Berlingske Business

Dragsholms nye golf-faciliteter

Dansk Golf Union har godkendt Dragsholm Golf Clubs kommende bane i Fårevejle Kirkeby, og dét betyder, at klubben både

kan modtage medlemmer med DGU-kort og selv udstede DGU-kort til nye medlemmer.



Dragsholm Golf Club har desuden underskrevet

en leje- og samarbejdsaftale med Dragsholm Golf Anlæg A/S efter godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling,

så også denne del af projektet er på plads.



Allerede den 1. maj følger de sidste 18 huller, således

at der både bliver en 18 hullers mesterskabsbane samt en 9 hullers bane, hvor man som medlem kan erhverve det grønne

DGU-kort, som giver tilladelse til også at spille på andre baner i Danmark.



Herudover er der en 9 hullers pitch

& put bane, som også vil fungere efter pay & play-princippet. Den blev i øvrigt allerede taget i brug i efteråret.

Den »store« 9 hullers-bane ventes spilleklar fra sæsonstarten, d.v.s omkring 1. april. Af øvrige træningsfaciliteter

kan nævnes driving range og puttinggreen ved klubhuset.

Mange faciliteter

Arbejdet med opførelsen af klubhuset

er så langt fremme, at der kan holdes rejsegilde på næste fredag, den 30. januar, således at klubhuset kan

indvies sammen med18 hullers banen 1. maj. En del af oplevelsen på Dragsholm vil blive klubhuset, som Dragsholm Golf Anlæg

A/S også leveret.



Det bliver på 600 kvm og kommer til at indeholde alt, hvad man kan forlange: restaurant/ café

med gode køkkenfaciliteter, stor proshop, åbent kontorlandskab/administration som bliver hjertet i golfklubben, omklædningsrum

og mødelokaler, børnerum med diverse legeredskaber, en hems som juniorklubben senere får lov til at indrette og

bagrum i forbindelse med maskinhuset.



Udenfor er der masser af terrasseplads, hvorfra der er udsyn over de sidste huller på

18 hullers banen.



Indtil nytår blev klubben drevet af på frivillig basis af bestyrelses- og udvalgsmedlemmerne, men

pr. 1. januar blev ansat en forretningsfører/club manager, Lars Lindegren, 44 år, til at forestå den daglige drift.

Han har tidligere deltaget i frivilligt lederarbejde i Skovlunde/ Herlev Golfklub og været inivtiativtager til etablering af

en golfbane i Litauen.



En chefgreenkeeper og den øvrige greenkeeperstab er ansat med tiltrædelse pr. 1. marts.



Chefgreenkeeperen

hedder Jaimie Stirling, 31-årig australier, som har boet i Danmark siden 1996, bestået den fem-årige danske greenkeeperuddannelse på

AMU Center Sandmosen i Brovst og senest arbejdet i Kolding Golf Club.



Dragsholm har allerede 612 medlemmer, og efter planen lukkes

der for tilgang omkring de 1000 medlemmer for at sikre, at alle medlemmer kan komme til at spille. Der er udover fuldtidsmedlemskab

mulighed for at blive long distance-medlem, men det kræver, at man er fuldtidsmedlem i en anden klub og på en 18 hullers

DGU-godkendt bane.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen