavnsbundne

Hvis overbelåningen har samme omfang i andre realkreditinstitutter, så betyder det ud fra Nykredits markedsandel, at der i alt er udlånt godt 53 milliarder kr. til kunder, der med de nuværende regler ikke kan flytte til et andet realkreditinstitut eller bank. Med en gennemsnitlig lånestørrelse på 1,2 millioner kr. svarer det til 44.342 kunder.

Med den nye aftale vil det blive ændret med den begrundelse, at »en ændring af lovgivningen ikke vil øge den samlede risiko i realkreditsektoren«.

For omkostningerne betyder aftalen, at realkreditselskaberne skal fjerne et indfrielsesgebyr på omkring 750 kr., ligesom de kun må opkræve 50 pct. i såkaldt kurtage og kursskæring i forbindelse med bidragsstigninger. Fremadrettet skal priforhøjelser ske med seks måneders varsel mod tre måneder i dag.

Forbrugerrådet Tænk har beregnet, at det svarer til knap 15 pct. af de flytteomkostninger på omkring 12.340 kr., man typisk skal betale til det realkreditselskab, man flytter fra. I kroner og øre er det en besparelse på 1.835 kr., og rådet er ikke tilfreds, fordi det oprindeligt foreslog, at samtlige flytteomkostninger skal betales af det institut, der sætter prisen op.

Group of friends having party on New Years Eve.

Danskernes formuer bugner, kapitel I

Mursten gør rig. Boligejere er betydeligt rigere end lejerne, har Danmarks Statistik fundet frem til. Helt præcist er boligejernes formuer otte gange større end lejernes, skriver Ugebrevet A4. I 2014 havde boligejere en gennemsnitlig formue på 3,4 millioner kroner, mens lejere kun havde 400.000 kroner at gøre godt med. Det hører med til billedet, at den største del af boligejernes formuer er bundet i mursten. Dermed har skattestoppet på ejerboliger været til boligejernes fordel, påpeger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, som kalder systemet »en omvendt Robin Hood.«

28BUS20161114-144247-4-1155.jpg

Fremtidens boligskat kan blive flad

Regeringen lægger op til at fjerne topskatten for boligejere. Den vil ifølge TV 2 på et regeringsseminar i weekenden foreslå en flad beskatning på boliger, så satsen ikke stiger, når boligernes værdi overstiger en nærmere angivet værdi.

Grænsen er i dag tre millioner kroner, hvorefter satsen stiger fra en til tre procent.

Det kommende system til bolig­beskatning har været længe undervejs. Sidste år blev Folketinget enig om grundlaget, et nyt og mere retvisende vurderingssystem. Nu mangler selve beskatningen.

Den tidligere Venstreregering nåede at spille ud med et forslag om at bevare en højere sats over en vis værdi samt rabatter, der gør overgangen til en beskatning af boligernes reelle værdi blidere. En helt ny model for beskatning af de dyre boliger er ifølge TV 2 på bordet på weekendens seminar. Samme skattesats for alle boliger vil i sagens natur være en fordel for de dyreste boliger.

Sidste år lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at ingen nuværende boligejere skal betale mere under nye regler.

Billede

1.974

Så mange milliarder kroner forvalter de danske investeringsforeninger. Beløbet under forvaltning voksede i 2016 netto med 31 milliarder kr. efter nettokøb fra private investorers side og nettosalg fra institutionelle investorer. Kilde: IFB

Danskernes formuer bugner, kapitel II

Der er tilsyneladende ingen ende på danskernes lyst til at have penge på en bankkonto – på trods af renter i omegnen af nul.

I december voksede danskernes bankindlån med to milliarder kroner til svimlende 818 milliarder kroner. Det svarer til 142.407 kroner per dansker. Og pengene flyttes i stor stil fra obligationer, skriver Finans.dk.

Hand with credit card

Samlet set var husholdningernes beholdning af obligationer og penge i banken ved udgangen af 2016 på niveau med 2010, når man tager højde for inflation. Men i sam­me periode har husholdningerne solgt obligationer svarende til 70 milliarder kroner.

Det skyldes ifølge økonomer, at renten på obligationer de senere år er faldet kraftigt, så den er sammenlignelig og i nogle tilfælde lavere end de renter, som pengeinstitutter tilbyder på indlån.

»Det er naturligt, at nogle husholdninger har omlagt fra obligationer til indestående i pengeinstitutterne, da mange har den opfattelse, at den finansielle risiko er omtrent ens ved de to muligheder,« mener cheføkonom Anders Høyer fra Sparekassen Kronjylland.

Folketinget

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen