Berlingske Business

Eksperter: Hold nallerne fra kvik- og forbrugslån

ann
Ann Lehmann Erichsen. Foto:

De store udlånere til kvik- og forbrugslån oplever vækst i udlånet. Også selv om de oftest er dyre og farlige.

Regnskaberne fra nogle af de største udlånere til kvik- og forbrugslån i Danmark viser, at de har øget forretningen mærkbart i 2017.

Det gør de, på trods af at de økonomiske nøgletal viser, at danskerne over en bred kam har fået flere penge mellem hænderne, og at det sjældent - hvis nogensinde - er den bedste løsning.

»Det er ikke alle, der forbrugslåner mere. Der er grupper i samfundet, der ikke har fået en forbedret økonomi. Det kan være folk, der er ramt af ting som kontanthjælpsloftet eller andet.«

»For dem kan det være en af de få muligheder for at få et hurtigt lån, selv om det er dyrt,« forklarer forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen om udviklingen.

Regeringen forsøgte faktisk at bremse op for de hurtige lån i 2017 med en tvungen venteperiode på 48 timer fra låneansøgning til udbetaling. Men den omgik selskaberne let.

»Den regel blev omgået fuldstændigt og havde stort set ingen effekt.«

»Vores største ønske er, at kreditvurderingen af den enkelte kunde bliver bedre, så selskaberne ikke bare afdækker sig mod tab ved at køre renten op over for alle,« siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Tænk så gerne, at der blev indført et loft over, hvor store omkostningerne ved et lån må være målt i procent på et år.

Den bedste løsning er dog, hvis forbrugerne holder op med at optage de dyre forbrugs- og kviklån. For de giver økonomisk ingen mening.

»Vores råd er at holde nallerne væk fra de her lån. Jeg skal ikke kunne udelukke, at man kan bruge dem i en ekstrem nødsituation.«

»Men mønstret fra vores gældsrådgivning er, at tager man et lån, så tager man også det næste.«

»For hvis man ikke har råd til at betale 6000 kroner for en telefon en måned, så har man nok heller ikke måneden efter,« siger Morten Bruun Pedersen fra Tænk.

Det er Nordeas forbrugerøkonom rørende enig i.

»Jeg kan næsten ikke se nogen situationer, hvor det giver menig at optage denne her type lån.«

»Men det er en fri verden, vi lever i. Så hvis man gerne vil betale en høj rente, så er man fri til at gøre det.«

»Set fra en økonomisk vinkel er det dog ikke en rationel beslutning. Men vi tager mange beslutninger, der ikke er rationelle,« siger Ann Lehmann Erichsen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen